Tak for i år - på gensyn i 2022 2021 nærmer sig sin afslutning, og det blev endnu et år præget af Corona. Det blev et år hvor vi, i hvert fald hos Peytz, har har vænnet os til hjemmearbejde og fundet glæden ved de nye fleksible arbejdsformer. Netop som vi havde vænnet os til at at kunne mødes fysisk igen, stod den endnu engang på hjemmearbejde. Og selvom vi er gode sammen - hver for sig - så glæder vi os godt nok til, at vi igen kan mødes fysisk. Både for at arbejde, samarbejde, fejre, netværke og lære - DET glæder vi os til i 2022. Ligesom mange andre bureauer har vi i Peytz kunne mærke den store efterspørgsel og interesse for digital udvikling. I det forgangne år har vi haft fornøjelsen af mange både store og spændende projekter. Det glæder vi os til at fortsætte med i det nye år, og vi er taknemmelige for alle vores både nye og eksisterende gode samarbejder. Vi er netop kommet i mål med planlægningen af de første morgeninspirationer i 2022, både online og fysisk hvis muligheden er der. Så har du lyst til at kigge forbi, hilse på og blive endnu skarpere og få masser af værdifuld inspiration og netværksmuligheder, så læs mere om de kommende morgeninspirationer her. Tak for i år – vi ses forhåbentlig i 2022. Bedste hilsener Laust Jørgensen CEO |
|