| Grønlandsk-danske Nauja Lynge. | |
| Jes Stein Pedersen | Litteraturredaktør på Politiken | |
|
|
| Jeg skal love for at spændingslitteratur med et grønlandsk tilsnit har fået vigtigt nyt stof at skrive på. Det er ikke hverdagskost, at amerikanske ledere på nykolonialistisk vis forlanger selvstyrenationen indlemmet i USA. | |
| I sin anmeldelse af Nauja Lynges krimi ’Grønlandseksperimentet’, hvis titel efter Trumps chokerende udmelding giver nye associationer, nævner Bo Tao Micahelis ’Frøken Smillas fornemmelse for sne’ af Peter Høeg og krimiforfatteren Mads Peder Nordbos »kulørte krimier« om Grønland. Ellers er det ikke meget litteratur der kommer deroppe fra, idet jeg iler med at tilføje, at Niviaq Corneliussens forfatterskab med ’Blomsterdalen’ som hovedværket, jo løb med Nordisk Råds Litteraturpris for nogle år siden. | |
| Michaelis kalder Lynges roman, der tager afsæt i den uhyggelige spiralskandale, en forbrydelse, interessant og inciterende roman »med både brod og bid mod danskernes opfattelse og misrøgt af folk og fæ fra verdens største ø«. Han finder ’Grønlandseksperimentet’ »gennemført velskrevet og vedkommende med sit klare dialektiske blik på det at være grønlænder i dagens Danmark« (...) »et smukt portræt af moderne grønlændere med en skæbne sat af Danmark i går og i dag«. Her er hele anmeldelsen. | |
| Kim Skotte har anmeldt en roman, der foregår på en anden ø - Irland, eller rettere, en lille ø ud for Irlands vestkyst. Det er Audrey Magees roman ’Kolonien’, som er drejet over konfrontationen mellem en engelsk landskabsmaler og en sommergæst fra kontinentet, en fransk lingvist. Jeg får i den grad lyst til at læse roman for at more mig over de åbenbart komiske sammenstød mellem de to herrer, men det er noget andet jeg hæfter mig ved i anmeldelsen, og det er det Skotte skriver om kolonialisme: | |
| »Når man snakker kolonitid, handler det ofte om Afrika eller Indien, men englændernes målrettede kolonisering af Irland i 1607 blev på en måde rollemodellen for senere århundreders kolonitid. Her udviklede man metoderne til at gøre oprindelige sprog, religioner og kulturer til noget andenrangs, udgrænset og udsultet. At ville holde ved sin egen kultur blev et socialt stigma, der i praksis umuliggjorde jordbesiddelse eller karriere i de nye magthavernes institutioner. På øens minimalistiske scene bliver Audrey Magees fortælling en uortodoks og uprætentiøs undersøgelse af koloniseringens væsen, metoder og konsekvenser«. | |
| Når jeg hæfter mig den passus, skyldes det selvfølgeligde metoder Donald Trump angiveligt vil bruge for at få sin imperialistiske vilje i forhold til Grønland: Straftold på danske varer - eller brug af militær! Et uhyggeligt spring tilbage til den urform den oprindelige vestlige kolonisering af verden havde. En, det må man lade ham, ærlig og utvetydig erklæring om den stærkestes ret. Nu ved vi hvad ’America First’ i virkeligheden betyder. Her kan du læse anmeldelsen. | |
| Jeg kan ikke skrive et nyhedsbrev i denne tid uden at nævne afstemningen om Politikens Litteraturpris for 2024 som er i fuld gang. Tolv fremragende bøger i fire forskellige vinderkategorier, som hver især drejer sig om de indstillede bøgers kvaliteter. | |
| Det er bøger af Emma Holten, Jonas Eika, Dorte Karrebæk, Sebastian Nathan, Maja Elverkilde, Christina Hagen, Thomas Boberg, Liv Duvå, Kristian Leth, Steffen Stubager, Jonas Kleinschmidt, Mette Vedsø og Sofie Louise Dam. | |
|