Du kan give dyrene glæden tilbage
Hjælp de mange dyr, der bliver svigtet denne sommer, så de kan få den nødvendige dyrlægehjælp, træning og pleje, inden de er klar til at komme ud i nye kærlige hjem.
Dyrenes Beskyttelses internater vil også denne sommer blive helt fyldte med dejlige hunde, katte og andre dyr, som er svigtet af deres ejere. Der er derfor akut brug for din hjælp til at få internaterne igennem sommeren.
|
|
Når du tilmelde dig Akuthjælpen, så donerer du til dyrene på internaterne tre gange over sommeren. Det vil sige, at din donation vil blive trukket den 1. juli, den 1. august og den 1. september. Du vælger selv beløbet. Sidste frist for tilmelding er fredag den 16. juni. Som tak for din støtte vil du hver måned modtage en e-mail med nyt om dyrene på internaterne, så du kan følge den forskel, du gør for dem. Det kræver naturligvis, at du opgiver din e-mail adresse. Du kommer bla. til at følge Bella, Messi og Signe. |
|
Bella og hendes dejlige fire nyfødte killinger blev efterladt i en stor blå Ikea-pose på en vej nær Nordjyllands Internat. Da personalet opdagede posens indhold blev Bella bange og løb væk fra sine killinger. Efter adskillige timer lykkedes det at indfange Bella, så mor og killinger kunne forenes. Dumpede katte og killinger er den største årsag til, at internaterne bliver overbelastede i sommermånederne. |
|
|
Messi var en frustreret hund, da han kom ind på Fyns internat. Der var ikke længere tid til ham, da der kom en baby i familien. Med omhyggelig træning og forståelse er det lykkedes at få Messi glad igen. Forholdene kan ændre sig i familier, så der ikke længere er plads til hunden. Mange indser dette, når ferien nærmer sig, og derfor oplever internaterne en stigning i antallet af hunde op til sommerferien. |
|
|
Smukke Signe blev fundet højdrægtig og herreløs. Hun havde også en kæmpe byld på kinden. Hun fødte to killinger, og accepterede at tage tre herreløse killinger til sig. Hun er en god kærlig kattemor for sine fem killinger, men hun skal snart have en større operation, så hun kan få fjernet sin byld. Nogle dyreejere vælger at skille sig af med deres dyr, når det bliver sygt eller drægtig. Signe var uheldig at være begge dele. Men heldigvis kom hun på Roskilde internat og får hjælp. |
|
|
Dyr skaber glæde hos os mennesker. Men mange dyr har brug for, at du hjælper med at give dem glæden tilbage denne sommer. |
|
|
| |
|