Store Bededag kl. 13-16 kan du se, hvordan vores kurve fra Ghana bliver flettet, og Morten Ledskov fra Hammershus Fairtrade vil fortælle om projektet i Ghana, der har givet arbejde til mange kvinder. Vi byder på kaffe og varme hveder, og derfor må vi bede om din forhåndstilmelding på telefon 27581947 - hvis du vil være sikker på, at der er en hvede til dig! Sidste dag med den meget roste udstilling med landskabsmalerier er søndag den 14. maj. Se værker af Simon Aaen, Birthe Markmann, Ellen Bye Jensen og Susan Lüth Hedegaard. Næste fernisering er den 21. maj kl. 14 med David Kigozi fra Uganda. |