Oplevelser for livet Vi lever i en verden med usikkerhed med krig i Europa og Mellemøsten, fortsat høj inflation og klimakrise. Men alt dette på trods, er Ree Park Safari kommet godt gennem 2023. Gæsterne er strømmet til parken og selvom vejret til tider har været en udfordring, ser resultaterne tilfredsstillende ud. Vores fokus har de seneste år handlet om at skabe oplevelser for nye kundegrupper og samtidig sikre den bedste og letteste kunderejse for alle typer af gæster, uanset om det er gæster, som besøger parken for en dag, overnatning eller erhvervskunder, som holder møder eller arrangementer i parken. Alt sammen oplevelser, som er med til, at vi i Ree Park kan involvere os og være aktive i arbejdet med naturbevarelse. I løbet af 2024 introducerer vi flere spændende nye oplevelser, som vi glæder os til at byde gæsterne velkommen til. Kenya tager et nyrestaureret Karen Blixen Coffee Garden Restaurant and Cottages i Nairobi gæsterne med til Karen Blixens verden. Det lille boutique hotel og restaurant er populært blandt forretningsfolk, lokale og rejsende, og det er med til at gøre det muligt at styrke vores engagement i Masai Mara. Karen Blixen Camp i Mara har haft et fantastisk år, da gæsterne igen ønsker uforglemmelige oplevelser i et af de mest unikke naturområder i verden. Hele Masai Mara er dog fortsat under et enormt pres, og der er fortsat behov for, at Ree Park Safari holder et stort fokus på at sikre projekter til bevarelse af dyre- og plantearter i dette unikke naturområde. Vi ER nået virkelig langt, og vores indsats giver området og naturen mulighed for at udvikle sig med vores indsats. Vi takker til alle for året, jeres støtte og samarbejde, og siger på gensyn til mange nye oplevelser i 2024 – til glæde og gavn for naturen, dyrene og dig. Rigtig glædelig jul og lykkebringende nytår.
|