Hamas advarer: Flere gidsler vil vende hjem i kister

Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser

3. SEPTEMBER 2024

Kristiane Dicte Wedel

Journalist

Godmorgen.

I nyhedsblikket i dag skal vi først til Israel, hvor demonstrationer og en generalstrejke brød ud, efter det søndag kom frem, at seks gidsler var fundet dræbte i Gaza. Nu sender Hamas en advarsel om, at flere gidsler kan vende hjem i kister.

Derefter skal vi forbi Christiansborg, hvor Moderaterne – efter et ni-timer langt gruppemøde – fortalte, at de bl.a. vil hyre en erhverspsykolog til at løse problemerne med sexisme og mobning.

Efterfølgende bliver vi på Christiansborg, hvor Enhedslisten har fremlagt skelettet til en ny ulighedslov, som de kræver, at en kommende rød statsminister skal indføre.

Til sidst skal vi forbi en ny rapport for Børns Vilkår, der viser, at hvert femte barn i 4 og 7.klasse sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole, bl.a. på grund af for meget skældud.

Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix

Hamas advarer: Flere gidsler vil vende hjem i kister

Efter weekendens fund af seks dræbte gidsler i de underjordiske tunneler i Gaza, rullede en dagsstrejke indover Israel i går, ovenpå voldsomme protester i Jerusalem og Tel Aviv. Demonstranterne ønsker, at Netanyahu og hans regering vil indgå en aftale med Hamas, så de omkring 100 tilbageværende gidsler, der blev bortført 7 oktober, kan komme hjem igen.

Israels statsoverhoved er under massivt pres, og flere gidsler vil vende hjem i kister, hvis Israel forsætter det militære pres i Gaza, advarerede Hamas væbnede fløj i går aftes. De siger, at »nye instrukser« er blevet givet til de militante, der vogter fangerne, i tilfælde af at israelske soldater nærmer sig. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, talte mandag aften på israelsk tv: »Disse mordere henrettede seks af vores gidsler. De skød dem i baghovedet«, sagde Netanyahu.

Han afviser, at Israel skal komme med ’indrømmelser’ til Hamas under de igangværende forhandlinger om en aftale om våbenhvile og frigivelse af gidsler.Premierministeren afviser også, at Israel vil trække sig tilbage fra et område ved grænsen mellem Gaza og Egypten, som Hamas kræver.

Læs også: Netanyahus er bange for, at en våbenhvile vil sende ham ned i historiens skraldespand

Strejke over hele Israel: »Netanyahu dræber gidsler«

nullFoto: Jens Dresling

Moderaterne skal have psykologhjælp efter ny møgsag

Efter et ni timers langt gruppemøde hos Moderaterne, stillede Lars Løkke sig op foran journalister og rullende kamaraer og fortalte, at man hyrer en ekstern psykolog, at Arbejdstilsynet kommer på besøg, og at man langt om længe igangsætter den whistleblowerordning, som tidligere er blevet annonceret. Altsammen tiltag, der skal hjælpe Moderaterne med at komme væk fra den sexisme- og mobbe-kultur, som BT forleden afdækkede.

»Vi vil ikke være et parti, hvor der er sexisme, mobning, utryghed eller dårligt arbejdsmiljø. Vi vil være alt andet end det og er det så åbenbart desværre ikke på alle felter«, siger Løkke, som også erkender, at partiet ikke ligefrem har haft en nem tid i Folketinget.

Det var fredag aften, B.T. kunne løfte sløret for, hvad der ligner et ualmindelig dårligt arbejdsmiljø i partiet – heriblandt at en række nuværende og tidligere medarbejdere 15. august sendte en fem sider lang indberetning til Arbejdstilsynet. Den nyudnævnte digitaliseringsminister Caroline Stage nævnes også i brevet som en af dem, der har været med til at skabe et dårligt arbejdsmiljø i partiet. Men det lader ikke til at påvirke Løkke: »Hun bliver fremragende til det job«, siger han mandag aften.

»Vi har måtte trøste kollegaer, der er blevet svinet til«:Ansatte hævder at være kommet med gentagne nødråb om dårligt arbejdsmiljø hos Moderaterne

Læs også: Anklager om dårligt arbejdsmiljø er den seneste i rækken af møgsager for Moderaterne

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted siger, at partiets støtte til en fremtidig regering afhænger af, om den vil forpligte sig på at nedbringe den økonomiske ulighed. .Foto: Jens Dresling

Enhedslisten vil have kommende statsminister til at love ulighedslov

Enhedslisten har fremlagt konturerne til en ny lov, der opstiller konkrete mål for, hvor meget uligheden mellem danskerne skal mindskes.»Vi står efter min mening ved en skillevej, hvor vi begynder at bevæge os i retning af et langt mere råt klassesamfund, som vi for eksempel kender fra Storbritannien«, konstaterer Enhedslisten politiske ordfører Pelle Dragsted.

Helt konkret har Enhedslisten foreslået, at man skal nedsætte et lighedsråd, der skal overvåge, at regeringen lever op til de mål, Folketinget vedtager, og komme med anbefalinger til at nå dem. Pelle Dragsted nævner, at en fremtidig lov kunne bruge den såkaldte gini-koefficient som målestok, eller forpligte sig på FN’s verdensmål, der siger, at de 40 procent af befolkningen med lavest indkomst skal have en større indkomstfremgang end gennemsnittet.

En ny ulighedslov er et kardinalpunkt. Pelle Dragsted siger klart, at der ikke kommer til at være en socialdemokratisk statsminister, der sætter sig på posten uden at have givet klare løfter om at bekæmpe den økonomiske ulighed i det her land, hvis det står til Enhedslisten. Foreløbig står Enhedslisten alene med kravet. SF siger, at de bakker op om intentionen, men at de ikke er sikre på, at uligheden skal bekæmpes gennem en lov.

Er der geneartionstyveri?: »Vi ser en klar forskydning af formuer mellem generationerne, som kan skabe stor ulighed«

Læs også: Manglende politisk mod har fredet stor gruppe danskere i årtier. Nu vil S-profil bryde tabu om kontroversiel skat

nullFoto: Anders Holst Pedersen

Skældud i skolen og kedelig undervisning giver skår i børns skoleglæde

Hvert femte barn i 4 og 7.klasse har sjældent eller aldrig lyst til at gå i skole. Det viser, en ny rapport fra Børns Vilkår. Det er især lange skoledage, kedelig undervisning, en oplevelse af ikke at kunne være sig selv i klassen uden at blive drillet eller mobbet, ligesom mange har en lærer, der skælder ud og giver børnene følelsen af, at de ikke vil i skole.

Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening, siger, at der er for mange, som ikke er glade for at gå i skole. Han påpeger, der er brug for to-lærerordninger: »Læreren har kun ét hoved og to hænder og står ofte alene med alt for mange børn i klassen, hvor fire kan have diagnoser«.

»Gammeldags pædagogik« er det fund som Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, finder mest interressant ved rapporten. 22 procent af de 2.250 børn, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, svarer, at deres lærer skælder meget ud. Nogle oplever, at lærerne bruger sanktioner og trusler for at få ro i klassen. Rasmus Kjeldahl mener, vi skal gøre op med skældud i skolen: »Der skal så være nogle andre ting i redskabskassen for lærerne, og det kræver formentlig et kompetenceløft hos de lærere, der endnu ikke har fundet nye veje end skældud«, siger Rasmus Kjeldahl.

Psykolog:En lærer kan redde en elevs trivsel, hvis vi giver hende plads

Børnepsykolog:Skærm børnene fra skærme

Det bedste fra Politiken

Mens ferskentræet i Kalinka Kovatjevas have er fuldstændig brændt, overlevede dele af pæretræet. Flere rækker i køkkenhaven står også tilbage uden skader. .Foto: Thomas Borberg

Landbyen, der satte dagsorden ved at stå i flammer

En lille landsby i Bulgarien var pludselig på alle forsider i bulgariske medier, da byens beboere fik ædt deres huse af endnu en naturbrand. Politiken er taget til den nedbrændteby, der ligger i det sydøstlige Bulgarien, for at mødes med brandens ofre. Ved 65-årige Kalinka Todorova’s hjem stoppede ilden, da den midt i august havde ædt sig gennem et område i Yambol-provinsen næsten på størrelse med Rømø. At Kalinka Kovatjeva og hendes hunde overlevede, og at ilden efterlod lidt af grunden uskadt, kunne måske kaldes et mirakel. Men hendes hjem står tilbage med tomme sodede mure, skuret og hønsehuset er helt væk, og haven er halvvejs fortæret. For den 65-årige kvinde er det en tragedie. Hun siger ordet på bulgarsk igen og igen, når hun fortæller sin historie: tragedia.

nullFoto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Caspar Eric: På vej ud til stadion hiver politiet mig til side to gange. De vil bare hjælpe

»Det er morgen, og jeg tager ud for at mødes med Anders Delholm. Han er træner for de danske paraatleter. Jeg har tænkt mig at spørge ham, hvordan han ser forholdet mellem sport og politik, men selvfølgelig også, hvordan han forbereder sine atleter. Vi aftaler at mødes i mixed zoneved Stade de France. Så kan jeg også lige nå at se Christian Olsen løbe 1.500 meter. På vej ud til stadion hiver politiet mig til side to gange. De vil bare lige høre, om jeg har brug for hjælp. I de her dage kan det virkelig betale sig at halte. Der er cirka 25 minutters gang fra stationen til stadion, og på vejen er der opstillet toiletter flere steder. Det er noget, vi ikke så tit siger i handikapmiljøet, men adgang til det offentlige rum indebærer også muligheden for at skide (dagens bonusinfo: I København kan man komme på toilettet som kørestolsbruger på ca. 2 procent af restauranterne)«.

»Mit navn er Caspar Eric, og jeg er digter, jeg elsker sport, og så lever jeg et liv med cerebral parese. Under de Paralympiske Lege i Paris skriver jeg hver dag hjem til Politiken. Om handicap og normalitet. Om store præstationer og smålighed. Om jubel og politisk nøl. Og om kørestolsrugby«.

Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Du lytter til PolitikenKriminalitet på Telegram: Du kan finde en pistol på tre minutter

Pavel Durov, den russiske techmilliardær og eneejer af beskedtjenesten Telegram, blev for nyligt anholdt i Frankrig. Myndighederne mener, at han er medansvarlig for, at alt fra narkohandel til overgrebsmateriale flyder på platformen. Selv siger han, at han har forsøgt at skabe et medie for det ultimativt frie ord. Et sted, hvor ingen læser med, når mennesker kommunikerer. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Søren Linaa Korsholm om Telegram, og hvorfor det er så svært at balancere hensynet mellem ytringsfrihed og moderation.

Dagens tegning