‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
5. MARTS 2024
 
   
  Ida Herskind er journalist på Politiken. Da hun oprettede sin profil på Facebook i 2007 i slutningen af sin gymnasietid, blev det sociale medie brugt på en anden måde end i dag. Men kan man slette sine gamle spor af fadøl, gadefester og tequilashots? Foto: Jacob Ehrbahn.  
Tommy Grøn
Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur
 
  Kære læser,  
  Gjorde du også ting i din ungdom, som du egentlig vil være lidt træt af at blive konfronteret med i dag?  
  Hvis ikke, har du min dybeste respekt.  
  Jeg vil nu nok vove den påstand, at langt de fleste af os optræder på gamle festbilleder, som vi ikke ligefrem drømmer om at skulle forholde os til under et møde i banken eller til en jobsamtale.  
  Min kollega Ida Herskind oprettede en profil på Facebook for 17 år siden, og gennem årene har hendes ungdoms fester ligget til offentligt skue derinde.  
  Men nu skal det være slut.  
  Slut med billeder af vandski, hestehaler i ballongynger, dykkerferie og englevinger nytårsaften.  
  Hun vil ud! Rydde op i sine digitale fodspor og kun være til stede professionelt på Facebook, X og Instagram.  
  Og ifølge forfatter Niels Overgaard er det en rigtig god idé, der endda kan tilføre hendes liv værdi:  
  »Mange af os går rundt og kommunikerer, som om vi var små virksomheder eller kendte, der skal brande os selv. Det er en vanvittig måde at være i verden på«, påpeger han.  
  Men oprydningen af det digitale loftsrum er langt sværere, end Ida Herskind først troede.  
  Efter flere dage med hundredvis af kliks, sletninger og justering af privatindstillinger, beder hun en graverjournalist på B.T. om at vurdere i hvor høj grad, hun er lykkedes med at viske sit private online-jeg ud.  
  Hans svar ... Det kan du læse i artiklen herunder. Hvem ved, måske er der endda et tip eller to, hvis du selv vil i gang med en digital oprydning:  
  Ida Herskind: Jeg har forsøgt at slette mit privatliv, men ...  
   
I denne uge satte Beyoncé en ny rekord. Som den første sorte kvinde gik hun til tops på Billboards Hot 100-hitliste med en countrysang. .Pr Foto
I denne uge satte Beyoncé en ny rekord. Som den første sorte kvinde gik hun til tops på Billboards Hot 100-hitliste med en countrysang. .Pr Foto
  Da megastjernen Beyoncé for nylig udgiv sangen ’Texas Hold ’Em’, var det en politisk krigserklæring.  
  Ikke mindst fordi hun samtidig bekendtgjorde, at hendes næste album ville være et countryalbum.  
  Det gjorde hun i reklameblokkene under årets Super Bowl, som er den mest sete tv-begivenhed i USA, og annonceringen havde den fornødne effekt.  
  Singlen er nummer 1 på hitlisten, og Beyoncé er den første sorte kvinde, der har indtaget den fornemme position med en countrysang.  
  Beskeden er klar: Countrymusik er ikke kun forbeholdt hvide bonderøve i sydstaterne.  
  Men Beyoncé har ikke kun kastet sig ind i kampen om countrymusikkens sjæl. Hun er også blevet en del af den generelle amerikanske kulturkamp, hvor fronterne er trukket hårdt op.  
  Mellem Biden og Trump. Mellem mænd og kvinder. Sorte og hvide. Og mellem land og by.  
  Det mener Politikens musikredaktør Simon Lund, der folder historien ud her:  
  Iført cowboyhat udfordrer Beyoncé de hvide magtmænd i Nashville  
   
Kan almindelige amerikanere på sociale medier vinde valget for Joe Biden?.Foto: Freja Juul Pedersen
Kan almindelige amerikanere på sociale medier vinde valget for Joe Biden?.Foto: Freja Juul Pedersen
  Vi bliver i USA, for i dag er det Super Tuesday - en af de vigtigste dage i amerikansk politik, hvor der holdes primærvalg i en lang række delstater.  
  Det er velkendt, at demokraterne forud for et præsidentvalg i USA høster opbakning fra personer med en virkelig stor højttaler.  
  Føromtalte Beyoncé har støttet Barack Obama, Lady Gaga har støttet Hillary Clinton, og ved valget for fire år siden anbefalede Taylor Swift at stemme på Joe Biden.  
  Nu får stjernerne selskab af en anden slags stemmer.  
  Demokraterne har nemlig opdaget fordelene ved en særlig gruppe af amerikanere, der ikke taler lige så højt, men som der til gengæld er rigtig mange af.  
  Mennesker, der normalt ikke udtaler sig om politik, men som i stedet deler ud fra et liv som mor, som ung, som arbejderklasse eller andet.  
  Og som har nogle tusinde eller titusinde følgere på sociale medier.  
  De er små influencere, og hvis de mod betaling vil udtale sig om en specifik sag eller en kandidat, vil deres følgere lytte mere opmærksomt efter, end når Taylor Swift poster om politik.  
  »Mange politiske kampagner investerer lige nu virkelig, virkelig tungt i de helt små influencere, især i delstater, hvor der er tæt løb«, siger Samuel Woolley, der er adjunkt ved School of Journalism and Media ved University of Texas i Austin til Politiken.  
  Læs journalist Lea Wind-Friis’ featureartikel om de almindelige mennesker med den store magt her:  
  Politiske kampagner ved hjælp af helt små influencere vinder frem i USA  
  Nedenfor kan du finde flere udvalgte eksempler på artikler fra Politikens kulturredaktion.  
  Tak for din tid og god læselyst.  
 
     
 
INTERVIEW
 
 
Ingen havde fortalt Andreas Odbjerg om flyveturen hjem. Ingen
Ingen havde fortalt Andreas Odbjerg om flyveturen hjem. Ingen Ingen havde fortalt Andreas Odbjerg om flyveturen hjem. Ingen
 
 
 
HISTORIE
 
Han var en stor mand med penge og forbindelser og han blev anklaget for forræderi. Og så var han min oldefar
Han var en stor mand med penge og forbindelser og han blev anklaget for forræderi. Og så var han min oldefar Han var en stor mand med penge og forbindelser og han blev anklaget for forræderi. Og så var han min oldefar
 
 
SLUT PÅ ORDNING?
 
»Det ville være en voldsomt stor nedsmeltning«
Eksperter vil skrotte kunstfradrag: »Det ville være en voldsomt stor nedsmeltning« »Det ville være en voldsomt stor nedsmeltning«
 
 
GUIDE
 
Endelig kommer den danske film, jeg nok har set allermest frem til det seneste år
Endelig kommer den danske film, jeg nok har set allermest frem til det seneste år Endelig kommer den danske film, jeg nok har set allermest frem til det seneste år
 
 
PORTRÆT
 
Pladeselskabet troede ikke på hende, men nu slår hun uhørte rekorder
Pladeselskabet troede ikke på hende, men nu slår hun uhørte rekorder Pladeselskabet troede ikke på hende, men nu slår hun uhørte rekorder
 
 
INTERVIEW
 
»Det kommer som en overraskelse for de her gamle mænd, at kvinder ikke bare møder på kontoret for at blive taget på brysterne«
»Det kommer som en overraskelse for de her gamle mænd, at kvinder ikke bare møder på kontoret for at blive taget på brysterne« »Det kommer som en overraskelse for de her gamle mænd, at kvinder ikke bare møder på kontoret for at blive taget på brysterne«
 
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Stephanie Surrugue: »Det er derfor, jeg er endt med at møde en mand, der kommer fra Albertslund«
 
 
 
2 Eini Carina Grønvold: Unge kvinder, der er kærester med gamle mænd, skal passe på
 
 
 
3 Nu kommer årsopgørelserne – og måske venter der en overraskelse for dig
 
 
 
4 »Jeg har ikke haft en chance for at se det komme«: SU-reformen rammer ikke kun fremtidige studerende
 
 
 
5 Biden laver en 'tak for sidst' på Netanyahu
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Klimatilpasningskoordinator til Teknik og Miljø
 
Frist:­ 13/03/2024   Silkeborg Kommune Læs mere
 
  CHEF FOR POLITIK OG PRESSE, Julemærkefonden
 
Frist:­ 14/03/2024   Julemærkefonden
 
  People’s søger redaktionel forlagsperson med fokus på nonfiktion
 
Frist:­ 13/03/2024   People’s Læs mere
 
  ADMINISTRERENDE DIREKTØR
 
Frist:­ 20/03/2024   Det Danske Filminstitut Læs mere
 
  To dygtige planlæggere til byudvikling, lokalplaner, miljøvurderinger og andre planopgaver
 
Frist:­ 08/03/2024   Albertslund Kommune Læs mere