Jævndøgnet Den ligger lavt solen, den rammer min vinduesramme i Nansensgade, men kommer ikke ind endnu. Men den står der, blændende og kraftfuld i jævndøgnsdagene. En stærk og smuk påmindelse.
Og en kontrast.
En værdsættelse og et overgangsritual - der går med solens ild.
Hvad har løbet gennem årets kvadranter. Stort og småt. Der løber altid noget dejligt, glædeligt, noget livfuldt, noget uventet, noget tungt, og noget ekstraordinært krævende gennem året.
Alt det vi står med i hænderne, der skal accepteres, deales med som en del af livets store åndedrag. Det er forpustende.
Det kan skabes på mange måder.
Jeg skriver. Jeg går. Jeg mærker det og jeg ligger mig med det. Jeg overgiver det. Jeg sætter det i ilden. Jeg sender en bøn. Jeg bevæger mig.
Så det kan forvandle sig sammen med mig, så jeg ikke er alene, men sammen med den energi der løber i livets cyklus, sammen med min krop, min alder og min visdom. Jeg forbinder mig, til min indre ild, der renser, giver liv, vækker mig og bringer mig videre.
Det er det evige og uendelige. Det er det dejlige og det vilde. Det er det farlige og det eventyrlige.
Jeg ønsker dig dejlige dage, med varme, kærlighed og gode refleksioner
oveni alt det besværlige der følger med - at være menneske:)
Kærligst Heidi
Læs mere om mine kurser her www.heidifrier.dk
Følg mig på instagram
28964415
[email protected] | 