UNDERVISNING OG FORMIDLING
ARKEN tager hul på et ny år med nye udstillinger og tilbud. Her kan du se, hvad du kan booke frem til vinterferien samt et kig på noget af det, der er på vej.

Grundskole

Sidste chance for Bricks!

Det er med kroppen og sanserne forrest, at vi i undervisningsforløb begiver os ind i udstillingen BRICKS – PER KIRKEBY. Vi må nemlig for en gangs skyld gerne røre ved kunsten!

Hvilke erfaringer gør vi os med materialer, former og rum, når vi iscenesætter vores egne kroppe i Kirkebys murstensskulpturer, eller når vi går på ordjagt blandt dem? Hvilke refleksioner opstår, når vi i værkstedet bygger nye former til fremtiden?

Der kan bookes forløb på henholdsvis 90 og 180 minutter

Udstillingen og undervisningsforløbet udløber 23. februar

Læs mere og book forløb

Ungdomsuddannelse

Sidste chance for Apolonia Sokol!


Apolonia Sokol arbejder ofte med et klassisk og traditionsrigt portrætformat, men det er ikke magthavere og konger, hun maler. Hendes modeller er hendes venner, familie, kærester, ofte kunstneriske og aktivistiske personligheder på kanten af samfundet, som hun giver betydning og kraft gennem portrætterne.

I undervisningsforløb i eksperimenterer vi med at gå i dialog med personerne i Sokols værker gennem forskellige kreative metoder. Hvad fortæller samtidsportrætterne os, og hvordan kan vi spejle os i mødet med dem?

Der kan bookes forløb på 90 minutter

Udstillingen og undervisningsforløbet udløber 2. februar

Læs mere og book forløb 


I kan supplere forløbet med at se den anmelderroste og prisbelønnede dokumentarfilm om Apolonia Sokols liv og vanskelige vej mod en international kunstnerkarriere. Filmen varer 2 timer og vises i ARKENs filmsal onsdag-søndag kl. 14.30 samt torsdag aften kl. 18.45.

Professionshøjskoler

Inspirerende forløb for lærer- og pædagogstuderende.

For lærer- og pædagogstuderende kan det det være en værdifuld erfaring på flere planer at deltage i et metaforløb. I får indblik i de særlige kunstpædagogiske metoder, der er udviklet på ARKEN med kunsten som genstandsfelt. Metoderne kan anvendes bredt: I fagfaglige eller tværfaglige kontekster såvel som i et dannelsesperspektiv.

Ved at afprøve ARKENs undervisningsforløb på egen krop, får I derudover også et generelt indblik i de særlige potentialer, der knytter sig til erfaringsbaseret læring i et eksternt læringsmiljø som en kulturinstitution.

Læs mere og book forløb her

Kommende undervisningsforløb

Kom med på grupperejse i samtidskunsten

I dette kommende forløb tager vi på en fælles ekspedition ind i nogle af de allernyeste samtidskunstværker på ARKEN. Vi lader værkerne kickstarte nye og usædvanlige samtaler og skabe rum for, at vi sammen kan forestille os, hvordan verden kunne se ud på andre måder.

Målgruppe: Alle elever i grundskole og ungdomsuddannelse    

Forløbet kan bookes fra 1. marts

Læs mere og book forløb her

Kontakt
 

ARKEN Undervisning kan kontaktes på e-mail: [email protected] 
Følg os

facebook     instagram     youtube     issuu     tiktok
ARKEN
Museum for Samtidskunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
[email protected]
arken.dk
 
Åbningstider
Se aktuelle åbningstider
arken.dk
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld