| Jes Stein Pedersen | Litteraturredaktør på Politiken | |
|
|
| Hvorfor har jeg aldrig før læst Colette?, spørger Lilian Munk Rösing og svarer selv: »Hun var ikke med i den kanon, jeg er uddannet i. En kanon af mandlige forfattere. En kanon, jeg var meget længe om at afvige fra, skrækslagen for at blive sat i bås som den kvindelige litterat, der specialiserer sig i kvindelige forfattere«. | |
| Anledningen til betragtningerne er udgivelsen af Colettes tobindsroman: ’Chéri’(1920)og ’Afsked med Chéri’ (1926) om forholdet mellem en 49-årig erfaren kvinde og en 24-årig feminin mand. | |
| Der er masser af queer hos Colette, skriver Rösing: »feminine mænd, maskuline kvinder, ubestemmelige køn. Colette havde selv en transseksuel elskerinde. Colette, som jeg nu har læst, viser sig at være en mester i stil, karaktertegning og epokeskildring. Og så gør hun mig klar til at springe ud som gammel dame. Det skal nok blive queer«. | |
| Østrigske Teresa Präauers ’Til middag i det forkerte århundrede’ puster til forbrugsfantasierne, skriver Benedicte de Thurah Huang, som kalder romanen »en oplagt søsterroman til Linea Maja Ernsts millennialsatire ’Kun til navlen’, der lige har modtaget Debutantprisen. Eller mere præcist en ond tvilling«. | |
| Man forstår, at romanen udmærker sig ved at rumme masser af længsel og melankoli af den lækre slags, og at forfatteren har en særlig evne til at skrive om tingenes historie: »den fælles erindring, som stadig ånder i et spisekammer eller i en særlig slags bomuldsviskestykke«. Her ser vores anmelder et slægtsskab med Annie Ernaux’ ’Årene’, »der også lod genstande og produkter – en særlig chokolade eller shampoo – vidne om tidens endeløse løb«. Her kan du læse hele anmeldelsen. | |
| »Efter endt læsning af Bent Blüdnikows bog ’Grænseløse jøder’, må læseren sunde sig«, skriver Steffen Heiberg, som i sin anmeldelse roser bogen, som bringer læseren rundt i store dele af 1700-tallets verden: Marokko, København, London, Berlin, Wien, Istanbul og Caribien. | |
| »Bent Blüdnikow har skrevet en fremragende bog, der samler politiske, religiøse og kulturelle forhold i et forståeligt og sammenhængende mønster. Med andre ord et hovedværk. Som altid skriver han med et eksistentielt udgangspunkt, men denne gang med større distance og mindre polemik, hvad der yderligere bidrager til en helstøbt bog«. | |
| De fleste danske kender Højskolesangbogen med det blå omslag. Nu er der kommet en ny blå sangbog, og det er The EU Songbook som rummer 164 sange, seks fra hvert af de 27 lande i den Europæiske Union. Ud over noder og becifringer og den originale sangtekst, er alle sange oversat til engelsk. Kim Larsens ’Kvinde min’, som er en af de seks danske sange, er f.eks. blevet til ’Lady, oh Lady’ og PH’s ’Man binder os på hånd og mund’ er blevet til ’They try to tie us lips and hand’. I Den seneste udgave af Bogfolk taler jeg med Thomas Michelsen, Politikens anmelder af klassisk musik om bogen, her er et link til samtalen | |
|