Karoline Fogh Lassen | Journalist | |
|
|
| Her til morgen handler nyhederne om en dansk gruppe, der hjemme i stuerne selv fremstiller granatdele til det ukrainske forsvar. Der er også en advarsel mod køb af våben i USA, som Emmanuel Macron kommer med. Og en undren fra en ekspert, der ikke forstår, hvorfor det offentlige sender danske persondata til amerikanske techgiganter. Til slut handler det om, hvad borgerne koster eller bidrager med til statskassen - målt på køn. | |
| Dansk netværk leverer titusindvis af hjemmelavede bombehaler til dronerne i Ukraine-krigen | |
| En gruppe almindelige danskere leverer et lille, men vigtigt bidrag til det ukrainske forsvar. De fremstiller granathaler. Titusindvis af dem, som kan anvendes på de granater, ukrainske droner kan benytte under angreb på de russiske besættelsesstyrker. De har alle 3D-printere, der kan fremstille delene. Og de vil alle hjælpe. | |
| Foreningen har siden august sidste år printet granathaler og medicinsk udstyr, og halerne kan på få sekunder monteres på gamle sovjetiske VOG-17-granater, så de falder rigtigt, når de kastes fra ukrainske droner. Gruppen har allerede sendt hen ved 31.000 granathaler af sted. Ifølge netværket leverede det på sin seneste rejse dele til en droneenhed, der opererer i Kursk-regionen, som Rusland nu er tæt på at have tilbageerobret i den tre år lange krig. | |
Foto: Jonathan Bachman/Ritzau Scanpix |
| Emmanuel Macron advarer mod at købe amerikanske våben | |
| De europæiske lande skal lade være med at købe militærudstyr fra USA. I stedet gør de satse på at købe materiel fra europæiske fabrikker, siger han ifølge blandt andre den franske avis Le Parisien: »Europæiske lande har vænnet sig til at købe amerikansk«, mener han. | |
| »De, der køber Patriot, bør tilbydes den nye generation fransk-italienske Samp/t. Dem, der køber F-35, burde tilbydes Rafale. Det er måden at få øget produktionen på«, siger han med hensyn til kendte luftværnssystemer og kampfly. | |
| Hans opfordring kommer efter beslutninger i EU og i medlemslandene om at ruste op. Hurtigst muligt. Men ét er erklæringerne fra politikerne. Noget andet er handlingen. Den har de ikke mærket meget til, afslører ledere fra europæisk forsvarsindustri: »Det overordnede problem for industrien lige nu er manglen på ordrer. Og her hjælper politiske hensigtserklæringer ikke. Forhøjelser af forsvarsbudgetter hjælper ikke, så længe det bare er forhøjelser af forsvarsbudgetter. Ikke før man foretager bestillingen, hjælper de«, siger Jan Pie fra ASD, den europæiske brancheorganisation for forsvarsindustrien. | |
| Supercomputer i Risø kan sikre vores offentlige data. Men vi sender dem til amerikanerne | |
| Men måske ændres der på det, hvis politikerne reagerer. En ekspertgruppe skal hjælpe med at gøre Danmark mindre afhængig af techgiganterne i USA. Gruppen ledes af Mikkel Flyverbom, som ser et påtrængende behov for handling: »Det er klart, at den geopolitiske situation og alt, hvad der er sket den seneste tid, sætter endnu mere spot på, at vi har gjort os selv ekstremt sårbare på det digitale område, ikke kun i Danmark, men i hele Europa«. Han mener, at de vigtige danske data burde lagres herhjemme, for eksempel i Risø-computeren. | |
| Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) virker imidlertid tøvende, når det gælder om at få løst problemet: »Vi skal gøre det klogt. Vi skal gøre det på en måde, så vi ikke taber folk. Første skridt er erkendelsen, og den er ved at være der. Vi har stillet diagnosen. Nu skal vi finde ud af, hvilken medicin vi vil tage«, siger hun og taler om »at starte i det små« og »lave forsøg«. | |
| Forskellen mellem kønnene ses på statens regnskaber | |
| I kølvandet på den offentlige debat om bidrag til samfundet viser nye beregninger, at der er forskel kønnene. Jyllands-Posten gengiver tallene der afslører, at i 2024 kostede en kvinde i Danmark i gennemsnit statskassen 15.296,53 kroner. Derimod bidrog en mand i 2024 i gennemsnit med 26.131,23 kroner til statskassen. | |
| »Beregningen matcher det generelle billede. Med de samfundsstrukturer vi har i dag, og som vi stort set altid har haft, er resultatet, at mænd bidrager mere til de offentlige indtægter end kvinder. Derudover trækker kvinderne også lidt mere på de offentlige udgifter, primært fordi de lever længere,« siger Thomas Nyvang Dalgaard, der er chefkonsulent i Dream-gruppen, den forskningsenhed, som udvikler de økonomiske regnemodeller til blandt andre Finansministeriet. | |
| Økonomiprofessor Nina Smith siger til avisen, at den økonomiske beregning vel at mærke ikke siger meget om kvinders generelle bidrag til samfundet: »Nettobidraget siger alene noget om de penge, der bliver udvekslet mellem det offentlige og den enkelte borger. Det, der ikke er med, er værdien af alt det, man ikke kan sætte beløb på«, forklarer hun med henvisning til, at regnemoddellerne ikke tager hensyn til kvinders praktiske arbejde i hjemmene og deres omsorg for familien. | |
Foto: Matthias Hoenig/Ritzau Scanpix |
| I en splittet verden skabte hun musik, der skulle binde os mennesker sammen | |
| Det står hen i det uvisse, hvem der gjorde det og hvorfor. Men da Sofia Gubaidulina blev overfaldet i en elevator og forsøgt kvalt, var hendes venner sikre på, at en agent fra den russiske sikkerhedstjeneste KGB stod bag. | |
| Sofia Gubaidulina overlevede, og dermed fik verden noget af det bedste musik, der er skrevet af en komponist i de sidste 50 år. Nu er den russiske komponist død i en alder af 93. | |
Foto: Nicolai West/POLITIKEN |
| Pernille Knudsen om at gå i overgangsalderen: Man siger jo ikke: »sorry, jeg sveder«, til Ursula von der Leyen | |
| Pernille Knudsen er viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, og så er hun ret massivt i overgangsalderen. Det sidste har »næsten« gjort hende til revolitionær feminist. | |
| Efter en brystkræftdiagnose, nogle omfattende operationer og et forløb med kemoterapi begyndte hun for et par år siden på antihormonmedicin, fordi hendes kræftform er østrogenfølsom. Det kombineret med kemoterapien betød, at hun på 14 dage gik »full-blown« i overgangsalderen. | |
| Siden har hun siddet for enden af lange forhandlingsborde, til møder med ministre og på tv2 News og bogstaveligt talt dryppet ned i sine papirer. | |
| Dansk netværk leverer våbenudstyr og danskere til krigen i Ukraine | |
| Siden Rusland invaderede Ukraine, har Danmark støttet ukrainerne. Vi har givet Zelenskyj dødbringende våben, militært udstyr og træning. Danske soldater kæmper ikke på slagmarken. For hvis vi sender danske soldater til Ukraine, er vi i direkte krig med Rusland. | |
| Men under den officielle linje er billedet mere broget. For uden for offentlighedens søgelys orkestrerer danske frivillige en koordineret indsats, som hjælper Ukraine i kampen mod russerne. De frivillige producerer våbenudstyr. De sender danskere i krig og de sender danskere i døden. | |
| I det her afsnit af ’Du lytter til Politiken’ er Politiken-journalisterne Bjørn Van Overeem og Hans Davidsen i studiet for at fortælle om de danske frivilliges krig mod Rusland. | |
| Bjørn og Hans har mødt nogle af lederne af indsatsen – mennesker, som tit har en militær baggrund og selv har været i krig – på en villavej i Rødovre. | |
| | | Børnelitteraturfestivalen går i gang i København. | | | Nordens dag fejres i hele Norden og Baltikum. | | | Verdensmesterskaberne i snowboard går i gang i Schweiz. | | | EU’s energiministre mødes for blandt andet at drøfte energisituationen i Ukraine. | | | EU’s udenrigsministre mødes for at drøfte krigen i Ukraine og forbindelser mellem EU og USA. |
| |
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN |
|