Forebyg uro og diskussioner med forberedelse og beskeder Lær at forberede skift og indøve rutiner i vores online forældre-træningsprogram iKomet Mange unødige konflikter kan undgås med god forberedelse. Når du forbereder dit barn på f.eks. et skift, har du større sandsynlighed for at skiftet vil lykkes uden konflikter. Rutiner er godt for alle børn og særligt vigtige for børn med ADHD. Når du laver en rutine sammen med dit barn, lægger du skinner ud for den hensigtsmæssige opførsel. Når skinnerne er lagt, mindsker det uro og impulsive handlinger og skaber overblik både for dig selv og dit barn. Rutiner frigiver mental energi og overskud hos dit barn, fordi barnet ikke skal bruge sit ’hjernebatteri’ på at forholde sig til, hvad det skal, hvornår og i hvilken rækkefølge. Rutinen automatiserer handlingerne, så de bliver til vaner, som kræver mindre mental energi at udføre. I afsnit 2 i vores online forældretræningsprogram iKomet lærer du blandt andet, hvordan du kan forebygge diskussioner og skænderier med forberedelse og tydelige beskeder. Sidste chance for opstart af iKomet inden sommerferien er 4. juli 2024. Du tilmelder dig på [email protected]. |