I september 2024 skrev Jyllands-Posten en artikel om, hvordan forskere på Roskilde Universitet muligvis har fundet en væsentlig årsag til ufrivillig barnløshed.
Artiklen uddyber forskellige parametre, som menes at være årsag til ufrivillig barnløshed.
De to væsentlige faktorer er:
Trafikstøj Luftforurening
Så hvordan hænger det sammen med ufrivillig barnløshed? Mænds fertilitet og luftforurening Studiet viser en sammenhæng mellem koncentrationen af partikler i luften og mænds infertilitet.
Ifølge undersøgelsen falder mænds fertilitet med 44 % for hver stigning i luftforurening på 5 mikrogram partikler per kubikmeter. Denne mængde svarer til forskellen mellem det højeste og laveste niveau af luftforurening i Danmark, fx mellem Nordjylland og hovedstadsområdet. Mette Sørensen, der er professor og miljøforsker og står bag forskningen udtaler: "Vi kan vise, at sammenhængen er lineær, så selv ved en lille stigning i luftforureningen har man øget risiko for infertilitet."
Kvinders fertilitet og støj Samme studie viser, at trafikstøj kan have en negativ effekt på kvinders fertilitet, især når de er over 35 år. For hver stigning i støjniveau på 10 decibel øges risikoen for infertilitet med 13 %. Sammenhængen her er også lineær.
Hvad svarer 10 decibel til?
For at give et indtryk af, hvor meget støj der er tale om, kan du se nedenstående illustration. Ifølge vores erfaring svarer 10 decibel til lydniveauet ved normal vejrtrækning, mens en almindelig samtale ligger på ca. 57 decibel.
Årsagen til, at forskerne mener, at trafikstøj kan hænge sammen med infertilitet, er, at støj kan føre til stress og forringet søvn, hvilket begge kan påvirke fertiliteten negativt.
Læs den videnskabelige undersøgelse under scanningsbilledet øverst og artiklen fra Jyllands-Posten via linket herunder.
Skal du fjerne støj på arbejdspladsen eller derhjemme inden jul?
Hvis du ønsker at få fjernet støjgener inden jul, er det ved at være tid. Vores kalender er ved at være fyldt helt op og vi har kun begrænsede pladser tilbage inden årsskiftet. Kontakt os for et gratis og uforpligtende tilbud og nå at få monteret din akustikløsning i år.
Har du spørgsmål, kan du kontakte os på [email protected] eller telefon 70 26 14 12.