Gratis filmworkshops til landets 6. - 9. klasser Det kan være svært at færdes på nettet. For hvad må man dele? Hvem ejer rettighederne til hvad? Og hvad betyder samtykke og ophavsret?
Det sætter Lommefilm i samarbejde med Rettighedsalliancen nu fokus på med filmkonkurrencen "Del med omtanke". Konkurrencen er målrettet landets 6. -9. klasser.
I alt udbydes 25 gratis workshops i perioden fra 7. marts - 8. april og vi har lige åbnet for tilmeldingen.
Workshoppen styres af en underviser fra Lommefilm. Og på en skoledag kommer eleverne fra ide til færdige film indenfor temaerne For godt til at være sandt? Der står en skaber bag hvert et værk! og Må du dele billeder af dine venner?
Konkurrencens vinder bestemmes af en jury og holdet bag den bedste film får lov at invitere hele klassen til København inkl. et besøg på Christiansborg. |
|