| | Her til morgen begynder vi selvsagt med det grønlandske valg, der gav en overraskelse. | |
| | Der er også nyt om Ukraines ja til USA’s våbenhvilekrav, om et hidtil overset, men alvorligt problem for drikkevandsforsyningen og de seneste afsløringer i Danske Banks hvidvaskskandale, der nu tages op af flere folketingspartier. | |
| | Demokraterne vinder valget | |
| | Resultatet er tydeligt. Demokraterne fik et forrygende valg ved gårsdagens grønlandske valg. 29,9 procent af vælgerne satte deres kryds ved partiet og dets formand, Jens Frederik Nielsen. Selvstændighedspartiet Naleraq fik henholdsvis 24,5 procent. Og de gamle sædvanligvis magtbærende partier som Siumut eller IA fik opbakning fra henholdsvis 14,7 og 21,4 procent af vælgerne. Fælles for dem alle er, at de har selvstændighed på programmet. Atassut, der konservative parti, som løsrivelsesmæssigt kører med længere lys på, fik blot 7,3 procent. | |
| | Demokraternes formand Jens-Frederik Nielsen advarer efter valget mod forhastede beslutninger og inviterede til samarbejde partierne imellem: »Vi er gået til valg på, at vi skal have en rolig kurs i forhold til USA. Og i forhold til statsdannelse der skal vi først bygge fundamentet. Vi skal ikke bygge huset fra skorstenen og ned. Det kommer til at danne grundlag for vores forhandlinger«. | |
| | Selvstændighedspartiet Naleraq er blevet det næststørste. Dem vil Demokratene gerne samarbejde med: »Man kan ikke komme uden om dem«, finder Jens-Frederik Nielsen, der imidlertid tilføjer: »Men jeg er også nødt til at sige, at de andre partier vil vi ikke udelukke på forhånd. Grønland har behov for, at vi står sammen, så det kommer til at være udgangspunktet for vores forhandlinger. På verdensplan sker der mange store ting, og det er også vigtigt, at vi skal have én røst. Én fælles stemme«. | |
| Foto: Ukrainian Presidential Press Ser/Ritzau Scanpix |
| | Ukraine går med på USA’s våbenhvilekrav | |
| | Ukraine er gået med til en 30 dage lang våbenhvile, sådan som USA har krævet det. Med det får de atter adgang til militærstøtte og vigtige efterretningsoplysninger. Som en del af aftalen pålægges ukrainerne at tilbagebetale penge for den støtte, USA har givet siden russernes angreb i 2022. Og endelig forudsættes det, at ukrainerne går i gang med at skaffe flere mineraler og råstoffer. Samtidig inviterer amerikanerne den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj tilbage i Det Hvide Hus, hvor han for halvanden uge siden blev overfuset for rullende kameraer af præsident Trump og vicepræsident J. D. Vance. | |
| | Nu er det store spørgsmål, om russerne vil være med. Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio skal nu overbevise Putinregimet om at tilslutte sig våbenhvileaftalen. | |
| | Reelt havde Ukraine ikke noget andet valg end at indgå aftalen til gengæld for, at USA straks genoptager våbenleverancerne og deling af efterretninger med Ukraine. Manglen på amerikanske efterretninger har allerede svækket soldater i kamp – især i Kursk-regionen i Rusland, hvor russiske soldater, hjulpet af krigere fra Nordkorea, rykker frem nu. Resultatet er blevet, at Ukraine gør, som amerikanerne siger. | |
| | Nitrat kan være en bombe under grundvandsforsyningen | |
| | Grundvandet i Danmark er gennem de senere år blevet stadigt mere forurenet. Det er et problem, for vandet sendes direkte ud i vore drikkehaner. Problemet er forsøgt løst ved løbende at lukke for drikkevandsboringer, efterhånden som de viser sig at være blevet gjort ubrugelige. | |
| | I Aalborg giver byens forsyningsselskab nu op og foreslår, at man begynder at rense vandet til byens borgere: »Jeg er nødt til at sige, at det med, at vi bruger rent og urenset vand i Danmark, det holder altså ikke længere. Derfor er vi nu i Aalborg nødt til at investere ca. 645 mio. kr. for at kunne rense 70-75 pct. af vores drikkevand for nitrat,« siger direktør Søren Gais Kjeldsen fra Aalborg Forsyning. | |
| | Nitrat kan udgøre et alvorligt sundhedsproblem, skriver Jyllands-Posten. Er mængden i vandet for høj, øger det risikoen for tarmkræft med 15 procent. Beregninger viser, at der kan spares 2,2 milliarder kroner om året ved at sænke mængden af nitrat i drikkevandet. Og i Aalborg stiger den: »Vi kan regne os frem til, at vi i 2032 ikke længere kan overholde grænseværdierne for, hvor meget nitrat der må være i drikkevandet. Og da det tager 8-10 år at etablere rensning af vandet, er vi nødt til at gøre noget nu«. | |
| | Minister kaldes i samråd efter nye afsløringer af Danske Banks kriminalitet | |
| | Danske Banks daværende topchef Thomas Borgen fik gentagne advarsler om, at den var helt galt. Banken deltog i hvidvask for milliarder og ansatte forsøge forgæves at råbe lederen op og få standset ulovlighederne. Men Borgen blev i en rapport, banken selv havde fået udarbejdet hos advokatfirmaet Bruun & Hjejle, ’frikendt’. Berlingske har imidlertid afsløret, at væsentlige oplysninger, banken har ladet offentligheden får adgang til, er udeladt. | |
| | »De eksempler, I beskriver i artiklen, er jo ikke ligegyldigheder. Det er ikke detaljer. Det er substantielt. Det er ting, der er tilbageholdt om, at Thomas Borgen er blevet advaret ad flere omgange om den estiske filial«, siger en af dem, SF’s Lisbeth Bech-Nielsen. Hun vil nu indkalde erhvervsminister Morten Bødskov (S) i samråd om afsløringerne. Og hun er ikke alene om at kræve en forklaring: »Det stiller banken i et helt andet lys. Vi har brug for, at alt kommer frem, og at man finder ud af, hvad pokker der er foregået«, siger DF’s Peter Kofod. | |
| | Hvad lærte vi af coronaen? Kan vi bruge det i dag? | |
| | »Langt de fleste danskere har fået en grundlæggende, styrket tro på egne evner til at komme gennem samfundskriser. Og fået en styrket tro på, at det danske samfund er robust nok til at håndtere sådan en stor krise. En række generationer har ikke oplevet kriser, og at verden også kunne være et skidt sted. Siden murens fald i ’89 har Danmark været et relativt fredeligt sted for en lille befolkning i et lille velstående vesteuropæisk land. Mange fik deres første erfaringer med, at sådan er verden ikke altid. Men også, at de faktisk godt kunne håndtere det, selv om ens liv blev lagt radikalt om. Den kriseerfaring kan mange tage med videre i de krisesituationer og trusler, der tegner sig lige nu«. Professor Michael Bang Petersen mener, at vi kan lære meget af corona-nedlukningerne, når det gælder den nye usikre verden. | |
| Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix |
| | »Håndværkere skal ikke dø af at gå på arbejde« | |
| | »Håndværkere skal ikke dø af at gå på arbejde. Det er dødsensfarligt at indånde støv fra asbest, så det er meget vigtigt, at der føres en effektiv og målrettet tilsynsindsats«. Ordene kommer fra formanden for Statsrevisorerne, Serdal Benli (S). De langer hårdt ud efter Arbejdstilsynets tilsyn med asbestarbejdet ved for eksempel nedrivninger rundt om i landet. Tallene viser, at reglerne for arbejdet kun undtagelsesvist følges, blandt andet når det gælder at få registreret det farlige arbejde. Der er ellers rigeligt at holde øje med: »Det er cirka hvert tredje tag i Danmark, som indeholder asbest, så der er tale om et meget stort antal håndværkere, som kan blive udsat for det livsfarlige asbeststøv«. | |
| Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix |
| | 5 år efter corona: Dem, der mistede tilliden, har aldrig fået den tilbage | |
| | Det er fem år siden, Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, og meget er, som det altid har været. Men selv om vi går begge veje rundt om Søerne i København igen, går nogle alligevel rundt med følelsen af, at noget har ændret sig. Og når vi løfter blikket, ser verden også helt anderledes ud. | |
| | I det her afsnit af ’Du lytter til Politiken’ ser Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen tilbage på coronatiden. En tid, der har vist forskerne, at vi i Danmark generelt har en høj tillid til hinanden og til systemet. Men der var også en gruppe borgere, som fuldstændigt mistede tilliden til de danske myndigheder under corona. Og de har ikke fået den tilbage. | |
| | | | | Årets kokkeelev og årets tjenerelevkåres ved de officielle danmarksmesterskaber i København | | | | Danmarks Statistik udgiver tal for virksomhedernes brug af kunstig intelligens. | | | | Trumps handelskrige har skabt usikkerhed om amerikansk økonomi. Hvordan den ser ud, kan det amerikanske forbrugerprisindeks give et fingerpeg om. Tallene for februar offentliggøres i dag. | | | | Urparaden afholdes ved Den Kongelige Livgarde, hvor en garder kåres som tjenesteperiodens bedste. | | | | Folketinget holder åbent samråd om inklusion i folkeskolen. Der er også samråd om de udlændinge, der er forsvundet fra Udrejsecenter Kærshovedgård. | | | | G7-landene mødes i Canada. Op til mødet har USA angiveligt modsat sig indgreb mod den russiske skyggeflåde, der smugler olie ud fra det sanktionsramte Rusland. | | | | Nasa og SpaceX opsender et rumfartøj med nye besætningsmedlemmer til Den Internationale Rumstation. De to strandede Nasa-astronauter Sunita Williams og Butch Wilmore hentes ifølge planerne hjem på returflyvningen. |
| |
| Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN |
|
