På forsiden af denne måneds magasin er, fristes man til at sige, selvfølgelig plakaten for Dansk Varmblods Hingstekåring 2023, for nu nærmer vi os stille og roligt årets helt store hestebegivenhed i Herning.
Mød årets testryttere! Noget af det, du blandt andet kan glæde dig til, er unghestechampionaterne i henholdsvis dressur og springning. I år bliver det særligt interessant, for to nye rytterprofiler melder klar til at teste de unge heste, og det er ikke hvem som helst! Derfor kan du selvfølgelig læse i magasinet om, hvad henholdsvis Cathrine Laudrup-Dufour og Rolf-Göran Bengtsson glæder sig til ved at være testryttere på dressur- og springhestene i år, og hvordan de har tænkt sig at teste hestene og formidle det til publikum.
Udover de ovennævnte artikler finder du i februar-udgaven af magasinet Ridehesten bl.a. følgende: - Folingsforberedelse: Hoppen foler, er du klar?
- Forældreopbakning og -involvering – hvor meget og hvor lidt?
- Profiler af rytter Philine Brunner og avlerne bag Eltonheste
- Dressurvinder af 35-dages testen i ridning hos VM-rytter
- Årets gang på stutteriet med L Horses
- Indblik i årets oldenburgerhingstekåring
- Bliv klogere på WBFSH’s ranglister
- Avlsfaglig beretning fra avlskonsulent Karina Christiansen
- Lær fra UVM-vinder Victoria Vallentin – del 2
Og selvfølgelig meget mere end det!
Er der noget af dét, du lige står og har brug for i din hverdag med hesten, eller som du synes kunne være spændende at lære om, så finder du magasinet Ridehesten i din lokale rideudstyrsbutik, som e-magasin eller på vores hjemmeside. |