Laden...
Ingen billeder? Web-version Stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler, at aldersgrænsen for ændring af juridisk køn sænkesFolketingets Ligestillingsudvalg har bedt Det Etiske Råd udtale sig om ændring af juridisk køn for mindreårige. Spørgsmålet om ændring af juridisk køn for mindreårige hænger sammen med en større diskussion om normer for køn og kønsidentitet. Vi lever i en brydningstid hvad angår selvforhold og køn, og den bredere diskussion spiller derfor ind på bedømmelsen af spørgsmålet, og gør at det kan betragtes som alt – fra en uproblematisk ændring af det sidste ciffer i en praktisk registerordning, til en del af et politisk motiveret opgør med fundamentale biologiske kategorier. Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler, at aldersgrænsen for ændring af juridisk køn sænkes til 10–12-års alderen. Hvis lovgivningen ændres, og der åbnes for en grad af selvbestemmelse, bliver det muligt for mindreårige, der oplever et kønsubehag, at blive hørt. Det vil betyde, at deres ønsker om personlig integritet, og en sammenhæng mellem selvopfattelsen og hvordan man fremtræder, bedre kan respekteres. Fastholdes aldersgrænsen på 18 år, mener et flertal i rådet, at der for de pågældende børn og unge kan opstå forklaringsproblemer, mistro, udelukkelse eller sågar chikane i mødet med omverdenen. ”Det er en stor beslutning at ændre juridisk køn, også selv om beslutningen handler om en udskiftning af CPR-nummeret, og derfor kan gøres om. Et flertal anbefaler en aldersgrænse på 10–12 år, for det er vigtigt, at den mindreårige kan være med til at overskue konsekvenserne af at ændre juridisk køn. Det kræver en vis modenhed, og at man har haft tid til at danne sig realistiske forestillinger om sin egen kønsidentitet” – Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Det Etiske Råd. Centralt for diskussionen i rådet har været balancen mellem hensynet til at hjælpe et mindretal i deres udvikling af kønsidentitet og hensynet til ikke at vanskeliggøre en udvikling af kønsidentitet for et flertal. Et enkelt rådsmedlem anbefaler på den bagrund, at den nuværende aldersgrænse fastholdes. Læs mere om de forskellige anbefalinger og begrundelserne for forskellige aldersgrænser i rådets udtalelse. Læs udtalelsenEn samtale om CRISPR:Se samtalen mellem forsker og rådsmedlem Jacob Giehm Mikkelsen og Dagmar, der går i 3.G og skriver om CRISPR i sit studieretningsprojektJacob Giehm Mikkelsen er professor i genterapi ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Her leder han et forskningslaboratorium, hvor de forsker i udvikling af behandlingsmetoder til patienter med immundefekter – blandt andet ved brug af CRISPR-teknikken. Jacob er også medlem af Det Etiske Råd. Vi har sat Jacob i stævne med Dagmar, der er 3.G-studerende i gymnasieskolen. Hun arbejder i marts-måned på sit studieretningsprojekt, som skal handle om CRISPR-teknikken. CRISPR er en teknologi, der kan bruges til at foretage helt specifikke indgreb i arvemassen. Ofte bruger man billedet af en saks til at beskrive CRISPR. Og det er en saks, der kan styres meget præcist til at klippe et hul i menneskets DNA. Dermed får vi muligheden for at foretage reparationer – eller ændringer – i arvemassen. Det har store perspektiver og CRISPR er da også blevet omtalt som 'den vigtigste opfindelse' i det 21. århundrede. I videoen fortæller Jacob om CRISPR-teknikken og forskningen, og Dagmar og Jacob taler om både muligheder og dilemmaer forbundet med teknikken. Dagmar fortæller også lidt om, hvordan hun planlægger at inddrage CRISPR i sit projekt. Se samtale med Dagmar og JacobHerunder finder du gode kilder til mere information om CRISPR og den etiske debat om teknologien og dens muligheder: + Se CRISPR i funktion (video) + Hør Jacob Giehm Mikkelsen og tidligere rådsmedlem Mickey Gjerris i Supertanker på DR P1 + Læs rådets udtalelse fra 2016 om genetisk modifikation af kommende mennesker + Undervisningsmateriale til gymnasieelever om genteknologi og sygdomsbehandling Nyt udefra:Deutscher Ethikrat – det tyske etiske råd – advarer mod at lempe restriktioner for vaccinerede borgereRådet begrunder sin vurdering med den stadig store usikkerhed, der er forbundet med i hvilken grad vaccinerne beskytter mod spredning af ny coronavirus. Diskussionen tager blandt andet afsæt i en udmelding fra det australske flyselskab Qantas, der i november 2020 meddelte, at man udelukkende vil tillade vaccinerede passagerer ombord. Det tyske etiske råd uddyber, at opnår man vished om, at vaccinerne har den ønskede effekt, kan man give større råderum til vaccinerede borgere, men det skal i så fald ske på en retfærdig måde. Læs mere på ethikrat.org (på tysk – engelsk version af udtalelsen findes også) Den danske regering har annonceret, at et digitalt coronapas vil være klar til maj. Det Etiske Råd arbejder aktuelt med at undersøge de etiske dilemmaer, der kan være forbundet med at indføre et coronapas. Følg med i nyhedsbrevet eller på rådets hjemmeside, hvor vi snarest vil præsentere nyt herom. DET ETISKE RÅD+45 72 21 68 70 [email protected] www.etiskraad.dk Del Tweet Del Videresend Opdater indstillinger | Afmeld |
Laden...
Laden...