Lær at bage hvedeknopperne og læs om kemien bag den gode smag.
I DAG LANDER DE VARME HVEDER - lær at bage hvedeknopperne selv |
Selvom helligdagen store bededag er under bestorming, viger vi ikke tilbage fra anledningen til at spise varme hvedeknopper denne uge. Alene duften af korn og kardemomme og fornemmelsen af at sætte tænderne i den nyristede bolle, mens smørret langsomt smelter. Vi glæder os! Bag selv Har du besluttet dig for selv give dig i kast med det nu næsten hjemløse stykke bagværk, deler vi vores favoritopskrift på de varme hveder nedenfor. De flotlette, smørbagte hveder, der kan rives frydefuldt fra hinanden. Hent hvederne hos os Hvis du ikke kan finde tiden i hjemmebageriet, nu hvor fridagen er en saga blot, så kan du også lade os bage for dig. Vores økologiske, saftige og smørbagte hveder er på hylderne i vores bagerier fra i dag og helt til og med søndag. Læs mere om, hvordan du selv kan bage hvederne nedenfor - du kan også se videoen, hvor Benjamin viser, hvordan du er sikker på et godt resultat derhjemme.
|
|
|
Bagetip #1: Opbevar de hveder, du ikke får spist på dagen, i en plastikpose eller kom dem i fryseren. De bliver hurtigt tørre, hvis de står på køkkenbordet. |
|
|
Hvorfor smager hvederne så godt? |
Har du tænkt på, hvorfor sådan en ristet bolle egentlig smager så godt? Der ligger nemlig en helt kemisk forklaring bag; et underfundigt fænomen, som også er kendt under navnet maillard-effekten. Når vi varmer fødevarer op, reagerer aminosyrerne nemlig med sukkeret og danner flere hundrede forskellige velsmagende molekyler eller smagsstoffer, som er dem, vi oplever, når det smager så utrolig godt at bide i en ristet bolle. |
|
|
Bag selv de varme hvedeknopper |
Prøv vores opskrift på de saftige hveder, som bestemt også godt kan tåle at blive spist på andre tider af året. Brug godt med kardemomme og vælg økologisk mel, sødmælk og smør. Det er ganske simpelt at bage selv, og fornøjelsen, når duften breder sig, er ganske enkelt uimodståelig! Politken har besøgt vores bager Sophie Leonard-Jensen, som i videoen her viser, hvordan du nemt kan bage de varme hveder, så de får en ekstra luftig og saftig krumme. |
|
|
Bagetip #2: Vil du have endnu mere smag i dine hveder, så kværn din kardemomme selv. Den rene, aromatiske smag bliver intensiveret og giver det enkle bagværk en fantastisk, krydret smag. |
|
|
Det gode mel til dine hveder: økologisk hvedemel |
Godt, friskt og proteinholdigt mel er vigtigt, når man bager så enkelt bagværk som de klassiske hveder er. Traditionelt set bruger vi vores hvedemel, men vil du lave dem lidt grovere, kan du udskifte lidt af hvedemelet med enten ølandshvedemel, fuldkornshvedemel eller grahamsmel. De grovere meltyper bidrager med god bageevne og stor smag til dit bagværk. Vores økologiske mel er lavet på korn dyrket i Norden og kan købes i vores bagerier og i udvalgte Kvickly- og SuperBrugsen og på Nemlig.com og hos Wolt. |
Bagetip #3: I opskriften bruger vi kold mælk og vand, hvilket er med til at sikre, at dejen ikke bliver for varm og dermed overhæver. |
|
|
Sådan håndterer du din bløddej
|
|
|
1. Hvis du ikke er bange for at få sved på panden, kan du ælte dejen i hånden. Start med at blande alle ingredienserne i en røreskål - også smørret. |
| 2. Ælt dejen energisk med hånden. Det tager lidt længere tid at ælte smørret ind i dejen, når man ælter i hånden. Start med at ælte dejen sammen i skålen, og ælt så dejen godt igennem på bordet i ca. 6-8 minutter. |
| 3. Lad dejen hvile i skålen i 5 minutter, og ælt den derefter yderligere i 2 minutter. |
|
|
Søndag d. 05. maj kl. 10-15 og flere datoer |
På kurset indfører vi dig i hemmelighederne bag godt brød: Langtidshævning, betydningen af forholdet mellem vand og mel, brugen af surdej i bagning og vigtigheden af at bage ved den rette temperatur blandt meget andet. Du lærer kort sagt alt, hvad der skal til, for at du kan hæve dit bageniveau og din bageglæde betragteligt. På kurset arbejdes udelukkende med økologisk korn og mel. |
|
|
Tirs. d. 05. maj. kl. 10-15 og flere datoer |
|
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|