Nyt fra
Roskilde
Bibliotekerne
Ser nyhedsbrevet mærkeligt ud? 
Se det i din browser
Facebook
Instagram
Twitter
roskildebib.dk
Line Gaardmands musikalske eldorado
De 1-3-årige bliver både introduceret til bossa nova, blues, vals og mere til, når Line Gaardmand inviterer til leg med musikken. Line er uddannet musikpædagog fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og hun komponerer sin egen musik, som børnene skal danse til. Det sker i Salen på Roskilde Bibliotek lørdag den 2. april kl. 10.30-11.15. For børn fra 1-3 år og deres voksne. Billetter á 25 kr. pr. barn/voksen kan købes her eller på bibliotekerne.


 

Margrethe Auken om EU og
klimaforandringer

Siden 2004 har Margrethe Auken været ét af Danmarks i alt 13 medlemmer af Europa-Parlamentet. En af hendes mærkesager er at værne om miljøet. Hør Margrethe Auken fortælle om EU's rolle i kampen mod klimaforandringer, når hun besøger Roskilde Bibliotek tirsdag den 29. marts kl. 17-18.30. Hent gratis billetter til foredraget her eller på bibliotekerne.

Biblioteker og Borgerservice i påsken
Roskilde Bibliotek, Lokalarkivet, Bogbussen og Borgerservice holder påskelukket fra 24.-28. marts. Lokalbibliotekerne holder selvbetjent åbent i perioden med de normale åbningstider for selvbetjening. Rådgivningstjenesterne på Roskilde Bibliotek holder yderligere lukket visse dage før og efter påsken. Klik her for mere information.

Snapchat for voksne
Det sociale medie Snapchat er enormt populært hos børn og unge, men voksne kan også sagtens lege med! Bliv en haj til Snapchat, så du kan sende sjove billeder og videoer fra dit liv til dine venner. Vi hjælper dig i gang på Roskilde Bibliotek tirsdag den 29. marts kl. 15.30. Medbring din egen smartphone eller tablet. Hvis du ønsker at deltage, skal du hente en gratis billet her eller på bibliotekerne.

Skriv en vindernovelle
Få tips og tricks til din skrivning, når Heidi Korsgaard og Mette de Fine Licht fra Skriveværkstedet giver gode råd til dig, der selv skriver, med deres oplæg 'Skriv en bestseller - sådan undgår du de fem største debutantfejl'. Karen Høgh, som vandt Roskilde Bibliotekernes novellekonkurrence tidligere på måneden, kommer og læser sin vindernovelle højt. Det er gratis at deltage, du skal ikke tilmelde dig på forhånd og vi serverer lidt godt til ganen. Det sker på Roskilde Bibliotek lørdag den 2. april kl. 12-13. Se arrangementet i kalenderen her.

DIN-littera-TUR
Kom og del din læseglæde med andre og få inspiration til ny læsning. Du får fem minutter til at fortælle om din yndlingsroman, inden uret ringer, og turen går videre til din sidemand. Der bliver også tid til løs bogsnak. Bibliotekar Ann Luther Torp står for arrangementet, som foregår på Roskilde Bibliotek mandag den 4. april kl. 17-19. Biblioteket serverer sandwich og kildevand. Det koster 25 kr. at deltage, og billetter kan købes her eller på bibliotekerne.


Bibliotekar Ann Luther Torp glæder sig til at høre om jeres yndlingsromaner, når hun er vært til DIN-littera-TUR på Roskilde Bibliotek.

Roskilde Bibliotekerne
Dronning Margrethes Vej 14
Postboks 229
4000 Roskilde
Telefon: 4631 5000
E-mail: [email protected]
 
Ret dine oplysninger | Frameld nyhedsbrev






This email was sent to [email protected]
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Roskilde Bibliotekerne · Dronning Margrethes Vej 14 · Roskilde 4000 · Denmark

Email Marketing Powered by MailChimp