‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
20. MARTS 2025
 
Søren Astrup
Journalist
 
Niels Holst
Journalist, digital forsideredaktør
 
  Godmorgen.  
  Nyhedsoverblikket handler i dag om  
 
Liste ikon   at undervisningsministeren vil have en ny litteraturkanon
Liste ikon   at EU-landene kan møde modstand mod unionens oprustningsplaner
Liste ikon   at virksomhederne reagerer på lempede krav til ESG-bureaukrati
Liste ikon   at lykken – også – hænger sammen med bl.a. lønindtægten
 
Foto: Cecilie Rolvung
Foto: Cecilie Rolvung
  Tesfaye vil have en ny kanon med flere kvinder og flere udefra  
  Landets gymnasier skal have en ny og moderniseret litteraturkanon, der indbefatter flere kvindelige forfattere og forfattere fra andre lande, meddeler børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et interview i Politiken. Han vil have, at litteraturkanonen skal ændres og udvides, og derfor har ministeren nedsat et nyt kanonudvalg til opgaven.  
  Det er obligatorisk for elever i gymnasiet at stifte bekendtskab med forfatterne i litteraturkanonen i danskundervisningen. Den gældende kanon er fra 2004 og har en enkelt kvindelig forfatter, Karen Blixen, blandt de i alt 14 forfattere på listen. Der er heller ingen forfattere fra andre lande, men det vil Mattias Tesfaye ændre på: »13-1 i mændenes favør er ikke godt nok«  
  Allerede kort efter offentliggørelsen skrev litteraturforsker Pil Dahlerup, daværende direktør i Kvinfo Elisabeth Møller Jensen og professor Anne-Marie Mai et brev til Folketingets Uddannelsesudvalg, hvori de protesterede mod den ulige kønsfordeling og gav bud på, hvilke kvindelige forfattere der som minimum burde tilføjes (Leonora Christina, Tove Ditlevsen og Inger Christensen). Nu er netop Anne-Marie Mai, der er professor i nordisk litteratur, blevet udnævnt som leder af det 10 personer (6 kvinder, 4 mænd) store udvalg, der skal revidere den omdiskuterede kanon.  
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
  EU’s store oprustningsplaner kan møde stor modstand i medlemslandene  
  EU-landene skal opruste. Sådan lyder advarslerne fra alle sider. Men ude i medlemslandene er politikerne ikke alle med på dén opgave. For eksempel kræver den spanske ministerpræsident Pedro Sanchez, at pengene også skal gå til for eksempel klimasikring. Han har tidligere vakt opsigt ved at sige, at han ikke forventer at se Putins kampvogne køre over Pyrenæerne, skriver Jyllands-Posten.  
  Spanien står ikke alene med politikere, hvis bagland har helt andre prioriteter end det at sikre en fælleseuropæisk sikkerhed. Italienernes store oppositionsparti Partito Demokratico mener således ikke, at Italien skal stifte gæld for at købe våben. Polens Lov og Ordenparti PiS ser forsvarskravene som et af EU’s forsøg på at centralisere mere magt i Bruxelles. Samme holdning ses hos den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen.  
  Oven i det kan genoprustningen bremses af de Putin-venlige regeringer i Ungarn og Slovakiet. Og sidst, men ikke mindst, kan EU-Parlamentet slå sig i tøjret over Kommissionens planer, for de indebærer, at parlamentet ikke får medbestemmelse over den 150 mia. euro store forsvarsfond, EU-landene kan låne fra.  
 
Liste ikon   Læs også: Europa på egen hånd mangler en stribe afgørende militære kapaciteter
Liste ikon   »Det handler ikke om, at vi vil i krig. Tværtimod«: EU udpeger syv kritiske mangler i Europas forsvar
 
Foto: Signe Lægsgaard
Foto: Signe Lægsgaard
  Blækket er knap nok tørt på nyt forslag, før danske virksomheder flytter medarbejdere  
  Egentlig skulle i år have budt på helt nye krav til, hvilke oplysninger europæiske virksomheder deler med omverdenen. Fremover skulle alle på ensartet, sammenlignelig vis fortælle, hvordan de arbejder med at begrænse udledning af drivhusgasser og minimere vandforbruget ved fremstillingen af et produkt. Eller med ansattes rettigheder og diversitet i bestyrelsen. Op til 1.144 forskellige emner under de såkaldte ESG-områder skulle virksomhederne kunne redegøre for.  
  I februar indså EU-Kommissionen, at det voldsomme bureaukratiske krav var alt for stor en byrde for erhvervslivet. Så det blev foreslået, at kravet blev fjernet for virksomheder med under 1.000 ansatte. Gennemføres det omfattende forslag, vil 40.000 europæiske virksomheder og 2.000 danske blive påvirket, og danske virksomheder vil kunne spare 5 milliarder kroner om året.  
  EU-Kommissionens forventede kursskifte har man allerede taget til følge ude i virksomhederne, så som i en virksomhed med 600 ansatte, der nu kan spare en ansat, der var sat til at tage sig af politikernes ESG-krav: »Medlemmer, der arbejder med ESG-rapportering, begynder at få andre opgaver også. Vi ser også eksempler på, at grønne afdelinger bliver lagt ind under andre afdelinger«, siger Anne Waagstein, der er formand for Djøf Privat.  
 
Liste ikon   Direktør: Hvorfor i alverden vil du droppe ligestillingsredegørelserne, Marie Bjerre? Kampen er jo ikke vundet
Liste ikon   Debat: Bæredygtighed er godt. Men branding og grønne logoer er åbenbart bedre
 
Foto: Finn Frandsen, Andreas Haubjerg, Thomas Wilmann, Emil Agerskov, Maria Fonfara, Thomas Borberg, Pixels
Foto: Finn Frandsen, Andreas Haubjerg, Thomas Wilmann, Emil Agerskov, Maria Fonfara, Thomas Borberg, Pixels
  Kortlægning af lykke: Penge er ikke alt. Men det er tæt på  
  Tænk, hvis du vandt i Lotto? Du kan sikkert høre reklamesloganet for dit indre øre, mens du i tankerne sejler i retning af en bekymringsfri tilværelse. Men hvordan påvirker penge og forbrug egentlig vores livskvalitet? Er vi lykkeligere, når vi har højere indkomst, råd til at købe mere, bo større og oftere rejse på ferie?  
  Det forsøger bogen ’Vores livskvalitet’ at give svar på. Det fremgår, at penge betyder noget, for penge giver tryghed og frihed til at træffe personlige valg, der øger livskvaliteten. Man skal helt op på at have en disponibel indkomst på cirka 700.000 kroner, før ’flere penge’ mister sin betydning: »Men det er ingen naturlov, at rigdom giver høj livskvalitet«, siger Henrik Mahncke, analysechef i den filantropiske forening Realdania, som udgiver bogen i forbindelsen med sit 25-års jubilæum.  
  Bøvler man med at få enderne til at nå sammen, går det altså markant ud over livskvaliteten. »Det er cirka 10 gange vigtigere, at man kan få pengene til at slå til, end hvad man tjener i kroner og øre. Evnen afhænger ikke af, om man er rig eller fattig. Der findes ødsle og mådeholdne mennesker i alle samfundslag«, forklarer analysechefen.  
 
Liste ikon   De afbrød deres jordomsejling før tid: De væltede sig i frihed og bounystrande, men savnede stabilt internet og Nettos grøntafdeling
Liste ikon   De fulgte drømmen og flyttede på landet: »I virkeligheden havde vi bare brug for tre uger på Bahamas«
Liste ikon   Læs også: Finnerne er igen verdens lykkelige folk
 
   
  Det bedste fra Politiken  
Artikel billede
  Her er 20 af de bedste budgetvenlige måltider i København lige nu  
  Selv om hovedstaden er dyr at både bo og leve i, bliver der ved med at poppe nye anbefalelsesværdige serveringer op, hvor du får særlig meget valuta for pengene.  
  Med alt fra håndholdte onigiri, arancini og empanadas til frokostbakker, fællesspisning og klassikere som burger, slices og smørrebrød byder årets Cheap Eats-liste på lidt af det hele. Den billigste servering herunder står i 28 kroner, mens den dyreste løber op i 125 kroner.  
  Her viser Ibyens David Dyrholm dig vej til 20 af de bedste budgetvenlige måltider, som han og redaktionens øvrige anmeldere har spist sig igennem i de seneste måneder.  
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
  Tonny Korsgaard og konen elsker USA og deres seks dollargrin  
  Jeg har altid været imponeret af USA. Jeg tror, det startede med Mickey Mouse og Anders And, da jeg var knægt, så rumfart, jeg var meget fascineret af Apollo-missionerne, og så faldt jeg ind i amerikanerbilerne, efter at jeg så en Corvette i en film. ’Sådan en skal jeg have, før jeg dør’, tænkte jeg.  
  Jeg har været formand for klubben American Street Runners, en forening for folk, der går op i amerikanske biler, siden 1985. Vi mødes hver fredag til socialt samvær, hvor vi fortæller røverhistorier.  
  Jeg går ikke op i politik, men det er lidt irriterende, at ham tossen derovre er ved at ødelægge det hele. Jeg synes, Biden var alt for gammel til at være præsident, og jeg kan godt forstå, at nogle syntes, at Trump skulle ryste lidt op i tingene, men nu går det jo helt skævt.  
  Læs Tonny Korsgaards historie fortalt til Sarah Skarum her.  
Foto: Drew Angerer, Gavriil Grigorov/Ritzau Scanpix
Foto: Drew Angerer, Gavriil Grigorov/Ritzau Scanpix
  Putin er tilbage ... i røret  
  I en knap to timer lang telefonsamtale tirsdag ordner Trump og Putin verdenssituationen. Bogstaveligt talt.  
  Donald Trump og Vladimir Putin lægger planer for en våbenhvile i Ukraine, men det er ikke lige den, Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og hans krigsramte land drømmer om.  
  Samtidig eksisterer der to vidt forskellige referater af, hvad der blev sagt under samtalen. For russerne lægger vægt på, at hele udgangspunktet for at tale om våbenhvile er, at Ukraine ikke længere skal have militær hjælp udefra. Mens Trump siger, at det var slet ikke var på bordet.  
  Så hvad fortæller telefonmødet om magtbalancen mellem USA og Rusland? Og hvad kommer det til at betyde for os i Europa?  
  Det fortæller Politikens Jakob Svendsen i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   Københavns Byret ventes at afsige dom i en sag, hvor en svensk kvinde og mand samt en dansk mand er tiltalt for at have bragt en håndgranat til sprængning i en kiosk på Østerbro i august 2024
Liste ikon   Kommunalpolitisk topmøde finder sted i Aalborg 20.-21. marts. Topmødets tema i år er ’På sporet mod en bæredygtig velfærd’.
Liste ikon   Retsudvalget i Folketinget har kaldt justitsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd om ’vask’ af politisager. Ministeren skal blandt andet redegøre for sin holdning til at politiet tilsyneladende bevidst undlader at tage de skridt, der skal til for at undersøge og efterforske kriminalitet.
Liste ikon   Færøsk folketingsmedlem Sjúrður Skaale (JF) og hjælpeorganisationen Mission10forty holder konference på Christiansborg, hvor der bliver sat fokus på Armeniens sikkerhedssituation i dag, Nagorno-Karabakh-konflikten og på forfølgelsen af armenierne i 1915.
 
   
  Dagens tegning  
Foto: Roald Als
Foto: Roald Als
  Peacekeeper  
  Tirsdag forhandlede Trump og Putin om en våbenhvile i Ukraine.  
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Trump vil overtage ukrainske atomkraftværker
 
 
 
2 Ingen kulisse kunne være for fin til den danske superstjerne
 
 
 
3 Samtalen mellem Putin og Trump viser det, som europæiske ledere og Zelenskyj har advaret imod
 
 
 
4 Kinas nyeste elbiler kan lade på 5 minutter. Det sender rystelser gennem bilindustrien
 
 
 
5 »Ikke kun Ukraines fremtid er i fare«: John Bolton er bekymret efter Trump og Putins samtale
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Skoleleder til Skolerne i Snekkersten
 
Frist:­ 09/04/2025   Helsingør Kommune Læs mere
 
  Centerchef for Kultur, Erhverv, Turisme, Fritid og Idræt
 
Frist:­ 09/04/2025   Helsingør Kommune Læs mere
 
  Prorektor med særligt ansvar for forskning og innovation
 
Frist:­ 16/04/2025   Københavns Universitet Læs mere
 
  Engagerede lærere til den vidtgående specialundervisning på Øresundsskolen (barselsvikariater)
 
Frist:­ 20/03/2025   Københavns Kommune Læs mere
 
  Pædagoger til Specialfritidsinstitutionen ved Øresundsskolen
 
Frist:­ 20/03/2025   Københavns Kommune Læs mere