Tre forskellige varianter og en spændende fredagsnyhed
BOLLER OP OG BOLLER NED - VI ER KLAR MED ÅRETS FASTELAVNSBOLLER |
Traditionen tro betyder januar jo et glædeligt gensyn med årets fastelavnsboller – i år er vi klar med helt nye, spændende varianter i Meyers Bagerier. Vi starter i dag 11. januar og har de bløde, cremefyldte boller på hylderne frem til og med fastelavnssøndag 11. februar. I år har vores konditor sørget for tre faste fastelavnsboller, som vil være i bagerierne i hele perioden og en helt særlig fredags-fastelavnsbolle, der kun er på hylderne denne ene dag om ugen. Læs med herunder, og se hvilke varianter vi tilbyder i år. Du får også inspiration til, hvordan du selv kan kaste dig over at bage de himmelske, gammeldags fastelavnsboller derhjemme. |
|
|
Wienerbolle med sveske og creme |
Denne version med let syrlig sveskekompot har været et hit i vores bagerier i flere år nu. Der er syre fra citron, sødme fra svesker, fedme fra flødecremen og masser af vanilje! Og wienerdejen er naturligvis af økologisk smør. |
|
|
Wienerbolle med pistacie og creme |
Har man smagt forskellen på rå og ristede pistacienødder, ved man, at ristningen giver det grønne vidunder en særlig dyb, intens smag. Den egenskab har vi udnyttet i en karamelliseret remonce, som får modspil fra syrlig rabarberkompot og en blød vaniljeprikket flødecreme. Til bageentusiasten har vi formet den smørtætte wienerbund efter det, man kalder en 'englænder'. |
|
|
Fredags-fastelavnsbollen: et studie i hasselnød og karamelliseret chokolade |
Vores konditor Nina Aastrup har en svaghed for hasselnød og den karamelliserede Amber-chokolade fra Summerbird og sammen med en kaffecreme og den sprøde smørholdige wienerdej, er her hendes bud på den ultimative smagssammensætning. I år har Nina tilføjet en knasende bund af hasselnød og karamelliseret Amber-chokolade, og skulle man have minder om barndommens Ferrero Rocher, er det ikke usandsynligt, at man bliver sendt down memory lane. Bemærk at denne version kun kan fås om fredagen. |
|
|
Den gammeldags fastelavnsbolle |
Vores bagere står disse dage og gør sig umage for at folde vores gammeldags fastelavnsboller korrekt, for kunsten ved en god gammeldags fastelavnsbolle er foldeteknikken, så remonce og vaniljecreme bliver inde i bollen. Vi har brugt rigelig vanilje og peppet chokoladeglasuren op med rigtig chokolade. Det synes vi, den fortjener. |
|
|
FIND MEYERS FASTELAVNSBOLLER HOS Q8 |
I år kan du også nyde fastelavnsboller fra Meyers på din nærmeste Q8 station. Vælg mellem chokolade eller hindbærremonce. Læg vejen forbi din lokale Q8 og hent 3 fastelavnsboller for 48,- |
Gammeldags fastelavnsboller med chokolade eller hindbærremonce |
|
|
Lav dine egne gammeldags fastelavnsboller |
Fastelavnsboller af den gammeldags slags baseret på en blød gærdej, der omslutter en skøn vaniljecreme. Opskriftens lange æltetider er virkelig afgørende for et godt og luftigt resultat. De er bedst på dagen, og bør derfor serveres friskbagte og lune. |
|
|
Lær at mestre forskellige bageteknikker og bag aromatiske og saftige brød og kager på et af vores kurser. Du kan lære at takle alt fra smørbagte croissanter til den om populære surdej - og alt derimellem. |
|
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|