| De første navne er klar | For tredje år i træk skaber Kforum årets lille heldagskonference for dig, der arbejder med intern kommunikation. Det er torsdag d. 13. marts i Pressen. Glæd dig til en dag spækket med lærerige cases, spændende oplæg og networking. Vi kan nu afsløre de første to programpunkter, og flere venter lige rundt om hjørnet. Gør generationsmødet på arbejdspladsen til en succes I rigtigt mange virksomheder oplever man i disse år, at en af de store udfordringer er at få mødet mellem generationerne til at lykkes. Der opstår ofte situationer, som ikke kan forklares med kompetencer, men som nærmest ligner store grundlæggende kulturforskelle mellem generationerne. Rekrutteringen bliver kompliceret, og det samme gør fastholdelsen af medarbejdere, den generelle medarbejdertilfredshed og ikke mindst innovationen. Julia Lahme giver os sine enkle genveje til at arbejde med og mellem generationerne med fokus på, hvad det så er, vi kan lære af hinanden. Julia Lahme, direktør, kommunikationsrådgiver og trendforsker Når brandet overskygger den interne fortælling Hvordan går man til opgaven med at flytte en virksomhed, når selvforståelsen i høj grad er associeret med produktet – og når fremtiden kræver, at værdiskabelse sker som samlet virksomhed? I denne proces står TV 2 over for flere dilemmaer. Hvordan balancerer de behovet for at bevare deres stærke brand udadtil med nødvendigheden af at skabe en stærk intern fortælling? Og hvordan sikrer de, at alle medarbejdere føler sig hørt og inkluderet i virksomhedens fremtidige retning? Lars Novrup, People & Culture-direktør, TV 2, og Søren Riis, chef for intern kommunikation, TV 2.
Psst, hvis du tilmelder dig inden d. 15. november får du stadig pre-program-rabat på din tilmelding, 2.990 kr., derefter 3.490 kr. (ekskl. moms). |
|
| Bedste hilsner | |
|
|