Den grønne trepart vækker dyb bekymring på begge sider af hegnet. Og topkabalen i Bruxelles er angiveligt lagt. Hele dit politiske overblik her.
ONSDAG DEN 26. JUNI 2024
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har kæmpet for en plan, der kort forinden blev foreslået af CIP og Ørsted. Foto: Linda Kastrup
Godmorgen og velkommen til det politiske overblik her på Berlingske.
Danmark er – til trods for en kedelig uafgjort – videre til ottendedelsfinalen ved EM, så på med klaphatten, og tillad dig selv en kort pause, hvor du får serveret et brandvarmt politisk overblik.
Resultatet af den grønne trepart landede mandag, og en aftale af den størrelse fylder selvsagt stadig meget i det politiske mediebillede.
Berlingske har forsøgt at finde ud af, hvad den foreslåede aftale vil koste statskassen – og altså i sidste ende os skatteborgere – men det er ikke nemt at blive klog på.
»Det er påfaldende, at man ikke har fremlagt tal for det her. Forhandlingerne har jo stået på længe, så det burde man jo have en idé om. Det er jo ikke småpenge,« siger analysechef i tænketanken CEPOS Otto Brøns-Petersen til nærværende avis.
Det står dog klart for ham, at aftalen vil betyde et »meget stort tab for statskassen«.
I forlængelse af at aftalen lader til at blive dyr for skatteborgerne, er der også allerede bekymring for, om vi overhovedet kommer til at opfylde vores mål om at reducere CO₂-udledningen med 70 procent inden 2030 – det såkaldte 2030-mål – hvis vi implementerer den.
»Jeg havde håbet på mere. Det vil jeg da gerne være ærlig at sige. Fordi vi kender jo også nogle af de her beregninger, som kommer en gang imellem. Det var der for eksempel i foråret på lavbundsjorde. Der kommer en ny opgørelse til efteråret, der muligvis peger i den anden retning,« siger De Konservatives formand, Mona Juul, til DR.
Hun henviser til beregninger, der i foråret viste, at vi var tættere på 2030-målet, end vi troede, fordi lavbundsjorder udledte mindre CO₂, end vi hidtil havde troet, samtidig med at skovene optog mere CO₂, end vi troede.
I fremtiden kan der dog lande andre nye beregninger, der måske trækker regnestykket den anden vej.
Dagens udmelding
Vi bliver for en stund på klimasporet.
Der er nemlig også partier i Folketinget, der er bekymrede for, at klimadagsordenen bliver for indgribende i den enkelte danskers liv. Iblandt de partier finder vi Dansk Folkeparti, hvis formand, Morten Messerschmidt, i går meddelte, at han trækker partiet ud af klimaloven.
Klimaloven er den lov, der forpligter os til at nå det føromtalte 2030-mål i forhold til vores CO₂-reduktion.
Udmeldingen offentliggjorde han på X, hvor han lagde billeder op af en ganske lang sms, som han havde skrevet til klimaminister Lars Aagaard (M) – en sms, der virkede til at være mere for offentlighedens skyld end Lars Aagaards.
Ifølge Messerschmidt selv skal årsagen findes i, at man i 2019, da Dansk Folkeparti var med til at indføre loven, troede, at »hensigten om at sikre den sociale balance ville betyde, at det ikke skulle være dyrere at være dansker«.
Men diverse grønne skatter og afgifter får nu Dansk Folkeparti til at trække stikket.
Ifølge Berlingskes politiske korrespondent, Kasper Kildegaard, får det dog ikke nogen juridisk eller politisk betydning. Tværtimod ser han det som et udtryk for, at klimapolitikken er blevet en politisk kampplads.
Efter valget i 2019 var der nemlig relativt stor konsensus om en ambitiøs grøn politik.
»Dansk Folkepartis kursskifte – kombineret med Inger Støjberg og Danmarksdemokraternes modstand mod en CO₂-afgift – markerer et opgør med denne konsensus,« siger Kasper Kildegaard.
Dagens topkabale
Vi tager de internationale briller på og skuer mod Bruxelles.
Her skulle den helt store kabale om EU-topposterne nemlig ifølge flere europæiske medier været gået op – og noget tyder på, at statsminister Mette Frederiksen (S) må se langt efter en post.
Nuværende, tyske EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, fortsætter på posten.Formand for Det Europæiske Råd bliver den tidligere portugisiske premierminister Antonio Costa.EUs nye udenrigschef bliver den estiske premierminister, Kaja Kallas.
Mette Frederiksen selv ønsker ikke at bekræfte fordelingen af topposterne, men kommenterer alligevel historien.
»Det er i hvert fald rigtigt, at jeg tror, der er meget bred opbakning til de her tre navne,« siger hun til DR.
Dagens identiske plan
Vi rykker videre til Zetland, der har skrevet endnu en afsløring om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og hans forhold til CIP og Ørsted.
»Vi troede, at historien var slut. Men nej,« skriver én af journalisterne på X.
Tidligere havde Zetland beskrevet, hvordan flere anonyme embedsmænd havde en oplevelse af, at Løkke ville give særbehandling til den grønne investeringsfond CIP og vindmølleproducenten Ørsted i en sag om en række vindmølleudbud.
Nu kan Zetland beskrive, at CIP og Ørsted formulerede en detaljeret plan, der er identisk med den, som Lars Løkke Rasmussen kort efter kæmpede for at få gennemført. Og De Konservatives formand, Mona Juul, frygter, at hændelsesforløbet har forsinket den grønne omstilling.
»Jeg har længe syntes, at der var behov for mere klarhed over, hvad der egentlig var sket. Altså, vi fik jo ikke meget klarhed på de samråd, vi har haft indkaldt til. Så der kan sagtens være behov for, at vi får dykket mere ned i, hvad det egentlig er, der er sket. Også så vi bedre kan forstå til en anden god gang, hvordan vi skal agere, når sådan en sag dukker op,« siger hun til Zetland.
Berlingske kan ikke verificere dette udsagn fra embedsmanden.
Lars Løkke Rasmussen har ikke ønsket at kommentere historien overfor Zetland.
Dagens korte historier
1. I fremtiden skal staten måske bruge andre end Kammeradvokaten til juridisk hjælp. Det skriver Ritzau. Økonomistyrelsen har på sin hjemmeside meddelt, at en ekspertgruppe er nedsat til at se på, om staten kan bruge andre end Kammeradvokaten i fremtiden. Ekspertgruppens anbefalinger forventes afleveret ultimo 2024.
2. En vejledning til at ansøge om statsborgskab til unge over 18 år, som Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har foreslået, har skabt intern uenighed i Socialdemokratiet. Det skriver Politiken. Socialdemokratiet i København står nemlig – sammen med Enhedslisten og SF – bag forslaget, men Socialdemokratiet på Christiansborg er imod forslaget.
3. Tirsdag landede en politisk aftale om en styrket indsats mod antisemitisme. Bag aftalen står et samlet folketing, og Det Jødiske Samfund byder aftalen velkommen. Det skriver Berlingske.
»Hvis man ser ud i verden, er det langtfra en selvfølge, at et bredt flertal aktivt bekæmper antisemitismen. Aftalen følger en rød tråd i danmarkshistorien, hvor forholdet mellem det jødiske mindretal og et stort flertal af danskerne har været præget af tolerance, åbenhed og gensidig respekt. En god og vigtig historie for Danmark og det danske folkestyre,« lyder reaktionen fra Henri Goldstein, der er formand for Det Jødiske Samfund.
Dagens program
Gruppemøder
12.00-15.00: Dansk Folkeparti
12.00: Åbent samråd om ventetider i sygehusvæsenet
Folketingets Sundhedsudvalg har indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i samråd. Indenrigs- og sundhedsministeren er blevet bedt om at redegøre for, hvad ministeren agter at gøre for at nedbringe ventetiden i det offentlige sygehusvæsen i lyset af de seneste ugers dækning af lange ventelister på behandling og udredning på de offentlige sygehuse, samt hvordan regionerne angiveligt har svigtet deres ansvar ved ikke at tage imod patienter fra andre regioner.
Det var alt for i dag. Tak, fordi du læste med!
Venlig hilsen Albert Søgaard Thomsen Journalist på Christiansborg