Sommeren på ARKEN☀️ 


Glæd dig til en dejlig sommer på ARKEN – uanset vejrudsigten. 
Skulpturparken får selskab af nye sommergæster, hvor mange af skulpturerne aldrig har været vist frem før. Barnlige sjæle kan hente et gratis skattekort ved billetskranken og gå på opdagelse som ’artstronauter’ i sandklitterne og på Kunstens Ø, hvor museet ligger. 
 
Tag badetøjet under armen og snup en dukkert, før du og dine venner/familie skal ind og opleve kunst i verdensklasse fx den anmelderroste udstilling med den britisk-indiske kunstner Anish Kapoor eller se de oppustelige ballon-høns, som er en del af gruppeudstillingen ’Group Therapy’, der er gået viralt på de sociale medier. 
 
ARKEN – vi oplever kunsten sammen!

Familie:

Sanddag

 

Sanddagen tilbyder et stort kollektivt strandværksted, der i år har overskriften ‘’Under Himlen’’. Sammen med billedkunstner Rune Fjord og ARKENs undervisningsteam kan man gå på opdagelse i de naturlige omgivelser omkring ARKEN. I fællesskab skaber og udstiller vi et stort midlertidigt strandkunstværk, der handler om forholdet mellem kunst, natur, landskab og mennesker.
Kom og vær med lørdag den 8. juni eller søndag den 9. juni. 


Læs mere

Foto: Freja Vesterløkke

Udstillinger:

Imponerende skulpturer og vilde høns

 

Anish Kapoor – Unseen 
Den britisk-indiske kunstner Anish Kapoor indtager museets rum med sine imponerende skulpturer og installationer, der breder sig over størstedelen af ARKEN. Udstillingen Anish Kapoor – Unseen er den første store soloudstilling med Kapoor i Skandinavien.

Group Therapy 
Verden er i krise – sådan oplever mange den virkelighed, der udfolder sig lige nu. At leve i en tid med klimaudfordringer og krige kan være hårdt – både for det enkelte menneske og for samfundets fællesskaber. I en sådan tid er kunsten et vigtigt fælles rum for samtale og udvikling.


Læs mere

Skulpturpark:

Oplev nye skulpturer 


Alene eller sammen med andre. Uanset om du er ude på en morgenløbetur, lufter hund eller har viet din dag til et museumsbesøg, er Skulpturparken et sted fuldt af overraskende kunst-oplevelser og nye muligheder for at udforske samtidskunsten i dit eget tempo. Midt i Strandparkens smukke natur uanset årstiden.
Mød blandt andet Esben Weile Kjærs Diddle-skulpturer som aldrig er blevet vist for offentligheden før og mange andre sommergæster, som museet låner denne sommer. 

Omvisning i Strandparken for Klub ARKEN
Vandring og vin den 20. juni kl. 17 – 18.00, hvor vi vil se nærmere på de nye værker og nyder et glas rosévin på terrassen efterfølgende.
Arrangementet koster 95 kr. og billetter kan bestilles via webshoppen.

Klub ARKEN:

Gallerivandring Indre by

Kom med Klub ARKEN og kunstformidler Camilla Rohde Madsen på en gallerivandring i Holbergsgade, København K, hvor flere gallerier er rykket til.

Nils Stærk, som har hovedgalleri i Nord Vest, har suppleret sine udstillingsaktiviteter med endnu et udstillingsrum i Holbergsgade 17C. Derudover besøger vi SPECTA, som viser Johannes Sivertsen og Modou Dieng Yacine samt Hans Alf Gallery, som åbner udstilling med Mie Olise samme dag.

Læs mere
Foto: Modou Dieng Yacine, Homesick Sick of Home, 2023. SPECTA

Café:

Snup en kunstpause med en dejlig is fra Kødbyens Is - økologisk og håndlavet. Køb dem enten i Café eller i Butik og tag dem med ud på stranden eller i Skulpturparken. 

Sulten på mere? Se hele caféens menukort her

Klub ARKEN har nu telefontid hver onsdag fra kl. 11-14, men du kan altid skrive til [email protected] 

Følg os

facebook     instagram     youtube     issuu     tiktok
ARKEN
Museum for Samtidskunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
[email protected]
arken.dk
 
Åbningstider
Se aktuelle åbningstider
arken.dk
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld