Invitation til pressemøde: 40 mia. kroner skal investeres i den danske flåde Krigen i Ukraine øger behovet for en stærkere, national forsyningssikkerhed på det maritime område. Derfor holder forsvarsministeren pressemøde i dag om et nyt initiativ, som skal udnytte det enorme potentiale, der er i den danske maritime sektor til at understøtte Forsvarets løbende behov. Investeringer i omegnen af 40 mia. kroner. Pressemødet finder sted torsdag d. 18. august kl. 14.40-15.00 på fregatten Peter Willemoes, Flådestation Korsør, Sylowsvej 8, 4220 Korsør. Ud over forsvarsminister Morten Bødskov deltager: Danske Rederier Dansk Industri Dansk Metal 3F Danske Maritime Maritime DTU Forsvarskommandoen Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsikring & Pension Tilmelding for pressen Presse tilmelder sig ved at sende en mail med navn, medie og kontaktinfo til [email protected] senest torsdag kl. 13.00. Husk et gyldigt pressekort. Læs nyhed på Forsvarsministeriets hjemmeside |