| | I dag går overskrifterne på to ting: Trump tiltræder. Og hvad med Grønland og en eventuel selvstændighed. | |
| | Det første sker ved 18.00-tiden, hvor han efter tidsplanen aflægger ed som ny præsident og derefter kan gå i gang med arbejdet. Op mod 100 dekreter venter på at blive underskrevet på førstedagen eller lige efter hans indflytning i Det Ovale Værelse. | |
| | Det næste kommer måske før eller siden. En fjernsynsdebat viser, at der stadig er usikkerhed om, hvad det egentlig vil indebære for Grønland. Og at grønlænderne ikke finder kritik af deres fremfærd respektfuld. | |
| | Til sidst skal det handle om mangemilliardærerne, der nu for alvor får indflydelse med den nye Trump-regering. | |
| Mads Djervig. Originalfoto: Texturelabs, Brandon Bell / Ritzau Scanpix |
| | Trumps comeback sker med et brag, der kan sende bølger af »chok og ærefrygt« ud i verden | |
| | Donald Trump har tilsyneladende tænkt sig at begynde med en sprint, når han genindtager Det Hvide Hus ved 18.00-tiden i dag. Det bliver en ny præsidentperiode, der ifølge en medarbejder skal sende bølger af »chok og ærefrygt« ud i verden og allerede på dag 1 sætte retningen for de kommende fire år. Gennem en lang valgkamp har Trump afgivet en lang række ofte kontroversielle løfter, og han vil straks signalere, at han har tænkt sig at indfri dem. | |
| | Én måde, præsidenter kan signalere øjeblikkelig handlekraft på, er ved at underskrive præsidentielle dekreter, som ikke kræver tilslutning i Kongressen. Her har Trump planer om at sætte amerikansk rekord. Under valgkampen jokede han med, at han lige efter sin indsættelse vil sætte et lille bord op på trappen til The Capitol og underskrive de første fire-fem dekreter, inden han overhovedet når ind på det ovale kontor. | |
| | Ifølge Associated Press har Trumps folk klargjort 100 dekreter i alt til underskrivelse. Ifølge nogle medier vil han have 25 med sig allerede på dag 1. Han ankommer også med et stort antal løfter, der skal indfries. I løbet af valgkampen lovede han at løse eller i hvert fald adressere hele 59 problematikker alene på sin første dag. De første kommer til at handle om grænsen og illegale migranter, om forbrugerpriserne og om boringer efter olie og gas, selv i fredede nationalparker. | |
| | Múte B. Egede i tv-debat: »Vi kan ikke blive helt selvstændige« | |
| | Grønlands regeringschef, Múte B. Egede fra partiet Inuit Ataqatigiit, sagde i en tv-debat i aftes, at Grønland »ikke kan blive helt selvstændig«. Der vil stadig være et bånd - eksempelvis økonomisk - mellem Grønland og Danmark i en fremtid, hvor Grønland eventuelt er selvstændigt: »Vi kan ikke blive helt selvstændige, når handlen foregår mellem begge lande. Jeg er sikker på, at der stadig vil være bånd mellem de to lande. Der er stadig mange familier, der har kontakt. Men det skal ikke være udgangspunktet«. | |
| | Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mener, at Grønland aldrig kan blive helt selvstændigt. Han tilføjer dog, at heller ikke Danmark har »selvstændighed i sin absolutte form«: | |
| | »Selvstændighed i den moderne verden er retten til at bestemme, hvem man vil være afhængig af«, forklarer han. | |
| | Omvendt mener Grønlands finansminister, Erik Jensen, formand for partiet Siumut, at ’Grønland kan stå på egne ben’: | |
| | »Lige nu går vores indtjening til et andet land, og det er Danmark. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan stå på egne ben. Vores handel med Danmark og USA skal opgraderes, for den er et vigtigt element«. Han påpeger, at Grønland på fiskeområdet har et godt handelssamarbejde med Kina. Han er desuden åben for, at USA kan investere i råstofindustrien. | |
| | Morten Messerschmidt blev kritiseret fra grønlandsk side | |
| | En enkelt deltager i fjernsynsdebatten om Grønland gjorde sig upopulær hos nogle af deltagerne. Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, var i forvejen ikke øverst på favoritlisten hos grønlænderne efter at have langet ud efter dem i et indslag på Facebook: | |
| | »Jeg er ærligt talt enormt træt af, at 50.000-55.000 grønlændere sådan ligesom skal tage os alle sammen i en form for fangenskab i forhold til Grønland, og hvor vigtig Grønland er i forhold til USA, Vesten, undergrunden og alt det, der sker«, sagde han ifølge Berlingske. | |
| | Men nu har de grønlandske politikere tilsyneladende fået nok, og det gjorde de klart søndag aften: | |
| | »Grønland driver ikke ud på en isflage, som Dansk Folkeparti har sagt. Grønlænderne har siden dengang kunnet leve her i landet, fordi vi ikke har for vane at drive ud på en isflage. Fornuftig tænkning er grønlændernes vane«, sagde landsstyreformand Múte B. Egede. Også Aaja Chemnitz fra IA, langede ud efter partiformandens syn på Grønland: | |
| | »Jeg synes virkelig, det er utilstedeligt, at man går ud og fører indenrigspolitik i Mar-a-Lago på vegne af Rigsfællesskabet«. | |
| | Partiets grønlandsordfører, Alex Ahrendtsen, f0rsvarer formandens kritik: »Vi synes, at Grønland skal fortsætte med at være en del af det danske kongerige. Og vi har advaret imod folkeafstemningsmuligheden, fordi det vil føre til en situation, hvor USA vil overtage Grønland. Danskerne har lige så meget ret til Grønland, som Grønland har«. | |
| Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix |
| | Milliardærerne bliver rigere i rasende tempo: Nu griber de også den politiske magt i USA | |
| | Med Trump og Musk i spidsen består USA’s regering fremover af mindst 14 milliardærer. Det indvarsler en ny historisk epoke, når de mandag overtager magten i USA. | |
| | »Det, vi ser nu, er en sammensmeltning af den økonomiske og den politiske magt. Vi er gået ind i milliardærernes tidsalder. Vi ser en koncentration af rigdom hos de allerrigeste, som bare stiger år for år. Og de omsætter i stigende grad pengene til politisk magt. Det får farlige konsekvenser, hvis deres magtmisbrug ikke bliver imødegået«, siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark, på baggrund af en ny rapport om verdens ulighed. | |
| | Rapporten viser, at verden tæller 2.769 dollarmilliardærer, hvis samlede formue sidste år steg med 2.000 milliarder dollars (14.500 milliarder kroner). Formuerne er vokset tre gange hurtigere end året før. Den rigeste procent af verdens indbyggere sidder nu på 45 procent af verdens velstand. Samtidig lever 3,6 milliarder mennesker – 44 procent af verdens befolkning – under Verdensbankens fattigdomsgrænse på cirka 50 kr. om dagen. Antallet af fattige er ikke faldet. | |
| | Massiv sult tæt på Sydpolen fik Rasmus Kragh til at tage en drastisk beslutning | |
| | Eventyreren og polarfareren Rasmus Kragh kæmper lige nu for at nå frem til Sydpolen alene som første dansker og er kun 120 kilometer fra at være i mål ved den 90. breddegrad. Men et opslag fra eventyreren på Facebook afslører, at han bag de smilende selfies og de mange billeder af den nærmest uendelige isørken har været meget tæt på at kollapse af sult. Hans dagsrationer har ikke kunnet slå til, fordi rejsen til Sydpolen har taget længere tid end de 40-45 dage, han havde regnet med. Læs om problemerne for togtet her. | |
| Foto: Anders Holst Pedersen |
| | Det er ikke de riges skyld, at ingen har lyst til at bo i forstæderne | |
| | Problemet med opdeling og parallelsamfund er væsentligt. Det vokser, og det er skræmmende. Men der er vel ikke noget forkert i at ville bo godt. Vil vi ikke alle gerne bo i trygge og hyggelige omgivelser? Det er næppe noget, der gælder særligt for de velstillede. Eksempelvis har socialdemokratiske politikere i tidens løb ’klumpet sig sammen’ i store, gode boliger i det mondæne Kanslergade-kvarter på Østerbro. I Arkitekturoprøret lægger vi ansvaret for opsplitningen af befolkningen på politikere, byplanlæggere, bygherrer og arkitekter, som i de seneste 80 år har bygget (og desværre bliver ved med at bygge) ’moderne’, ensformige, kasseformede boligblokke, som skaber triste forstadskvarterer. Læs Jep Lofts kritik af byudviklingen, der sikrer opdelingerne i samfundet. | |
| Foto: Jeenah Moon/Ritzau Scanpix |
| | Donald Trump har lovet os, at det bliver helt vildt. Nærmest fra det øjeblik, han bliver indsat som USAs 47. præsident, vil han begynde at slå rekorder. For på dag ét har han lovet, at han både vil forsegle grænsen, sætte en stopper for vindmølleparker og give amerikanere luft i økonomien. Men kan han det? I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Jesper Thobo-Carlsen om alle de løfter, Trump har fremsagt i løbet af sin valgkamp. For hvad kommer der til at ske, når verdens mest magtfulde post bliver overdraget til en mand, der har sagt, at han i sine første timer som præsident vil være en endagsdiktator? | |
| | | | | Donald Trump indsættes som USA’s 47. præsident. Det sker ved 18-tiden. | | | | Retten i Roskilde behandler en sag mod en 52-årig, der nikkede en fodbolddommer en skalle i Hvalsø i oktober. | | | | Københavns Byret indleder sagen om Operation Atlas, der handler om hvidvask for et par milliarder. Den fortsætter frem til marts 2026. | | | | Retten i Roskilde har en sag mod en kvinde, der er tiltalt for at bakke op om Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober 2023. | | | | I England indledes sagen mod en ung rwandisk-britisk mand, der i juli myrdede flere småpiger i Southport. Hans drab udløste voldsomme optøjer i en række engelske byer. |
| |
| Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN |
| | Varmt klædt på i en kold tid | |
| | Man forventer, at udenlandske virksomheder i 2025 gennem skatter vil støtte Putin med omkring en tredjedel af hans angrebskrigs militærudgifter. Den østrigske storbank Raiffeisen betragtes endda af Kreml som »systemisk vigtig«. Også flere danske firmaer står på Yale-universitetets såkaldte ’værnemagerliste’. | |
|
