Køb årets lågejulekalender eller Danmarks dyreste mandel
Vær med til at støtte Mødrehjælpens Julehjælp i hele Danmark |
I 2022 satte Mødrehjælpen rekord ved at hjælpe knap 20.000 udsatte børn og deres forældre med julehjælp, og i år forventer den socialhumanitære organisation mindst lige så mange ansøgere. Derfor støtter vi i år Mødrehjælpens Julehjælp gennem en række aktiviteter: Fra at sælge Danmarks dyreste mandel til udvikling og salg af en julekalender, der sælges i Mødrehjælpens butikker i hele Danmark. Julekalenderen koster 100 kr. og kan købes i Mødrehjælpens butikker i hele Danmark og i Meyers Bagerier, udvalgte kantiner og restauranter drevet af Meyers fra 7. november og så længe lager haves. Kalenderen er en klassisk lågekalender, der gemmer på en række præmier fra Meyers, bl.a. gavekort til restauranter, madkurser, kogebøger m.m. Alt overskud fra salget af julekalenderen går til den lokalforening, som sælger kalenderen. Du kan også støtte ved at købe én økologisk mandel som tilkøb, når du køber vores julefrokost eller mad til juleaften. Læs mere om samarbejdet nedenfor. |
|
|
Danmarks dyreste mandel er smuttet videre |
Som del af samarbejdet har vi givet nyt liv til en populær vare, som tidligere var på hylderne hos hedengangne Irma: Her har man gennem de seneste år kunne købe ’Danmarks dyreste mandel’ til sin risalamande op til jul og derved støtte Mødrehjælpen. Men nu er mandlen smuttet videre, så i hele november og december kan du købe et stk. smuttet, økologisk mandel til 25 kr. som tilkøb til vores catering til både julefrokost og juleaften – og hele beløbet går ubeskåret til Mødrehjælpens Julehjælp. | |
|
Ved at købe en kalender eller en mandel, kan du bidrage til at dække et bord og tænde lys for landets mest udsatte børn: “Når du støtter Mødrehjælpens Julehjælp, hjælper du med at erstatte en knude i maven med glæde, gaver og en aften uden bekymringer”, fortæller direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen |
|
|
Mødrehjælpens Julehjælp dækker udgifter til en juleaften. Samtidig er julehjælpen en langsigtet indsats, hvor Mødrehjælpens lokalforeninger både afholder julearrangementer for børn og voksne i løbet af december og giver rådgivning og mulighed for at deltage i lokale aktiviteter og fællesskaber, når julemåneden er slut. Derfor går nogle af midlerne fra julehjælpen til Mødrehjælpens nationale rådgivningstilbud. |
|
|
Danmarks dyreste mandel til årets julemiddage |
Julen smager af forventning og traditioner – også hos os, hvor vi igen i år tilbyder årets julefrokost og julemiddagen til juleaften. Klar til servering hjemme hos dig. Bestiller du manden til julefrokost eller middagen juleaften hos os, kan du i år tilkøbe én smuttet, økologisk mandel til 25 kr. til risalamanden. Hele beløbet går ubeskåret til Mødrehjælpens Julehjælp. |
|
|
Vi sidder klar til at hjælpe dig |
Vores kundeserviceteam sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål og vejlede dig om, hvilken menu, der er bedst til netop din fest. Ring til os på 39186900 Skriv til os på [email protected] |
|
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|