| |  |
Glædelig jul og et spændende nyt år fra Green Network Vi hos Green Network vil gerne benytte denne måneds udgave af vores nyhedsbrev til at ønske dig og dine en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Vi vil også gerne sige tak til jer. Tak for jeres opbakning - og tak for jeres gode respons, deltagelse i netværksarrangementer, uddannelse og ikke mindst vores 25 års jubilæum.
Green Network har i løbet af 2019 udviklet en række nye tiltag, ændret på vores set up internt, samt styrket os yderligere til fælles bedste og det fortsætter vi med i 2020. Vores fokus vil stadigvæk være omkring Miljø, Arbejdsmiljø, CSR og Bæredygtighed. Vi har i 2019 sagt farvel til Thue Birk og Thomas Kjærgaard, men også god dag til Thue Birk som samarbejdspartner, ligesom vi har fået Lotte Frank Kirkegaard som associeret konsulent. Pr. 1/1 2020 byder vi velkommen til Christian Christensen som ny medarbejder i Green Network og vi vil i 2020 samtidig fortsætte vores arbejde med at etablere samarbejdsaftaler med dygtige konsulenter indenfor bæredygtighed. Et eksempel på dette er vores rolle som medstifter af CSR Advisors Denmark, et fællesskab med 4 andre dygtige konsulenter, så vi tilsammen dækker flere områder endnu dybere.
Men selvom den personlige kontakt har en særlig plads i vores hjerter, er vi ikke bange for også at følge med den digitale udvikling. Vi skal være der, hvor kunderne er. Derfor starter vi et større digitalt projekt mhp. at bygge en platform for udveksling af information, sidste nyt indenfor vores område, kursus aktiviteter. Det kan I glæde dig til at læse meget mere om i vores nyhedsbreve i starten af det nye år. Vi glæder os til 2020 - og til at skabe endnu bedre kunderelationer og endnu mere dialog til gavn og glæde for os alle. De bedste julehilsner
Susanne Lydholm Direktør, Green Network |
|
|
|
Arrangementer Kommende arrangementer i 2020 |
|
Arrangementsoversigt 2020 Vi er endelig klar med oversigten over arrangementer i 2020. Det har taget lidt tid at få det hele på plads, men så håber vi også, der er noget at se frem til. Vi har mange arrangementer fastlagt, men vi har også gjort plads til, at der kan komme arrangementer ind løbende baseret på jeres feedback, så vi har mere fleksibilitet.
Se arrangementsoversigten her
Arrangementerne vil løbende blive lagt på hjemmesiden så man kan tilmelde sig. |
|
|
Netværksmøde: Intro til Miljø- og Arbejdsmiljørapporter med Green Network Den 22. januar 2020 kl. 13.00-15.30 Green Network lancerede i 2019 nye skabeloner til brug for udarbejdelse Miljø- og Arbejdsmiljørapporter (tidl. Miljø- og Arbejdsmiljøredegørelser). De nye manualer flugter de nye ændringer i ISO 14001 samt 45001, således at vi holder formen for rapporterne tæt på ISO standarderne. Kom til netværksmøde og hør mere om hvad dette værktøj er og hvilken værdi det kan give jer som virksomhed eller organisation.
OBS: Deadline for aflevering af rapporter til Green Network er 30. april samt 31. oktober.
Læs mere og tilmeld dig |
|
|
Diplomoverrækkelser Efterår 2019 |
|
Fra spildevand til energi - Overrækkelse hos Billund Vand & Energi Billund Vand & Energi har i efteråret 2019 produceret deres første miljørapport efter Green Networks skabeloner og deres diplom blev overrakt den 18. december til Steen Sørensen, Kvalitetssikringschef hos Billund Vand & Energi.
Billund Vand & Energi har lavet en flot rapport, som fik stor ros med på vejen, såvel som deres arbejde med omlæggelsen frem mod ikke kun at håndtere spildevand og sikre rent drikkevand, men også at kunne producere energi af slam og organisk husholdningsaffald i deres biogasanlæg.
Hvis I er interesserede i at vide mere kan I læse Billund Vand & Energis miljørapport her. |
|
|
"Man må godt skilte lidt med det" - Overrækkelse hos Modulex A/S Den 18. december fik Modulex A/S i Billund også overrakt diplom for deres miljørapport. Modulex producerer skilte og andre wayfinding- og dekoreringsløsninger til hele verden og har gjort dette i over 50 år med produktion i Danmark.
Selvom der er travlt, er miljøarbejdet højt prioriteret og hos Modulex har man i årtier arbejdet med modulbaserede løsninger, som muliggør miljøvenlige opdateringer. Man har sideløbende, de senere år, også udviklet flere nye bæredygtige løsninger til skilte, som f.eks. bruger bæredygtig papirmasse i stedet for plastik. Næste skridt er, at historierne skal fortælles, så mulighederne for at vælge de miljøvenlige løsninger bliver mere kendt - også selvom man erkender, at man slet ikke er i mål, og at der stadig er plads til forbedringer.
Modulex udarbejder rapport til Green Network for 2. gang, men det er 9. gang de har udarbejdet en miljørapport. Læs rapporten her. |
|
|
Reduktion af CO2-udledningen med energipæle - Overrækkelse hos Centrum Pæle Centrum Pæle har udarbejdet miljørapporter (forh. redegørelser) siden 2002 og har derfor været i gang med optimering af deres miljøarbejde længe. De har udarbejdet en rigtig flot rapport og det er tydeligt, at de arbejder seriøst med at reducere, der miljømæssige påvirkning.
Et af de seneste initiativer er udviklingen af deres energipæle, som kan udnytte jordens energiressourcer til hhv. opvarmning og afkøling og som derved kan være med til at reducere CO2 belastningen til opvarmning og afkøling af bygningen.
Se mere om dette i Centrum Pæles rapport som kan findes her. |
|
|
|
| |
|