En traditionsrig dag i utraditionelle omgivelser Julen er fuld af traditioner, der nydes i selskab med kære. I år har I mulighed for at bruge nogle hyggelige timer i mere utraditionelle omgivelser, når Nordsøen Oceanarium byder velkommen til julehygge d. 24. december fra kl. 10.00-13.00. I løbet af dagen vil I kunne møde julemanden, som deler pebernødder ud til alle besøgende, samt se fodring af både vores sæler i sælariet og af klumpfisk, stimefisk og hajer i det store Oceanarium. Kl. 12.00 vil der være gudstjeneste foran Oceanariet v/ Sognepræst Aksel Lindy Toft, samt musikalsk indslag. Vi afslutter med fælles sang kl. 12.30, hvorefter vi kl. 13.00 siger tak for i dag og ønsker jer alle en glædelig jul. Mangler du den sidste julegave eller måske den helt perfekte mandelgave, byder vores butik Pakhuset på et væld af muligheder. Trænger I til noget godt til ganen kan der også købes kaffe, gløgg og æbleskiver til julepriser. KØB DIN BILLET PÅ FORHÅND OG SPAR 20%! Billetpriser ved køb senest d. 23. december: Voksen: 60,- Barn (3-11 år): 40,- Barn (0-2 år): Gratis Billetpriser i døren d. 24. december: Voksen: 75,- Barn (3-11 år): 50,- Barn (0-2 år): Gratis Med et årskort har du selvfølgelig gratis adgang til arrangementet. Køb din billet her |