Nordjyllands nedlukning har ikke været en køn omgang.

Regeringen valgte at ty til en såkaldt ”kraftig opfordring” til at lade de ansatte blive hjemme, hvis de var nødt til at krydse en kommunegrænse, for at komme på arbejde. Men det var som sagt en opfordring - der var ingen påbud og intet lovindgreb. Dermed efterlod regeringen virksomhederne i et helt urimeligt moralsk dilemma: Skulle de ansatte have lov at blive hjemme, hvorved virksomheden måske kunne risikere utilfredse kunder og uopfyldte kontrakter? Eller skulle de ansatte kaldes ind med risiko for, at fagforeninger og presse ville udskamme virksomheden, fordi den ikke udviste samfundssind? Det var skammeligt, at regeringen skød det ansvar fra sig og over på erhvervslivet.

I forvejen er mange virksomheders økonomiske reserver tyndslidte efter mange måneders coronakrise, og den økonomiske kompensation, der fulgte med nedlukningen, var hovedrystende ringe. Regeringen, fagforeningerne og de store arbejdsgiverorganisationer med Dansk Industri i spidsen, forhandlede sig frem til en aftale, der betød, at hvis virksomheden sendte medarbejdere hjem, skulle den selv betale mellem 10 og 25 pct. af lønnen. Lønmodtagerne? Ja, de betalte intet. Det var ikke en fair fordeling af byrden. Jeg havde virkeligt svært ved at se, at der var nogen, der havde forhandlet på virksomhedernes vegne her.

Med venlig hilsen,

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark