| For de fleste er den en livslang partner. Men hver tiende af os har slet ikke nogen indre stemme. Illustration: Rasmus Vendrup, originalfotos: Unsplash. | |
| Tommy Grøn | Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur | |
|
|
| Har du hørt fra din indre stemme i dag? | |
| Måske har den mindet dig om at købe pålægspapir eller køkkenrulle? | |
| Eller tilskyndet dig til at cykle lidt hurtigere eller sætte en kande kaffe over? | |
| For de fleste af os er den indre stemme en livslang samtalepartner, der holder os til ilden, men nogle af os kan faktisk ikke høre en lyd derindefra. | |
| Og det har sproglige konsekvenser, viser ny dansk forskning. | |
| »Når vi laver undersøgelser af den indre stemme, er der altid en mindre gruppe, som slet ikke kan relatere til det, vi snakker om. De oplever ikke deres tanker som sproglige, men tænker i billeder, følelser eller farver. Så i stedet for at memorere en indkøbsliste med ord, ser man måske hylden med teposer for sig. Vores estimat er, at omkring 10 procent ikke har nogen indre stemme«, siger Johanne Krog Nedergård. | |
| Hun er postdoc fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, og sammen med en amerikansk kollega har hun nu testet, hvilken betydning manglende indre stemme har for evnen til at løse sprolige opgaver. | |
| Undersøgelsen viser, at det er sværere for mennesker uden indre stemme at huske ord, der ligner hinanden lydligt. | |
| Og det er også sværere for dem at afgøre, om to ord rimer. | |
| Forskningsprojektet er det første af sin art. De to forskere har døbt fænomenet anendofasi, som betyder ’uden indre stemme’. | |
| Læs Lotte Thorsens feature om den indre stemme: | |
Skuespiller Maria Rossing er ved at nå den alder, hvor »erotisk impact« betyder færre roller. Hvad gør man så?.Foto: Finn Frandsen |
| Ligesom der er mennesker, der ikke har en indre stemme, er der også mennesker, der ikke kan se ting for deres indre blik. | |
| Det hedder afantasi, som betyder ’uden indre billeder’. | |
| Hvis man har afantasi, kan man ikke visualisere ting inde i hovedet. | |
| Det problem har skuespiller Maria Rossing ikke. | |
| »Jeg levede meget i en fantasiverden som barn, og jeg kan godt lide at gå på opdagelse i gamle dage«, siger hun i et stort interview med Dorte Hygum Sørensen. | |
| Mange kender Maria Rossing som den handlekraftige landbokone Birthe Windfeld i DR-serien ’Carmen Curlers’. | |
| I virkeligheden har hun leget skuespil, siden hun trillede i modent korn i den vestjyske by Ramme. | |
| Og hun var et barn, der var alene meget af tiden. | |
| Nu er hun 48 år. Men hun er aldrig holdt op med at lege. | |
| Og heller ikke med at dukke sig, når hun får særlig opmærksomhed. | |
| Læs interviewet med Maria Rossing her: | |
Mens der lægges hånd på de sidste forberedelser op til Cannes Filmfestival, holdes der krisemøder i den franske filmbranche efter rygter om nye MeToo-afsløringer.Foto: Clodagh Kilcoyne/Ritzau Scanpix |
| Filmfestivalen i sydfranske Cannes vil de næste par uger traditionen tro byde velkommen til klodens største filmstjerner. | |
| Men den franske filmbranche skælver på åbningsdagen i dag. | |
| På filmhold holdes der krisemøder efter spekulationer om, at der ved festivalen vil komme nye MeToo-afsløringer. | |
| I sidste uge bragte Le Figaro historien om en hemmelig »sort liste« med ti navne, der beskyldes for at have begået seksuelle overgreb. | |
| På denne liste skulle flere af tidens mest kendte franske skuespillere og instruktører figurere, skriver avisen. En række navne har siden floreret på sociale medier. | |
| Men der er tale om rygter. Der er ikke ført bevis for påstandene. | |
| Direktøren for Cannes Filmfestival Iris Knobloch har alligevel forholdt sig til listen og siger til Le Figaro, at hun er i »forhøjet alarmberedskab«. | |
| Tine Kirkensgaard Hansen skriver om sagen: | |
| Men hvem er de store stjerner på Croisetten i år? | |
| Og har en dansk instruktør faktisk chancen for at løbe med Guldpalmen for sin film om Donald Trump? | |
| Nanna Frank Rasmussen og Kristoffer Hegnsvad giver dig overblikket over årets højdepunkter i Cannes: | |
| Følg med hos Politiken de næste par uger, hvor vi dækker festivalen tæt. | |
| Nedenfor kan du finde flere udvalgte eksempler på artikler fra Politikens kulturredaktion | |
| Tak for din tid og god læselyst. | |
|