 | | Jes Stein Pedersen | | Litteraturredaktør på Politiken | | |
|
|
| | Velkommen tilbage fra sommerferie og til Bøgers Nyhedsbrev, der fortsætter, hvor vi slap. Jeg kaster mig straks ud i det med en anbefaling af den mest tankevækkende bog, jeg har læst denne sommer er Peter Sloterdijks ’Menneskeparken’. Den tyske filosof indleder med en pragtfuld beskrivelse af Litteraturen fra de gamle grækere til nu, som en kæde af ’breve’, der begyndte, da grækerne sendte bøger til romerne, som oversatte dem og selv sendte bøger videre til andre destinationer i Europa. Det er en smuk tanke og på en måde er også dette nyhedsbrev en del af det store kædebrev. Det kan det i hvert fald blive, hvis nyhedsbrevets boganbefalinger fører til læsning. Her kan læse min anmeldelse af Sloterdijks bog. | |
| | Også Felix Thorsen Katzenelson er begejstret over sin sommerlæsning. Han kalder simpelthen Bruno Schulz’ ’Kanelbutikkerne’ for en af de bedste bøger, han har læst. | |
| | Handlingen udspiller sig i en lille by, og foregår i en købmandsfamilie, hvor faren efterhånden går fra forstanden, og fra sin egen sommerlige havestol læser Katzenelson den som en bog om haven: | |
| | »Ikke den pæne og holdte, men den, der kan beskrives sådan her i teksten, der hedder ’Pan’: »Her slap den sine brændenælder løs, strittede med tidsler og slog ud med alskens skabet ugræs, for endelig helt oppe ved de afsluttende vægge i den store firkantede indhegning at sætte ethvert mådehold over styr og fuldstændig tabe besindelsen«. Haven hos Bruno Schulz er ikke vild, den er splitterravende vanvittig. Her er hele anmeldelsen. | |
| | Lilian Munk Rösing har skrevet en pragtfuld anmeldelse af den store finlandssvenske lyriker Edith Södergrans digtsamling ’Septemberlyren’ (1918), som er kommet i en oversættelse af Ursula Andkjær Olsen. | |
| | »Södergrans digtning er apokalyptisk og utopisk. Den skaber billeder af »landet som ikke er«, som et af hendes kendteste digte hedder. Og som utopier altid har gjort det, gør den det ved at hente billeder frem fra en mytisk fortid«, skriver Rösing men den er også dybt personlig, forstår man: | |
| | »Den magt og kraft, som Södergran fejrer i sig selv, er følelsens og tankens og forestillingens billedskabende kraft, som har sit udspring i den ’skrøbelige ting’, som kroppen er, og som Södergrans krop var i særdeleshed (...) Digterjeget er hos Södergran meget andet end hendes eget jeg. »Jeg er ingen kvinde. Jeg er et neutrum./ Jeg er et barn, en page og en dristig beslutning,/ jeg er en leende stribe af en skarlagenssol« står der i et af hendes kendteste digte, ’Vierge moderne’. Her taler Södergran ind i vor tid, med et jeg, der ikke bare overskrider kønskategorier, men også lejrer sig i ikkemenneskelige fænomener: »Jeg er blodets hvisken i mandens øre«, »Jeg er ild og vand«. I et andet digt hedder det: »Jeg er efterårets sidste blomst«. Her er hele anmeldelsen. | |
| | Per Theil er glad for Honoré de Balzacs ætsende ’Eugénie Grandet’ fra 1833, der handler om penge og arv med unge Eugénie, den unge kvindelige arving, som byens spidser sværmer om som spyfluer, i centrum. Han udpeger pengene til at være romanens egentlige hovedperson og fremhæver Balzacs »bidende pengekritik«. | |
| | Eugenie ender efter en del kærlighedskvaler med ikke at få børn. »I den selvopofrelse finder vi imidlertid også romanens store gåde«, skriver Theil. »For er der ikke også en trods i Eugénies opofrelse? Uden en arving sætter hun jo en stopper for familieformuens evige liv. At Eugénie måske fostrer et oprør, gør, at jeg ikke uden videre bliver færdig med romanen. Så selv for en læser, der ofte skuffes, når en intrige løses med frasen follow the money, efterlader ’Eugénie Grandet’ stof til eftertanke – måske fordi franskmændenes pikante ledetråd chercher la femme også huserer i Balzacs gamle roman«. Herkan du læse hele anmeldelsen. | |
| | Hvis du ikke har fået eventyr nok i ferien er der råd for det i Birgitte Kjærs store guide over efterårets nye bøger. Hun har pløjet udgivelseskatalogerne igennem, og du kan glæde dig til nye danske bøger af Liv Nimand Duvå, Morten Pape, Thomas Boberg, Kjeld Conradsen, Anne-Cathrine Riebnitzsky, Christina Englund, Maren Uthaug, Sissel-Jo Gazan, Mads Peder Norbo, Søren Sveistrup, Susanne Staun, Jenny Lund Madsen, Dennis Nørmark, Kristine K. Høgsbro, Kathrine Wiedemann, Emma Rosenzweig, Kristin Vego, Lea Marie Løppenthin, Pia Tafdrup, Gustav Valdemar Strange, Wilhelm Østergaard og Martin Wittrup Enggaard. Guiden rummer også en masse spændende udenlandske navne. Her er hele guiden | |
|
