‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
3. OKTOBER 2024
 
  Godmorgen.  
  Nyhedsoverblikket handler i dag om det israelske forsvars forsøg på at ramme Hizbollah-mål i Libanon.  
  Det handler også om en sprogstrid i Folketinget, Irans rolle i terror i Norden og om solcelleproduktionen i Kina, der er ved at ende i krig mellem fabrikkerne.  
Foto: Amr Abdallah Dalsh/Ritzau Scanpix
Foto: Amr Abdallah Dalsh/Ritzau Scanpix
  Hizbollah-mål i Beirut bombet i nat  
  I løbet af nattetimerne har et israelsk luftangreb ramt et mål i det centrale Beirut. Det gik ud over en bygning, der tilhørte den militante muslimske milits Hizbollah og har kostet mindst fem menneskeliv. Men ifølge Libanons sundhedsministerium var der sundhedsklinikker i ejendommen, der ligger ganske tæt på parlamentet i Beirut.  
  Hizbollah lover, at det vil fortsætte sin terrorkampagne mod Israel, hvor byer i den nordlige del af landet er blevet evakueret på grund af beskydningen nordfra: »Vi forsikrer jer, fjenden, om, at dette kun er første runde«, erklærer en talsmand, Mohammad Afif.  
  Israels forsøg på at standse Hizbollahs mange raket- og missilangreb ved at slå til mod udvalgte mål nord for grænsen mellem de to lande har ført til, at over en million mennesker har søgt væk fra det sydlige Libanon. Det flygtningeproblem får nu Libanon til at bede omverdenen om knap tre milliarder kroner i hjælp til indkvartering og hjælp til de mange internt fordrevne. Israel har på forhånd opfordret civile til at forlade områder så som Beiruts sydlige forstad Hadath, inden der blev slået til mod mål i området.  
 
Liste ikon   Følg udviklingen: Læs Politikens liveartikel om det, der sker i Mellemøsten
Liste ikon   Michael Jarlner: Magtforholdene i Mellemøsten er kastet op i luften
 
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  Folketingsmedlem vil tale grønlandsk og må så undvære spørgsmål  
  Hvis det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam ikke oversætter sin ordførertale torsdag fra grønlandsk til dansk i forbindelse med Folketingets åbningsdebat, får det konsekvenser, fastslår Folketingets formand, Søren Gade (V), efter at Folketingets præsidium onsdag har drøftet emnet: »Såfremt Aki-Matilda Høegh-Dam vælger at fremføre sin ordførertale udelukkende på grønlandsk, så tillader Præsidiet ikke korte bemærkninger til hendes tale under åbningsdebatten«, meddeler han.  
  Høegh-Dam, der er fra Siumut, har proklameret, at hun udelukkende vil tale grønlandsk under åbningsdebatten. Efter en ordførertale kan folketingsmedlemmerne stille spørgsmål til den aktuelle ordfører på talerstolen. Det er i den forbindelse, at Søren Gade siger, at der ikke vil være spørgsmål til Aki-Matilda Høegh-Dam: »Det er efter Præsidiets opfattelse ikke forsvarligt at give plads for meningsudvekslinger, hvor hovedparten af medlemmerne og offentligheden ikke forstår, hvad der bliver sagt«, siger Søren Gade.  
  Aki-Matilda Høegh-Dam får støtte fra Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, der kalder præsidiets beslutning ’udemokratisk’: »Vi har tre anerkendte sprog i rigsfællesskabet. Herunder grønlandsk. Der er mennesker i Grønland, som kan stille op til Folketinget og blive valgt ind, og der er ikke krav om, at du skal kunne tale dansk, siger han.  
 
Liste ikon   Får store summer: Folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøerne får tillæg til tolke
Liste ikon   »Jeg vil ikke kalde det et ønske«: Aki-Matilda Høegh-Dam afviser at være ophavsmand på tolkeordning
 
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
  Terrorforsker ser Iran som bagmænd for onsdagens mulige terrorangreb  
  Alarmlamperne bør blinke hidsigt hos Politiets efterretningstjeneste, advarer terrorforskeren Magnus Ranstorp.  
  Onsdag blev tre svenske statsborgere anholdt efter det, der kan have været et forsøg på at angribe den israelske ambassade i Hellerup med håndgranater. Samtidig blev der affyret skud på landets ambassade i Stockholm. Det kan ifølge Ranstorp være eksempler på Irans rækkevidde: »Begge episoder er blevet knyttet til bandekriminalitet i Sverige og derfra sporet tilbage til Iran, som er begyndt at hyre kriminelle til at ramme jødiske mål. Det kunne godt lyde som samme modus operandi i Danmark«, skriver Jyllands-Posten.  
  Forude venter årsdagen for Hamas’ terrorangreb på israelske grænsebyer, og den stigende konflikt i Mellemøsten, som præstestyret i Iran via sine militante militser er ved at kaste regionen ud i, kan også få følger i Danmark, mener han: »Antisemitismen er stigende. Israel er involveret i konflikter i Gaza og med Iran. Der er en spill-over-effekt for jøder i hele verden. Alt, der er forbundet til jødiske samfund, er mulige mål«, forklarer Ranstorp.  
 
Liste ikon   Politiet på menneskejagt: »Vi når frem til, at de sidder i et tog«
Liste ikon   Læs også: Sverige i kontakt med dansk regering efter skud ved Israels ambassade
 
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
  I Kina er der nu krig mellem solcellefabrikkerne  
  Verdens største leverandør af solceller er Kina, der takket være statsstøtte til industrien har fremmet fremstillingen af det, der kan være et vigtigt redskab i indsatsen mod klimaforandringerne. Det har kun taget kineserne ti års tid at nå dertil, skriver Jyllands-Posten.  
  Det kan mærkes, forklarer Nikolaj Hoff, der er direktør for Nordic Solar: »I de seneste år, hvor rigtig mange andre industrier har oplevet inflation og stigende varerpriser, har vi faktisk set, at priserne på solpaneler er faldet. Det vil sige, at det er blevet billigere og billigere at producere strøm fra sol«.  
  Men i Kina har det hele udviklet sig til en kamp om overlevelse i branchen, hvor der fremstilles langt flere solceller, end der er købere til. Årsagen er, at der med statsstøtten blev skubbet til industrien: »Men på et tidspunkt skal subsidierne udfases, så virksomhederne er rentable selv, og så de stærkeste overlever. Så står man tilbage med en stærk og konkurrencedygtig industri«, siger Danske Banks chefanalytiker Allan von Mehren.  
  Læs også: Xi Jinpings store redningsplan for Kina er ved at blive rullet ud. Hvem redder Europa?  
   
  Det bedste fra Politiken  
Foto: Nicolai West
Foto: Nicolai West
  Vi kan ikke længere bære at se det hele gå i stykker. Derfor sultestrejker vi  
  »Hvis fem års folkeligt pres og civilsamfundsarbejde for et strukturelt omstillet, fremtidssikret og levedygtigt landbrug ikke skal tabe magtkampen mod Landbrug & Fødevarer, er det her sidste chance. Vi bliver nødt til at sige fra. For landet, fjordene og atmosfæren er også vores, og vi kan ikke længere bære at være vidne til at se det hele gå i stykker. Nu kræver vi et opgør med den animalske produktion. Derfor sultestrejker vi«. Sådan beskriver en række grønne aktivister i en kronik, hvorfor de nu har indledt en sultestrejke foran Christiansborg.  
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
  Katherine Diez skriver opsigtsvækkende bog  
  For første gang siden plagiatsagen i begyndelsen af 2024 vender tidligere litteraturkritiker og influencer Katherine Diez nu tilbage til offentligheden. Ikke bare med sig selv, men med en bog om sit liv, der også beskriver stærkt private detaljer om offentligt kendte personer. Hun kalder det selv en »uddrivelse«. Men hendes tidligere kæreste Adam Price siger, at udgivelsen af bogen er en krænkelse af hans privatliv. Og forlaget People’s afviser kritikken.  
 .Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix
.Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix
  Derfor kan store dele af verden ikke lide Donald Trump  
  Det er ikke kun amerikanerne, der går op i, om USA’s næste præsident bliver Donald Trump eller Kamala Harris.  
  Hele verden følger med i præsidentvalget, for det er to meget forskellige syn på fremtiden, der slås om magten. Men hvordan ser verden uden for USA egentlig på Donald Trump?  
  Det fortæller Politikens USA-ekspert Jesper Thobo-Carlsen om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   Astronauten Andreas Mogensenafleverer sit dannebrogflag – det, han havde med om bord på den internationale rumstation – til videnskabsmuseerne på Aarhus Universitet kl. 11.00. Senere besøger han Steno Museet, hvor det hænges op.
Liste ikon   Københavns Borgerrepræsentation skal afgøre det stærkt omdiskuterede forslag om at give en plads på Nørrebro navnet Palæstinas Plads.
Liste ikon   Folketinget holder sin åbningsdebat.
 
   
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 I en lagerhal i Arizona ligger 100 døde, dybfrosne mennesker – og satser på en chance mere
 
 
 
2 »Vi finder en lille trøst i, at hun faldt om midt i det, hun elskede allerhøjest ...«
 
 
 
3 Sanger og sangskriver Laura Illeborg er død – faldt om midt under koncert
 
 
 
4 Katherine Diez går længere i sine afsløringer, end hvad både fagfolk og juridiske eksperter er vant til at se herhjemme
 
 
 
5 Er Katherine Diez’ bog god? Nej, men læs den alligevel
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Kommunaldirektør
 
Frist:­ 20/10/2024   Ballerup Kommune Læs mere
 
  Chef med ansvar for dagtilbud og det specialiserede børneområde
 
Frist:­ 17/10/2024   Halsnæs Kommune Læs mere
 
  Driftsstærk afdelingschef
 
Frist:­ 06/10/2024   Københavns Kommune Læs mere
 
  Sekretariatschef, Forhandlingsfællesskabet
 
Frist:­ 09/10/2024   Forhandlingsfællesskabet Læs mere
 
  Rektor
 
Frist:­ 15/10/2024   Københavns Universitet Læs mere