Nyhedsbrev fra Guldborgsund ZOO & Botanisk Have
Se dette nyhedsbrev i din browser

DER KNOKLES I ZOO 
I Regnskoven bliver der lige nu knoklet på liv og løs. Bygningen trænger til en renovering flere steder. Det har betydet, at vi har lukket for adgang til Regnskoven. Vi har tømt anlægget for dyr og en hel del planter. Dyrene er flyttet ind i et midlertidigt anlæg ved dyrepasserne. Så lige nu bliver der gravet en masser jord ud, så vi kan få renoveret væggene, pudset vinduerne og repareret topvinduet i regnskoven. 

Når vi åbner igen, så er det ikke sikkert, at du vil opdage den store forandring, da det er bygningen, hvor vi har renoveret på. Men vi glæder os til at, vi igen kan åbne til en flot og frodig Regnskov. 

Vi håber på jeres forståelse. 

Hvis du gerne vil se, hvordan Regnskoven lige nu ser ud, så hop ind på vores Facebook side. Her kan du se en video fra en byggeplads i Regnskoven. 

HVOR GEMMER NÆSEBJØRNENE SIG?
Vi har to næsebjørne, som er nogle rigtig syvsovere. De ynder at ligge i deres sovekasser, hvor der er lunt og lækkert. Men heldigvis nærmer vi os lunere temperaturer, hvor næsebjørnene vil være mere aktive og bevæg sig ud i deres udeanlæg. 

Når du kommer forbi næste gang og du ikke kan se vores næsebjørne. Så prøv at kig ind ad vinduet til deres indeanlæg, her kan du se deres sovekasser. Det er lidt mørkt, men måske ligger de oven på deres kasse, så kan du være heldig at se de to syvsovere. 

HAR DU UNDRET OVER, HVOR ALLE VORES FUGLE ER HENNE?
Vi har desværre haft besøg af en eller flere  særdeles uvelkommen gæster i vores fuglevoliere. Igennem flere morgner, da vores dyrepassere mødte ind, lå der mange fjer spredt ud over hele volieren. En rotte eller to havde været forbi og taget godt for sig af vores fugle, mens de sov. 

Det har betydet, at vi har mistet rigtig mange af vores fugle. Det er vi selvfølgelig rigtig kede af og jagten på den eller de rotter er sat ind. Vi er nu i gang med at rottesikre anlægget, så vi kan sikre os, at de ikke kommer på besøg igen. 

Det betyder desværre, at vi må vente med at få en masse nye fugle ind i anlægget. Vi vil være helt sikre på, at vi ikke får besøg igen. Men vi håber på, at vi meget snart har fået fjernet adgangene til rotten eller rotterne, så vi igen kan nyde synet og den hyggelige kvidren fra fuglene i vores voliere.

HVOR ER DE FLOTTE KOI KARPER?
Om vinteren når det bliver køligere, lægger vores koi karper sig ned på bunden af søen. Her gemmer de sig til det bliver lunere igen. Vi håber på, at de snart kommer op fra dybet igen, så du kan se de flotte karper i vores sø.

Vores dyrepasser vil inden for kort tid sætter flere fisk i vandet, så der kommer endnu mere at se på, når du går rundt om søen. Prøv at gå op på klippen over vandfaldet. Herfra har du en flot udsigt ud over Zoo, men du kan også se ud over søen. Måske du kan få øje på de flotte farverige fisk. 

VI VENTER MED SPÆNDTHED 

Vores kalkungrib Gitte ligger på rede. Det bliver vildt spændende, om vi får små kyllinger fra vores kalkungrib. For at give hende de maximale vilkår til fred og ro, så har vi spærret vores Asienanlæg af, så vores gæster ikke kan gå igennem anlægget. 

Men du kan heldigvis stadigvæk se ind til odderne. Hvis du gå bag om "Infotavlen" ved Asienanlægget, så kan du se gennem vinduet ind til vores søde oddere. Du kan også se odderne fra vinduet ved bassinet. 

Vi åbner selvfølgelig til anlægget igen, lige så snart vores dyrepassere sige god for det. 

PÅ GENSYN TIL VILDT HYGGELIGE OPLEVELSER I ZOO

Du kan altid slå et smut forbi ZOO og opleve dyrene helt tæt på eller bare nyde den smukke natur.
Se åbningstiderne her

Venlig hilsen
Guldborgsund ZOO & Botanisk Have



 

Du modtager denne email, da du har tilmeldt dig Guldborgsund ZOO's nyhedsbrev.
Email Marketing Powered by Mailchimp
Guldborgsund Zoo - Østre Alle 97 - 4800 Nykøbing F. - Denmark - Tlf. +45 5473 2700