‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
22. APRIL 2025
 
   
  Casper Krause deler retorik med en voksende mandekultur på nettet. Og ser sig som en del af et større opgør. Men hvor meget er holdning, og hvor meget er branding? Foto: Privat  
Tommy Grøn
Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur
 
  Kære læser,  
  For et par år siden blev Casper Krause kendt som en dansk pendant til den voldtægtsanklagede influencer Andrew Tate.  
  Casper Krause iførte sig solbriller og grønt jakkesæt og opfandt en persona, der satte sine holdninger og sit udtryk på spidsen.  
  Det hele var et mediestunt, siger han i dag, for at teste, om han kunne manipulere medierne.  
  Holdningerne har han dog ikke tonet ned:  
  Kvinder skal ikke prale med seksuelle erobringer, og mænd skal jagte økonomisk status og karisma for at få succes!  
  Politikens journalister Lars Eriksen og Emilie Maarbjerg Mørk sætter i en række artikler fokus på en onlinekultur, der dyrker mænds maskulinitet og overlegenhed.  
  En kultur, kendt som manosfæren, som helt unge drenge møder på sociale medier, og som lige nu bliver diskuteret vidt og bredt på grund af Netflix-serien ’Adolescence’.  
  »Er jeg en del af den her manosfære? Det kan godt være, men jeg føler bare, at jeg har nogle logiske holdninger baseret på biologi. Det er hul i hovedet, at vi ser ned på maskulinitet, for hele vores samfund er bygget op af maskuline mænd«, siger Casper Krause til Politiken.  
  Læs interviewet med ham herunder:  
  Han får trusler og er blevet kaldt den danske Andrew Tate. Er det ideologi eller endnu et stunt?  
  Hvis du vil dykke ned i vores artikler om manosfæren, så er de samlet på denne temaside.  
  Dy kan blandt andet læse om, hvad der skete, da vores journalister oprettede en profil på sociale medier som henholdsvis en 16-årig dreng og en 16-årig pige.  
  Spoiler alert: Det var en noget voldsommere oplevelse for drengeprofilen.  
   
Som voksen har Nola Gaardmand gået i mange terapigrupper med andre voksne, der er vokset op i misbrugshjem.Foto: Mads Nissen
Som voksen har Nola Gaardmand gået i mange terapigrupper med andre voksne, der er vokset op i misbrugshjem.Foto: Mads Nissen
  DR-værten Nola Grace Gaardmand Barsøe har ofte underholdt med sjove anekdoter fra sin barndom.  
  Hun har fortalt om en spændende, anderledes opvækst med to forældre, der rejste fra hvert sit verdenshjørne i henholdsvis Sydafrika og Danmark, mødte hinanden i New York, blev forelskede og fik to børn.  
  Som baby var Nola Gaardmand med i babyliften, mens hendes far spillede saxofon i Central Park.  
  Men hendes opvækst er også historien om et par unge forældre uden særlig mange penge, der forsøgte at finde fodfæste i en ny by, mens de begge misbrugte alkohol og stoffer.  
  Den del af historien har Nola Gaardmand ikke været så glad for at fortælle.  
  I mange år var hun skamfuld over at være vokset op i et misbrugshjem og over at have mistet kontakten til sin mor.  
  Den skam vil hun løfte nu.  
  I en dokumentarserie på DR, ’Min mors apartheid’, undersøger Nola Gaardmand forholdet til sin mor, og hvordan hendes mors fortid blev en del af Nola Gaardmands opvækst.  
  Politikens Rose Marie Ulveman har mødt tv-værten for at finde ud af, hvordan det var at sidde over for sin mor og for første gang tale om alt det, der altid har været usagt.  
  Læs interviewet her:  
  Hun har altid underholdt med de sjove anekdoter fra barndommen. Men der var også en anden version  
  Og herunder kan du læse Dorte Hygum Sørensens anmeldelse af dokumentarserien:  
  4 hjerter: Hvordan kunne en mor forlade sine børn?  
   
I fremtiden kan nedlagte ladebygninger fungere som vandhuse og blive et pausested for Kolindsunds brugere, hvad enten man er til fods som fisker eller er sejlende i kajak. I vandhuset vil man kunne søge ly for vejret eller spise sin medbragte mad.Foto: Pax Architects
I fremtiden kan nedlagte ladebygninger fungere som vandhuse og blive et pausested for Kolindsunds brugere, hvad enten man er til fods som fisker eller er sejlende i kajak. I vandhuset vil man kunne søge ly for vejret eller spise sin medbragte mad.Foto: Pax Architects
  På Djursland skal Danmarks næststørste sø, Kolindsund, genopstå.  
  I Ramsødalen syd for Roskilde skal landsbyen Øm igen være en ø omkranset af vand.  
  Og Skjern Å i Vestjylland skal omdannes til en vild og vidtstrakt naturfælled, hvor blandt andet laksen stortrives.  
  Det er tre bud på, hvordan vi som mennesker igen kan indrette os efter vandet.  
  Og det kan ske i forbindelse med den grønne trepart – den største omlægning af det danske landskab i 200 år.  
  En af de store udfordringer ved klimaforandringerne er, at dele af Danmark vil få problemer med stigende grundvand og massiv nedbør.  
  Det vil føre til flere oversvømmelser.  
  Derfor giver det god mening at omdanne en del af landbrugsjorden til store vådområder.  
  Men hvordan gør vi helt konkret?  
  Det kommer tre hold eksperter med deres bud på.  
  Arkitektforeningen har bedt dem udarbejde visionsplaner for, hvordan tre forskellige områder i Danmark med masser af vand kan se ud i fremtiden.  
  Læs mere og se billederne i artiklen, der er skrevet af Torben Benner:  
  Se de tre vilde projekter: Danmark skal oversvømmes med vilje  
  Nedenfor kan du finde flere udvalgte eksempler på artikler fra Politikens kulturredaktion  
  Tak fordi du læste med.  
 
     
 
PORTRÆT
 
 
Hun skabte sin karriere ved at sprede vilde rygter og løgne. Så blev hun belønnet med adgang til Trump
Hun skabte sin karriere ved at sprede vilde rygter og løgne. Så blev hun belønnet med adgang til Trump Hun skabte sin karriere ved at sprede vilde rygter og løgne. Så blev hun belønnet med adgang til Trump
 
 
 
HISTORIE
 
300 år gammelt bunkebryllup minder om reality-tv
300 år gammelt bunkebryllup minder om reality-tv 300 år gammelt bunkebryllup minder om reality-tv
 
 
KLUMME
 
Før ramte hendes ord os på en legende måde. Nu rammer de os for alvor
Før ramte hendes ord os på en legende måde. Nu rammer de os for alvor Før ramte hendes ord os på en legende måde. Nu rammer de os for alvor
 
 
ESSAY
 
Kan I også lugte stegt menneskelår?
Kan I også lugte stegt menneskelår? Kan I også lugte stegt menneskelår?
 
 
REPORTAGE
 
En af forfatterne på messen har udgivet 130 bøger siden 2013
En af forfatterne på messen har udgivet 130 bøger siden 2013 En af forfatterne på messen har udgivet 130 bøger siden 2013
 
 
SPROGET
 
Sprogforsker: Pludselig tog jeg mig selv i at kalde ChatGPT for 'han'
Sprogforsker: Pludselig tog jeg mig selv i at kalde ChatGPT for 'han' Sprogforsker: Pludselig tog jeg mig selv i at kalde ChatGPT for 'han'
 
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Grønland og Færøerne får hjælp fra uventet kant
 
 
 
2 Midt i en shitstorm: »Hvor lidt skal jeg tjene, før jeg må søge?«
 
 
 
3 De ligner en million og taler om sig selv i selvsikre og succesfulde superlativer
 
 
 
4 Han solgte millioner af romaner. Men bag poesien var han en såret dreng låst i et favntag med døden
 
 
 
5 Heldigvis var der en lydhør skipper, der bad matrosen om at opføre sig ordentligt
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Uddannelsesleder til læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole
 
Frist:­ 11/05/2025   Københavns Professionshøjskole Læs mere
 
  Natur- eller lægemiddelvidenskabelig akademiker til vurdering af biologiske lægemidler fra tidlig klinisk udvikling til markedsføring
 
Frist:­ 11/05/2025   Lægemiddelstyrelsen Læs mere
 
  Fagkoordinator i Planafdelingen – Slagelse Kommune
 
Frist:­ 11/05/2025   Slagelse Kommune Læs mere
 
  Erfaren byplanlægger til Plan, Byg og Erhverv
 
Frist:­ 11/05/2025   Slagelse Kommune Læs mere
 
  Institutleder til Institut for Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet på KU
 
Frist:­ 11/05/2025   Det Humanistiske Fakultet på KU, Københavns Universitet Læs mere