Pluk de modne bær og lav sommerens bedste og grønneste burger
Image

INSPIRATION

LIVRETTER TIL DEN GRØNNE SOMMER 

Image

Vi står med sandalerne solidt plantet i højsommeren, og grøntsagsglade godtfolk kan glæde sig over, at det er nemmere end nogensinde at lave velsmagende, varierede og vanvittig smagfulde måltider, hvor grøntsagerne spiller hovedrollen. 

Uanset, som du netop har smidt benene op og kan se frem mod en stribe tiltrænge fridage eller måske lige er vendt veltilpas tilbage til hverdagen efter et par ugers feriefri, så skal der mad på bordet og helst den lette, sprøde og sommerlige af slagsen. Heldigvis bugner køkkenhaven med gode sager, det pibler op med vilde urter og buskene er tunge af modne bær, der bare venter på at blive spist. 

 

I dette nyhedsbrev guider vi dig til de bedste sommerlige måltider i planterigets tegn. Nederst kan du også læse, hvad vi har på programmet her i vores allersidste uge af Verdens bedste skovtur i Rågeleje, ligesom vi løfter sløret for den dugfriske menu i Tårnet på Christiansborg og inviterer til picnic på Kastellet. 

Image

OPSKRIFT
SICILIANSK CAPONATA

Denne sicilianske caponata med aubergine, tomater og løg som fikspunkterne findes der utallige lokale varianter af denne stegte eller bagte sag på Sicilien. Pinjekernerne og rosinerne er også klassiske elementer. Spis den som et let måltid med brød, ris, pasta eller kartoffelmos, eller som en af flere deleretter.

 

> Find opskriften

Image

RÅVARER I AUGUST

Sensommeren er fyldt med fuldmodne frugter, men du kan også nyde godt af, at grøntsager som aubergine, tomat og courgette, der nu har fået sol nok til at give smag fra sig.

 

Aubergine - blomkål - courgette - fennikel - glaskål - grønne bønner - gulerod - kantarel - majs -  rørhat - skorzonerrod - sommerporre - blommer - hyben - hyldebær - kisebær - sommeræbler

Image

GRØN SOMMER

EN BURGER I GRØN FORKLÆDNING  

Sommeren nydes bedst med en solid, saftig burger i den ene hånd, og en læskende drink i den anden. Og i det grønne køkken kan du også sagtens stille din burgertrang - endda med garanti for rigelig velsmag og saftighed. Her bruger vi blomkål som bøffen i midten.

Friteret blomkål giver den sprødhed, saftighed og substans, en god burger kalder på. Berbere-krydderiet og den røde mole er et godt modspil til mild blomkål og avocado, men du kan selvfølgelig variere med dine yndlings-burgertoppings.

OPSKRIFT
 
Alternate text
 

KOLD AGURKE-MANDELSUPPE MED HVIDLØG OG JERNURT

Kolde supper hører til på en varm sommerdag, som en let frokost eller som en af flere enkle retter. Inspirationen her er den spanske "ajo blanco", den mandelbaserede fætter til "gazpacho". Vi har tilføjet agurk, der giver et ekstra friskt og saftigt element.

 

> Opskrift

 
Alternate text
 

RISTET ROMAINESALAT MED PISTACIEPURÉ

 

Det er sjældent, man tilbereder de lette, grønne sager, der hører til salatkategorien, men små romainehoveder og kompakte bitre salater som julesalat og raddichio egner sig godt til panden eller grillen. 

 

> Opskrift

Image

VERDENS BEDSTE SKOVTUR

DU KAN NÅ DET ENDNU: SIDSTE UGE MED SKOVTUR I RÅGELEJE

Skovturen i Udsholt byder stadig på sommerlige stunder, når her summer af sprøde svær og brusende bobler.


Vi er nu trådt ind i sidste uge af Verdens bedste skovtur, og der er både østers-pop-up, saunagus, sanketure, live-musik og gudstjeneste på programmet.

 

> Se hele programmet og læs mere her

Oplev blandt andet:

 
Alternate text
 

TORSDAG KL. 20:30

 

Nicklas Sahl fra Hadsten har med sine kun 23 år skabt sig en bemærkelsesværdig karriere på den danske popscene. Torsdag kommer han til Udsholt og beriger os med blide pop-toner.

 

Læs mere

 
Alternate text
 

TORSDAG KL. 15:30

 

Gudstjeneste om relationer ved præst Flemming Pless med skønne toner fra organist Kristian Olsen.

 

Læs mere

Image

PUT SOMMEREN PÅ GLAS


OPSKRIFT: HINDBÆRSYLTETØJ

Lige nu modner de danske hindbær overalt og især de vilde hindbær er små og særlig aromatiske. Holdbærheden er dog kort, så hvis du vil bevare smagen af sommer, er syltning en rigtig god idé.

 

Her er en nem og hurtig sylt til morgenbordet, eller pandekagerne. Rosmarinen og cidereddiken, giver sylten kant og karakter.

 

> Find opskriften

PUT SOMMEREN PÅ GLAS - TRE TRIN TIL AT FYLDE SYLTEKRUKKEN
1: bland 1 dl frugt eller bær og 1 dl syltesukker

2: lad det koge i 3-5 minutter

3: skum det godt, hæld syltetøjet i varme, rene glas - eller nyd det med det samme

Image

MEYERS I TÅRNET

GRØN SMØRREBRØD I TÅRNETS TOP

I Tårnet på Christiansborg fejrer vi også grøntsagerne, når vi på lørdag 1. august præsenterer en helt dugfrisk menu, hvor du blandt andet kan sætte tænderne i vores grønne smørrebrød. 


Glæd dig til:

- Svamp à la creme med syltede bøgehatte, tyttebær,

sprødstegt persille og selleri. Serveres på smørristet franskbrød

 

- Kartoffel med dildmayonnaise, syltede løg, høost, frisée og sprøde løg

 

- Letbagt gulerod  med marineret spidskål, løvstikke, sylt, røgede mandler og vesterhavsost

 

- Rødbede glaseret i solbærglace med rygeost, syltede brombær, karamelliserede valnødder og let-syltet rødbede

BESTIL BORD
 
 

INSPIRATION

SE MED: CLAUS LAVER ISKOLD ÆRTESUPPE

Selvom suppe umiddelbart rimer på ruskende efterårsdage, så kan du sagtens finde de dybe tallerkener frem og servere supper i juli - som her en iskold en af slagsens med havens milde ærter. 

Se med i videoen her, når Claus hjemme i haven viser, hvordan du nemt kan lave en iskold ærtesuppe med en skarp balance mellem syre, sødme og salt og masser af aroma. 

FIND OPSKRIFT
 
Image
 
Alternate text

INSPIRATION

PICNIC PÅ KASTELLET

I midten af august kan du sætte dig til rette på selveste Kongens Bastion på Kastellet, når Rub & Stub inviterer til en unik picnic-oplevelse på det historiske område. Det er vores kokke, der går i køkkenet og sørger for den sommerlige menu, som I kan nyde på dagen med gode sager i glasset.

 

Vi har indgået samarbejde med Rub og Stub, kendt for enestående sociale og bæredygtige madevents. I august inviterer vi til fællesskabspicnic på Kastellets ellers ubetrådte græs. På selveste Kongens Bastion lige ved møllen, omringet af kanonerne kan man således nyde et fuldendt måltid sammen med venner og familie.

 

Det foregår lørdag d. 16. august (aften) og søndag d. 17 august (frokost) - 300 kr. per person.

LÆS MERE
Image

Bliv inspireret til velsmagende måltider, få kokketips
og følg med fra alle hjørner af vores madunivers.

Facebook Instagram YouTube
Image

Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn

 

Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev.

Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.


Vi passer på dine personlige oplysninger, og du kan læse mere HER, hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Meyers.dk  Kontakt  Afmeld

 

 

 

Afmeld nyhedsbrev

Unsubscribe