Skippede du
Knausgård i bind 2, 4 eller måske nogle hundreder sider inde i Hitler-essayet i bind 6 af ’Min Kamp’? Eller kom du faktisk hele vejen igennem? Det gjorde jeg selv i sin tid og jeg kan anbefale andre at gøre det samme, men det kræver selvfølgelig at man tager sig tiden til det og så er vi ved det spørgsmål som flittige læsere må stille sig selv: Går jeg glip af for meget levet liv ved at bruge så meget tid på at læse?
Når jeg bringer den flittige, norske forfatter på banen er det selvfølgelig, fordi tredje bind af hans Morgenstjerne-serie netop er udkommet. Jeg anmeldte den i avisen og fulgte pligtskyldigt anmeldelsen op med SoMe-aktivitet på Facebook:
»Hvor er det fedt at Knausgård har kastet sig ud i at fortælle med schwung og saft og kraft. Morgenstjerne-serien er fantastisk, og nu får læseren sat kød og blod eller, hvad man nu skal kalde det, på kræfterne bag den mystiske stjerne, som pludselig har åbenbaret sig. Det melankolske dyb og den elitære stræben har altid gået hånd i hånd hos Knausgård. Han har befæstet denne samklang, uddybet forståelsen af sig selv og verden og gjort den til kunstnerisk motor med sine mange teksthenvisninger og digressioner ud i det filosofiske. Nu kan han selv. Behøver med andre ord ikke skrive essays om Heidegger og Hölderlin & co om det mørke, men kan selv gestalte det. Det er fandens fedt«. Faktisk har Knausgård aldrig været bedre.
Her kan du læse min anmeldelse.
Christian Johannes Idskov har læst journalist
Christian Bennikes bog ’Engang troede vi på fremtiden’ om det mentalitetsskifte, som har fundet sted fra 00’ernes og 10’ernes periode med fred, frihandel, åbne grænser og fremskridtstro til nu hvor der er krig, øget ulighed, forstærket klimakrise, pessimisme og krisestemning.
Idskov mener Bennikes analyse »placerer sig sikkert og næsten for trygt på den progressive side af dagens tidsånd. Sagt anderledes: Bennike er en pragmatisk optimist. Han tror ikke på undergangen. Kampen mod ulighed og klimaødelæggelser viser for ham en vej frem«.
Du kan læse hele anmeldelsen her. Christian Graugaard har læst
Tine Wøbbe og Kristina Antivakis bog ’De siger jeg er psykopat. Seks personlige fortællinger om at være dyssocial’. Mødet med de seks danskere tegner et forstemmende mønster, mener Graugaard:
»Alle kan de således berette om en turbulent opvækst med utryghed og omsorgssvigt fra sindslidende, alkoholiserede eller voldelige forældre. Læg dertil en mislykket skolegang fuld af konflikter og manglende impulskontrol. Et tidligt møde med sprut og stoffer. Dårligt selskab, slagsmål og eskalerende kriminalitet. Og relationer sværtet af følelseskulde, frustrationer og vold«.
Anmelder Graugaard slutter således: »Bogen fører os vidt omkring i triste afkroge af den menneskelige eksistens, og den giver læseren vigtig indsigt. Men det er godt nok svært at få øje på vejen ud«.
Her er hele anmeldelsen. På fredag udkommer
Bogfolk med en samtale med professor
Mads Rosendahl Thomsen, der har skrevet en tænkepause-pamflet, som hedder ’tekst’ med lille t. Jeg spørger ham bl.a. om, hvad kunstig intelligens som ChatGPT vil gøre ved fremtidens tekster. Her er
link til sidste uges Bogfolk, hvori
Niels Brunse fortæller om, hvordan du kan bruge Shakespeare til at forstå dig selv bedre...
Det var alt for denne uge. I næste uge har jeg ferie, så Bøgers Nyhedsbrev er først på banen igen onsdag d. 17. 5
