Laden...
INSPIRATION HAVTORN: FORKÆL DIN KROP MED SUNDE SENSOMMERBÆR Er du tæt på et kystnært område? Så tag en kurv, en stor saks og et par handsker under armen og gå på jagt efter havtorn. De små gulorange bær er plukkemodne netop nu, og deres syrlige smag gør dem anvendelige i et utal af desserter og madretter. Og så er de oven i købet virkelig sunde. Små vitaminbomber Havtorn er fyldt med gode næringsstoffer, heriblandt C-vitaminer, som styrker både hud, knogler, tandkød og tænder. De har også en høj koncentration af forskellige fedtsyrer, fx omega-3, der har en positiv effekt på hjerte-kar relaterede sygdomme som blodpropper og åreforkalkning. Derudover kan de også fungere afbalancerende for kroppens kolesterolniveau. De små bær er altså de rene vitaminbomber.
Sådan finder og genkender du havtorn: Planlæg din havtorn-jagt mellem august og oktober. Find planten vildtvoksende i kystnære områder på skrænter og i klitter. Den foretrækker en sandet eller kalkholdig bund og er almindelig i de nord- og vestjyske klitområder og på Møn. Den er også plantet flere steder, fx langs Køge Bugt. Kend planten på dens gul-grønne blomster, der sidder direkte på de stærkt tornede kviste. Plantens gulorange bær bliver op til 1 centimeter i diameter og sidder i klaser. Buskene er typisk 2-3 meter høje, men undertiden kan de udvikle sig til træer på op til 6 meter.
Sådan plukker du bærrene Det kan være lidt besværligt at plukke bærerne. De sidder godt fast på busken, som er fyldt med torne, du nemt kan rive eller stikke sig på. For at undgå at plukke hvert enkelt bær med fingrene – som både tager lang tid og kan blive en smattet omgang – så klip hele grene af med klaser af bær. Læg grenene i fryseren, når du kommer hjem, og når bærrene så er helt frosne, kan du banke grenene mod en hård overflade, så bærrene falder af. Herefter kan du bruge dem til at lave fx marmelader, sovser, is, safter eller kager. OPSKRIFTER MED HAVTORN GLUTENFRI GULERODSKAGE MED HAVTORNCREME
Havtorn har også fundet vej til flere af vores produkter. For eksemepel Meyers spicy gulerødder med varme fra chili og ingefær og syre fra havtorn. Find de spicy gulerødder i Coops butikker landet over. HYBEN OG GULERODSMARMELADE MED HAVTORN Hyben og gulerodsmarmelade er lavet på vilde danske hyben og kogt med revet gulerod og havtornsaft. Marmeladen går ikke kun godt på et stykke brød på morgenbordet, men også til tapasbordet, hvor den er oplagt at spise sammen med faste oste såsom Vesterhavsost. Prøv den også på morgenyoghurten, pandekagerne eller havregrøden. I samme serie findes hindbærmarmelade, jordbærmarmelade og blåbærmarmelade. Find dem i Coops butikker og på coop.dk
JAZZ OG MADLAVNING GENSYN MED CLAUS MEYER OG BENJAMIN KOPPEL Fik du ikke set med i mandags, hvor vi sendte live af Claus Meyer og Benjamin Koppel, der lavede grillet jomfruhummer hjemme hos Claus? Og hvor Marie Carmen Koppel også kiggede også forbi?
Se eller gense videoen herunder: JAZZ OG MAD MED CLAUS OG KOPPEL I MEYERS SPISEHUSLive jazz i ørene, en femretters menu på tallerkenen og helt igennem mindeværdig aften. Dét er, hvad du kan forvente dig af en aften i Meyers Spisehus d. 5 september, hvor Claus Meyer og saxofonisten Benjamin Koppel kommer og forkæler med med lækre retter og jazztoner.
Bliv inspireret til velsmagende måltider, få kokketips
Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|
Laden...
Laden...