Vi fejrer fuldkornets dag! |
I dag, 20 januar, fejrer vi Årets Fuldkornsdag i alle vores køkkener og bagerier. Dagen skal minde os alle om at spise fuldkorn hver dag, hele året rundt. Langtidshævet surdejsbrød bagt med et stort indhold af fuldkornsmel giver en vidunderlig kornsmag, en god mættende fornemmelse og samtidig gevinsterne ved fuldkornets indhold af fibre, mineraler og vitaminer. Men hvad er fuldkornsmel nu egentlig for noget, hvordan bruger du det, og hvordan kan du kende et fuldkornsbrød? Læs med nedenfor og find vores favoritopskrifter på aftensmad, morgenmad og bagværk med fuldkorn, som udover at være fyldt med smag også indeholder de gode, nærringsrige fuldkorn. |
|
|
Vi markerer Årets fuldkornsdag i alle vores bagerier og køkkener. I vores kantiner landet over serverer vi havregrød med sød topping her til morgen, ligesom vi har skruet op for fuldkornet på dagens menu i vores frokostordning. |
|
|
Hele weekenden: emmerbrød til 35 kroner i vores bagerier Hele weekenden kan du hente vores fuldkornspakkede emmerbrød i vores bagerier til kun 35 kr. Emmer er måske den af de gamle hvedearter, vi holder mest af og her bager vi brødet i form og giver dejen en håndfuld græskarkerner for lidt ekstra bid. |
|
|
Fuldkorn betyder, at man bruger hele kornet, også skaldelene og kimen, hvor mange at vitaminerne, mineralerne og fibrene findes. Så når du spiser brød bagt af fuldkornsmel, får du alle kornets herlige smagsaromaer og hele kornets egen "madpakke" af fedtstoffer, kostfibre, mineraler, vitaminer og antioxidanter. Kombinerer man desuden fuldkorn med brugen af både surdej og langtidshævning, øger man optageligheden af denne "madpakke". |
|
|
Langtidshævet brød bagt med et stort indhold af fuldkornsmel har en vidunderlig kornsmag, mætter godt og er kernesundt. |
|
|
... et brød sagtens kan være bagt af fuldkornsmel, selvom man ikke kan se nogen kerner i brødet? Og at mange kerner ikke nødvendigvis er et tegn på et højt indhold af fuldkorn? Alle kerner er nemlig ikke fuldkorn – det gælder f.eks. alle frø og nødder eksempelvis solsikkefrø, græskarkerner og hørfrø. Der er derfor ikke en-til-en sammenhæng mellem indholdet af kerner og mængden af fuldkorn i et brød, heller ikke selvom det smager skønt. Farven på brødet kan også snyde lidt. Ofte tilsættes malt i dejen, og det gør brødet mørkere. Så selvom brødet er mørkt, kan det indeholde en pæn portion sigtet mel og farve, men ikke fuldkorn. |
|
|
Tip til at genkende fuldkornsbrød Skal du vælge mellem to fuldkornsbrød og vil gerne have det med mest fuldkorn, kan du sammenligne tyngden af de to. Det brød, der er tungest, vil sandsynligvis indeholde mest fuldkorn. Bager du dit eget brød, kan du være helt sikker på, at det smækfyldt med kerner og fuldkornsmel. |
|
|
BAG ET LÆKKERT FULDKORNSBRØD |
Tips & tricks til at bage med fuldkorn |
Deje med et højt indhold af fuldkornsmel er anderledes at arbejde med end hvededeje. De grove kim og skaldele "skærer" fuldkornsmelets glutennet i stykker, og derfor skal du gøre dig mere umage med æltningen for at få en dej, der hæver ordentligt op. Jo grovere melet er, jo mere væske skal der arbejdes ind i dejen under æltningen. Derfor er det fint at bage fuldkornsbrød i form, for ellers flyder den våde dej for meget ud. Slår dit brød fejl, kan du finde hjælp her. Køb desuden fuldkornsmel så friskt som muligt, da klid og kim langsom begynder at harskne, så snart kornet er malet. Ganske vist vil et fuldkornsbrød aldrig få den samme luftige krumme, som når du bager med sigtet mel – til gengæld er der intet, der slår den lækre, fyldige kornaroma fra friskmalet fuldkornsmel. |
|
|
..Det gode mel er fundamentet for det gode brød. I vores sortiment af økologisk mel har vi også fuldkornsvarianter, så du kan bage kraftige og saftige fuldkornsbrød derhjemme. Vores mel kommer udelukkende fra økologisk korn dyrket i Norden, primært i Danmark. Fuldkornsmelet egner sig godt til at blande med lettere meltyper, hvor eksempelvis ølandshveden bidrager med sin fine smag og gode bageegenskaber. Stenformalet mel er længere tid om at optage væske end fint hvedemel. Du finder vores serie af mel i Coops butikker landet over og i vores bagerier. |
|
|
Havre er årets tema for Fuldkornsdagen. Kornet er nok bedst kendt i valset form som havregryn og er et fuldkornsprodukt, da hele havrekernen omdannes til havregryn og derfor indeholder alle havrens næringsstoffer. Kun 41% af danskerne ved netop, at havre betegnes som fuldkorn*. Desuden er vi én af de nationaliteter, der har det højeste forbrug af havregryn. Vi spiser i gennemsnit ca. 6 kg havregryn om året. Havren udmærker sig bl.a. ved sit fedtindhold, som er over dobbelt så højt som i rug, hvede og byg. Som byggen har den et tårnhøjt indhold af kostfibre og en kolesterolsænkende effekt, og så indeholder den endnu flere essentielle aminosyrer. *Kilde: Megafon 2021 |
|
|
med svampe og dampet grønkål |
|
|
med noget andet overskrift |
| |
|
Torsdag d. 2. februar 2023 kl. 17-22 |
Er du blevet hooked på at mestre fuldkornsdejene, kan du tilmelde dig ét af vores bagekurser - f.eks. vol. 1, hvor du vil blive indført i hemmelighederne bag godt brød: Langtidshævning, betydningen af forholdet mellem vand og mel, brugen af surdej i bagning og vigtigheden af at bage ved den rette temperatur blandt meget andet. Du lærer kort sagt alt, hvad der skal til, for at du kan hæve dit bageniveau og din bageglæde betragteligt. På kurset arbejdes udelukkende med økologisk korn og mel. |
|
|
Torsdag d. 2. feb. kl. 17-22 |
|
|
Torsdag d. 30. mar. kl. 17-22 |
|
|
Mandag d. 30. jan. kl. 17-22 |
|
|
Torsdag d. 2. februar 2023 kl. 17-22 |
| |
|
Torsdag d. 30. marts 2023 kl. 17-22 |
| |
|
Mandag d. 30. januar 2023 kl. 16-18.30 |
| |
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|