Før Søren startede som CEO her hos OrgaNicer, arbejdede han på Danmarks Radio. Som chef for en masse af de programmer, som bliver sendt på DR1 kl. 20. Hammerslag, Gintberg, Bagedyst. Alt det der. Alt sammen programmer og ideer, som grundlæggende er gode - men som kræver udvikling, hvis de skal blive ved med at være gode. Og faktisk er det ikke spor anderledes, når det kommer til events. Uanset om du skal lave et årsmøde, en konference eller afholde et kursus, tager de allesammen deres udgangspunkt i en god idé. En god ide, som der er lavet et koncept rundt om. Og præcist som med et TV-program, skal dit koncept, flytte sig, hvis dit arrangement skal blive ved med at være en god idé. Men hvordan gør du så det? Det giver Søren dig et indblik i, i denne uges blogindlæg. |