‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
10. MARTS 2025
 
   
  Litteraturfest, smarte koncerter og alternative fester, der får Mayhem-gængere til at savle. Ibyen tipper er klar med ugens anbefalinger til din uge i København. Arkivfoto: Thomas Boberg.  
Lucas Arturo Ramsøe Willkens
Journalist
 
  Kære læser  
  På et af Københavns mest trafikerede hjørner kan du nu spise dig igennem en fusion af japansk, kantonesisk og thailandsk mad.  
  Restaurant Jade er nemlig kommet til byen. Og bag står blandt andet Madklubben-stifteren Anders Aagaard. »Big business og kæder af middelmådighed«, indleder Politikens madanmelder skeptisk sin anmeldelse af Jade.  
  Men så tager anmeldelsen en drejning, for fordommene blev smadret.  
  Læs selv med her.  
  Og her kommer så en håndfuld anbefalinger til din uge i København.  
   
  FEST! Er udseendet og indholdet af din bogreol vigtigere end din garderobe, garage eller dit køleskab? Og er sommerens festivaler for dig hverken Roskilde eller O-Days, men derimod Lyse Nætter eller Louisiana Literature? Så har vi ugens, tja måske årets, vigtigste fest til dig. For onsdag 12. marts kan du komme til fest for litteraturen, når Politiken inviterer til Politikens Litteraturpris i Pressen på Rådhuspladsen. Her kan du ikke bare få et et skud kulturel kapitel, men også opleve et program fuldt at litteratur og musik, som aftenens to værter litteraturredaktør Jes Stein Pedersen og kulturjournalist og kritiker Felix Thorsen Katzenelson fører dig igennem.  
  Flere tusinde læsere har stemt på de 12 indstillede bøger til prisuddelingens fire kategorier ’Der er et yndigt land’, ’den fælles samtale’, ’De inderste rum’ og ’Det bedste til de yngste’ og vinderne er allerede fundet: Liv Duvås, Emma Holten, Sebastian Nathan samt Mette Vesø og Sofie Louise Dam. Det er disse forfattere, du kan møde og fejre til festen, men oveni er der også koncert med Bisse og monolog fra teaterudgaven af ’Pow Pow Pow’ af Ida Cæcillie Rasmussen. Baren er åben hele aftenen, og efter showet kan du mingle til Felix’ playliste. Entré: 80 kr. for studerende og unge under 30 år. Læs mere her.  
   
  OPLEV! Til stor sorg for byens cool kids er ugens nok smarteste koncert allerede udsolgt. Det københavnske label Posh Isolation, som har været lyden af Danmarks undergrund siden 2009 lukker, og billetterne til deres aller sidste event på Nikolaj Kunsthal er revet væk. Men bare rolig, vi har samlet tre billige koncert-alternativer, hvor du også kan iføre dig dit fashionable fodboldhalstørklæde. Torsdag 13. marts kan du i Christianshavn Beboerhus opleve tre koncerter med duoen X & Yde (Xenia Xamanek og Ydegirl), Anybard (aka. spellcaster) og Contacto fra Valencias undergrundsscene. Alt det for bare 100 kr. Læs mere her.  
  Lørdag 15. marts, er der også københavnersmart musik. Denne gang på spillestedet Alice på Nørrebro, hvor bandet Nausia vil indtage scenen. Den »hædrede københavnske doom-jazz-kvintet« fejrer nemlig udgivelsen af sit nye album ’Finding a Circle’, og du kan komme med. Samme aften spiller også musikeren Sofie MMT og producer og dj Emil F. Entré: 130 kr. Læs mere her.  
   
  FEST! Er du også så småt begyndt at bevæge dig ud af dit vinterhi? Måske du har vovet dig ud på en gåtur i Nørrebroparken og tænker, at næste skridt skal være festen? Dem er der i hvert fald nok af denne weekend. Hvis det er eksperimenterende elektronisk musik, der skal til, skal du fredag. 14 marts sætte kursen mod spillestedet Loppen på Christiania. Den københavnske producer Bjørn Svin indtager spillestedet med »abstrakte musikalske landskaber«, som du kan danse dig væk i. Samme aften er der også dj sets fra Lulu Rouge og dj Jokke. Entré: 155. Læs mere her.  
  Og lørdag 15. marts buldrer byen også derudad. Et af stederne er Hangaren på Refshaleøen, som endnu engang indtages af de ambitiøse promotere kaldet Unearth. Med sig har de et lineup af alternativt undergrundsmusik, som kan få enhver Mayhem-gænger til at savle. Oplev blandt andre kunstner, rapper, aktivist og meget mere, Mykki Blanco; produceren bag Young Leans lyd, svenske Young God, samt det hypede britiske »girl-pop music and performance project« New York, som for første gang spiller i Danmark. Entré: 190 kr. Læs mere her.  
  Sidst men ikke mindst er det tid til Group Therapy på natklubben Den Anden Side på Vesterbro. De populære festarrangører indtager klubben endnu engang. »So bring out your Diva boots and come kick on spring with us!«, forlyder det. Bag pulten er blandt andre Iranske Kasra V, samt københavnske Jinsu, Hyphae, og Frederik Tollund. Entré: 160 kr. Læs mere her.  
  God fornøjelse.  
 
     
 
FIK DU LÆST?
 
 
Politikens madanmelder fik sine fordomme smadret på ny restaurant
»Nej, hvor var det godt«: Politikens madanmelder fik sine fordomme smadret på ny restaurant Politikens madanmelder fik sine fordomme smadret på ny restaurant
 
 
 
FIK DU LÆST?
 
De har kørt i den samme bus igen og igen. Så mødtes de på en date
De har kørt i den samme bus igen og igen. Så mødtes de på en date De har kørt i den samme bus igen og igen. Så mødtes de på en date
 
 
FIK DU LÆST?
 
Populært kulturhus på Nørrebro truet af lukning: »Folk er oprørt«
Populært kulturhus på Nørrebro truet af lukning: »Folk er oprørt« Populært kulturhus på Nørrebro truet af lukning: »Folk er oprørt«
 
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Åbne skænderier på møde blotlægger spændingerne i Trumps team
 
 
 
2 USA stryger 83 procent af stort agenturs bistandsprogrammer
 
 
 
3 Isam B: »Alt bliver bare islams skyld, og det er jo racisme, men jeg vil hellere dø med kærlighed end leve med had«
 
 
 
4 Sprøjtemidler har gjort livsfarlig skimmelsvamp resistent over for medicin. Nu har den bredt sig til hele landet
 
 
 
5 Finlands tidligere præsident: »Folk med forstand på adfærdspsykologi har noget at lære os politikere om, hvordan vi skal håndtere de mennesker«
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Engagerede lærere til den vidtgående specialundervisning på Øresundsskolen (barselsvikariater)
 
Frist:­ 20/03/2025   Københavns Kommune Læs mere
 
  Pædagoger til Specialfritidsinstitutionen ved Øresundsskolen
 
Frist:­ 20/03/2025   Københavns Kommune Læs mere
 
  Institutleder til Institut for Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet på KU
 
Frist:­ 11/05/2025   Det Humanistiske Fakultet på KU, Københavns Universitet Læs mere
 
  Direktør til vores nye ’Center for Core Facilities’
 
Frist:­ 16/03/2025   Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Læs mere
 
  Campusdirektør til Campus Kalundborg
 
Frist:­ 13/03/2025   Knowledge Hub Zealand Læs mere