| | Salgsmodel: Bio bidrager til IKEAs salg En ny salgsmodel, udarbejdet af Business Science for IKEA og Dansk Reklame Film, viser et særdeles positivt resultat for biografmediet. Biografen opnår et omsætnings-ROI på 8,8, og er det medie, der performer næsthøjest efter programmatic online. IKEA har anvendt biografmediet i 2016-17 for første gang i næsten 10 år. Meget tyder på, at IKEA kommer til at sætte biograf på deres medieplan fremover. Mads Ravn, der er Country Marketing Communication Manager hos IKEA Group, udtaler: “Biografmediet har sidste år haft en positiv salgseffekt og en høj ROI, så det vil uden tvivl være et medie, som vi i fremtiden kommer til at anvende i vores medieplanlægning”. Kontakt Chef for analyse, kommunikation & IT Rasmus Andersen, hvis du vil høre mere. |
|
Biospil: M&M's i partnerskab på filmquizzen Biospillerne flokkes til Nordisk Films biografer, hvor der måned efter måned kommer flere og flere spillere. I februar 2017, hvor SB12 og Forsvarets Officersuddannelse delte måneden imellem sig med skiftende spil hver anden dag, spillede hele 37.707 gæster med, hvilket er det næsthøjeste antal spillere nogensinde. Og så endda på en 28-dages måned. Siden Biospillet blev lanceret i 2014 er Biospils-appen blevet downloadet mere end 530.000 gange. Biospillet lever imidlertid også udenfor biografen. Hos Dansk Reklame Film har vi startet et samarbejde med M&M’s om en filmquiz, der kører i Biospilsappen, så brugerne også kan spille Biospil, når de ikke er i biografen. Dette spil er opstået som et svar på en stigende efterspørgsel blandt brugerne efter flere muligheder for bruge appen. Det er denne mulighed, som M&M’s har købt ind i med deres filmquiz, som netop er blevet lanceret i Biospils-appen. Hos Dansk Reklame Film er vi enormt stolte af at præsentere M&M’s, et af verdens største chokoladebrands, som permanent samarbejdspartner i vores Biospilsapp, og vi glæder os til det fremtidige samarbejde. Har du spørgsmål til Biospil, kontakt da venligst Key Account Manager og forretningsudvikler, Dennis Cooper. |
|
eSport: Nordisk Films nye fokus Nordisk Film storsatser på professionel gaming, og Dansk Reklame Film er med ombord. Esport vokser i hele verden, og er et nyt fokusområde for Nordisk Film og Dansk Reklame Film. Nordisk Film er derfor begyndt at arrangere events rundt omkring i landets biografer, hvor livestreamings fra turneringer i League Of Legends og Counter Strike: GO vil blive vist på det store lærred. Således er der etableret en platform, hvor Dansk Reklame Film vil stå for at etablere kontakten mellem annoncører og de cirka 320.000 esports-interesserede, der er i Danmark. Majoriteten af disse tilhører nemlig et unikt segment, hvor vi nu kan tilbyde en rigtig fed platform, med rigtige fine muligheder for at komme i kontakt med en speciel og unik målgruppe, som er svær at ramme på traditionelle medieplatforme. Udover at storsatse på events er Nordisk Film ligeledes gået ind i et samarbejde omkring Counter Strike-holdet North, som allerede tilhører verdenseliten. Hvis du er interesseret i at høre mere om eSport og dine muligheder, kontakt da venligst Key Account Manager og forretningsudvikler, Dennis Cooper. |
|
Event: Succesfuld sampling for Jordan I vinterferien har vi haft en sød og succesfuld sampling af pixibøger og tandpasta med Jordan i Cinemaxx. Til stor glæde for børnene blev der uddelt gaver og krammere. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Key Account Manager, Event Tanja Barnekov Zacho. |
|
|
| | |
|