| Freja Bøgh Lassen | Journalist | |
|
|
| Godmorgen til en morgen, hvor det visse steder har sneet i Danmark. Ja, du læste rigtigt. Derfor er der ifølge TV 2 Vejret risiko for glatte veje. | |
| I dag er dagens overskrifter: | |
| | | Økologer rammes hårdest af CO2 -afgift | | | Jordskælv har ramt Taiwan: Mennesker fanget under kollapsede bygninger | | | Jyllands-Postentrækker 39 artikler tilbage efter plagiat | | | Fødevareminister vil ændre erstatningssager for minkavlere |
| |
| Økologer rammes hårdest af CO2 -afgift | |
| Økologiske landmænd er havnet i et dilemma i den aktuelle hede debat om en CO2-afgift til landbruget. I forvejen er økologerne økonomisk presset af, at salget af økologiske kødprodukter de seneste år er faldet. Sådan som den bebudede CO2-afgift for landbruget er skruet sammen, vil den paradoksalt nok føre til, at økologiske landmænd rammes hårdere end industrilandmænd – og dermed svækkes økologien i forhold til konventionelt landbrug. | |
| Det mener Michael Kjerkegaard, der er forperson for Økologisk Landsforening, og hans bekymring deles af Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse. »Den nuværende model for en CO2-afgift betyder, at økologiske landbrug risikerer at udgøre en uforholdsmæssig stor andel af de landbrug, der skal lukke. Derfor er vi meget imod en rå afgift, som ikke indregner, at vi blandt andet har dyr på græs, der binder mere kulstof og derfor udleder mindre CO2«, siger Michael Kjerkegaard. | |
| Michael Kjerkegaard vil hellere have en helhedsorienteret debat om dansk landbrugs fremtid end en snæver diskussion om en klimaafgift. Derfor står Økologisk Landsforening sammen med andre organisationer bag en visionsrapport, hvor dansk landbrug skal leve op til målene for klima, biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevandsbeskyttelse. | |
nullFoto: -/Ritzau Scanpix |
| Jordskælv har ramt Taiwan: Mennesker fanget under kollapsede bygninger | |
| Onsdag morgen lokal tid ramte et jordskælv Taiwan med en beregnet størrelse på 7,4. En bygning i byen Hualien kollapsede, så folk blev fanget under den. Det skriver taiwanske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters. Fire er foreløbigt meldt døde og mere end 50 er såret efter jordskælvet ifølge myndighederne. | |
| Jordskælvet resulterede i tsunamivarsler i Taiwan, det sydlige Japan og Filippinerne, skriver Reuters og det franske nyhedsbureau AFP. »Folk i kystnære områder i følgende områder opfordres på det kraftigste til at evakuere til mere højtliggende områder eller bevæge sig ind i landet«, lød det fra det statslige geologiske institut i en meddelelse til 23 filippinske provinser. Stillehavets Center for Tsunamivarsler (PTWS) har dog senere oplyst, at der ikke længere er tsunamivarsel. | |
| Direktøren ved Taipeis Geologiske Center, Wu Chien-fu, siger, at det er det kraftigste jordskælv, der har ramt Taiwan i 25 år. | |
nullFoto: Kasper Heden Andersen |
| Jyllands-Posten trækker 39 artikler tilbage efter plagiat | |
| Avisen har fået foretaget en ekstern gennemgang af en stor del af freelancejournalistens artikler. »Desværre afdækker undersøgelsen så mange faresignaler og eksempler på forkerte oplysninger, at det ikke giver mening minutiøst at rette og opklare fejlene«, siger chefredaktøren. | |
| Det gives som eksempel, at Lasse Skytt har påstået, at han har interviewet udenlandske kilder uden at have gjort det. Som følge af sagen har Jyllands-Posten revurderet sine interne procedurer for samarbejde med freelancejournalister. Avisen vil fremover gøre yderligere for at sikre dokumentation. | |
| Fødevareminister vil ændre erstatningssager for minkavlere | |
| Venstres fødevareminister, Jacob Jensen, vil ændre den måde, minkavlere får erstatning på, efter at de blev tvunget til at aflive deres dyr. Det skriver Zetland. Udtalelsen kommer før et samråd om erstatningssagerne senere onsdag. | |
| »Jeg synes, det er vigtigt, at vi også fra det politiske miljø reagerer og siger: ’Hov, er der noget her i den måde, som de her mennesker bliver vurderet habile eller inhabile på, der skal justeres?’«, siger Jensen til Zetland. Han nævner, at det blandt andet kan betyde, at man skal kigge på sammensætningen i de kommissioner, der afgør erstatningssagerne. | |
| Lige nu er det sådan, at minkavlerne selv er med i de kommissioner, der afgør andre avleres erstatningssager. Fødevareministeren vil samle de andre partier bag erstatningsaftalen til drøftelser af, hvad der skal ske med ordningen. Ses der bort fra de uafhængige formænd, er syv ud af ti kommissionsmedlemmer ifølge Zetland indstillet af enten minkbranchen eller Landbrug & Fødevarer. Heriblandt er en række minkavlere, som selv venter på, at deres egne erstatningssager afgøres. | |
| Natasjas sidste ord var »Mor«. Så lød der et bump og blev helt stille | |
| Politikens Line Våben skriver om partnerdrab i denne artikel. Her kan du læse et lille uddrag, der starter med, at Natasjas søster åbner en hoveddør: »Så åbnede hun hoveddøren og fik straks øje på to mennesker på gulvet i gangen. Den ene var Frederik. Han havde blod strømmende ud fra et sår i halsen, men han bevægede sig. Den anden var Natasja. Tvillingesøsterens hud var bleggrå, hun rørte sig ikke, og Isabella vidste med det samme, at hun var død. Så blev stilheden brudt. Af Isabellas skrig. | |
| Hvert femte drab i Danmark er et partnerdrab. Det viser en ny opgørelse fra Justitsministeriet, ’Drab i Danmark 2017 til 2021’, som også dokumenterer, at 7 procent af alle drab i perioden blev efterfulgt af et selvmord – typisk i forbindelse med drab blandt de allernærmeste i familien – herunder også drab på børn«. Læs fortællingen her. | |
nullFoto: unknown/Ritzau Scanpix |
| Hvad har Obama, Mark Zuckerberg og George R.R. Martin tilfælles? De er alle fans af denne mand | |
| »Mens Kina har strammet op på censuren, og flere forfattere har måttet forlade landet, synes det ikke at påvirke sci-fi-forfattere. I hvert fald ikke Liu Cixin. For skønt kulturpersoner verden over tolker politiske budskaber i hans tekster, benægter Liu Cixin hårdnakket, at bøgerne er andet end underholdning. | |
| »Hele pointen er at flygte fra den virkelige verden«, siger han i et interview med The New Yorker. Samme interview, hvor han kommenterer på etbarnspolitik, Xinjiang og muligheden for demokrati i Kina«. Læs hele artiklen her. | |
| ’Du lytter til Politiken’ | |
nullFoto: Don Ryan/Ritzau Scanpix |
| I Oregon har de i 27 år hjulpet mennesker til at dø | |
| I Danmark diskuterer vi, om dødeligt syge skal have hjælp til at tage deres eget liv. Et spørgsmål, der vækker stærke følelser. For hvordan sikrer man, at nogen virkelig ønsker at dø? Det tog Politikens journalist Line Vaaben til USA for at finde svar på. I den amerikanske stat Oregon har man nemlig nu i 27 år hjulpet dødeligt syge med at afslutte livet. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Line Vaaben om det, de har lært om døden i alle de år. Og hvem det især er, der gerne vil have hjælp til den. Lyt med her. | |
| | | Danmarks første håndværkskollegie indvies i Horsens. | | | Sanjay Shahs højre hånd skal vidne i retssag. | | | Miljø- og Fødevareudvalget har minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) i åbent samråd. Udvalget har bedt ministeren redegøre for den alvorlige tvivl, der rejses om habilitet og faglighed i afgørelser om minkerstatninger i erstatnings- og taksationskommissionerne, og herunder oplyse, hvorvidt det skaber grundlag for en ændring af bekendtgørelsen om kommissionerne. |
| |
| Som hjælp til Israels krigsførelse i Gaza har Biden-administrationen senest afsendt en massiv levering på 1.800 styk MK84 2.000 punds og 500 styk MK82 500 punds flybomber samt 25 fabriksnye F35 kampfly. | |
|