Statsminister Mette Frederiksen var senest i Grønland i starten af april. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Godmorgen.

Statsminister Mette Frederiksen rejser i dag til Berlin, hvor hun skal mødes med den nye tyske kansler, Friedrich Merz, til en snak om Europas oprustning og støtten til Ukraine.

Men dagens morgenpost begynder faktisk med en helt anden rejse, som statsministeren skal på i denne uge.

For det har udløst kritik, at Mette Frederiksen søndag rejser til Grønland sammen med den franske præsident, Emmanuel Macron.

Dagens stikpille

Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, skal sammen med Macron og den danske statsminister diskutere sikkerheden i Nordatlanten og Arktis.

Men hvorfor skal Mette Frederiksen deltage i de samtaler? spørger Pele Broberg, der er formand for selvstændighedspartiet Naleraq.

»Mette, bliv hjemme. Grønland skal nok tale selv med Macron på landets vegne,« står der i en pressemeddelelse fra partiet.

Naleraq er det eneste parti i det grønlandske parlament, der står uden for regeringssamarbejdet.

Broberg kritiserer statsministeren for at blande sig »unødvendigt« i grønlandske anliggender.

Jens-Frederik Nielsen, Mette Frederiksen og Múte Bourup Egede efter en helikoptertur omkring Nuuk i april. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Det behøver hun da ikke, hun skal da bare blive hjemme. Hvis det var Danmark, den franske præsident ville besøge, havde han taget til Danmark og ikke Grønland,« siger Broberg og tilføjer:

»Vi behøver ikke dansk spionage i samtalerne.«

På Facebook uddyber Broberg, at den grønlandske regering skal »kunne mødes med andre landes repræsentanter, uden Danmark skal blande sig«.

Han henviser til selvstyrelovens paragraf 12, der beskriver, at den grønlandske regering ingen begrænsninger har i forhold til at mødes med andre lande og forhandle uden dansk tilstedeværelse.

»Blot fordi vi har et nyt Naalakkersuisut, skal vi ikke stiltiende se til at Danmark udnytter vores Formands manglende erfaring.«

Naleraq har markeret sig som fortaler for hurtig selvstændighed til Grønland. Partiet fik sit bedste valg ved valget tidligere i år, hvor det løb med 24,5 procent af stemmerne – det var en fordobling fra forrige valg.

Efter den stikpille til statsministeren skal vi videre til en mand, der gerne vil i regeringen.

Dagens bænkevarmer

DF-formand Morten Messerschmidt vil i en borgerlig regering uanset partiets størrelse, hvis blå blok får flertallet efter næste folketingsvalg.

»Det er vores helt klare ambition, at når der er et borgerligt flertal, så skal vi være et regeringsparti. Så skal vi ikke bare være støtteparti,« siger han til Ritzau.

Dansk Folkeparti har aldrig været i regeringen, men var i mange år et magtfulgt støtteparti.

Det var imidlertid »en stor fejl«, at Dansk Folkeparti ikke gik med i regeringen i 2015, siger Messerschmidt.

DF-formanden vil dog ikke afvise, at partiet kan ende som støtteparti for en borgerlig regering igen.

»Jeg afviser ikke noget som helst i politik bortset fra at gøre Lars Løkke Rasmussen til minister. Men jeg kan ikke sige det klarere end, at vi ikke kommer til at begå samme fejl, som Dansk Folkepartis tidligere ledelse gjorde tilbage i 2015.«

Morten Messerschmidts klare mål er, at Dansk Folkeparti skal i regering ved et borgerligt flertal. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Og det har altså ingen betydning, hvor stort Dansk Folkeparti måtte blive efter et valg, fastslår formanden:

»Det er ikke det afgørende.«

De Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti forsøger for tiden at genopbygge samarbejdet i blå blok under betegnelsen »blå samling«.

Men uden opbakning fra Venstre og Moderaterne er der stadig langt til regeringsmagten for blå blok.

I en ny meningsmålings fra Verian får DF opbakning fra 6,4 procent af de adspurgte. Ved valget i 2022 fik partiet 2,6 procent af stemmerne.

I målingen står Venstre og de fire borgerlige partier uden for regeringen til 43,9 procent af stemmerne.

Målingen viser dog også, at SVM-regeringen er stendød, som Rune Stubager, valgforsker ved Aarhus Universitet, formulerede det.

»Regeringen er så meget bagud, at det virker urealistisk, at den skulle få et flertal igen,« siger han.

Dagens hasteløsning

Det er 20 år siden, at Danmark nedlagde sit jordbaserede luftforsvar.

Tirsdag aften blev så en ny midlertidig hasteløsning præsenteret:

Danmark skal på den korte bane have ikke bare et jordbaseret luftforsvarssystem – men tre.

Det står klart, efter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde præsenterede en midlertidig løsning, som skal kunne forsvare Danmark mod trusler fra luften.

Forsvaret køber to kortrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer fra tyske Diehl Defence og franske MBDA- og leaser derudover et tredje fra norske Kongsberg.

Det kommer til at koste mere end seks milliarder kroner, oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Systemerne vil gradvist blive operative fra slutningen af 2025 til starten af 2027.

Lige nu har Danmark intet som helst luftforsvar udover det, jagerfly kan levere, fortæller Berlingskes forsvarsjournalist, Andreas Lindqvist.

»For Forsvaret er det en helt uholdbar tilstand i den nuværende sikkerhedssituation. Med den hurtige beslutning vil det være muligt at sende soldater til Norge og træne på det første system med det samme,« siger han.

Det brede politiske flertal bag forsvarsforliget blev i februar enige om, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skulle afsøge mulighederne for at anskaffe et midlertidigt jordbaseret luftforsvar allerede i år og næste år.

Den store beslutning om, hvad Danmarks permanente luftforsvar skal bestå af, ventes først til efteråret.

»Med NATOs nyeste styrkemål bliver det en våbenhandel af en størrelsesorden, som er helt uden sidestykke i danmarkshistorien,« siger Andreas Lindqvist.

Dagens korte

1. I dag udkommer bogen »Jelved: Som det var«. Bogen er skrevet af den tidligere minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Marianne Jelved, der var en mangeårig frontfigur i Radikale Venstre.

Jelved sad i Folketinget i 35 år, og bogen fortæller historien om den politiske karrieres op- og nedture, skriver forlaget.

2. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er åben for sanktioner mod israelske ministre, siger han til Ritzau.

»Der er behov for, at Israel ændrer kurs,« siger udenrigsministeren, efter at flere lande har indført sanktioner mod to israelske ministre.

3. Ingen bandemedlemmer er blevet frakendt sit danske statsborgerskab trods skærpet lovgivning – og et klart ønske fra regeringen.

Borgerlige partier er derfor klar til at melde Danmark ud af statsborgerretskonventionen, skriver min kollega her hos Berlingske.

4. Hvis Henrik Sass Larsen giver tilsagn til det, kan Folketingets Administration søge i hans tidligere e-mail, skriver Ritzau. Det vil potentielt kunne kaste lys over, om Sass har modtaget overgrebsmateriale af sig selv på sin folketingsmail, som han har hævdet.

Dagens program

Kong Frederik og dronning Mary besøger fra i dag til fredag Færøerne. Lagmand Aksel V. Johannesen er vært for kongeparrets første officielle besøg.
To nye afsnit af TV 2-dokumentaren »Den sorte svane« er udkommet her til morgen. De første par afsnit skabte stor forargelse på Christiansborg.

Det var alt, hvad vi nåede for i dag.

Tak for at læse med.

Venlig hilsen
Kalinka Aaman Agger
Udlandsjournalist