"Forestil dig et sommer-alpelandskab med hvide snetoppe på stejle klipper. Nedenfor spændstigt grønne enge blomsterspættet i nuancer over temaerne cremehvid, korngul og himmelblå, kun brudt af krystalklare bjergsøer. Forestil dig nu, hvordan dette landskab ville være, hvis det var en vin. Savoies vine er svaret..."
Sådan begynder Signe Wulffs reportage om perlen i det franske alpelandskab. I mailen og på løgismose.dk kan du læse Signes beretning om Savoie og få tips til steder du skal bo, spise og besøge. Måske er det Savoie, der skal danne rammen om din sommerferie i år?
"Når Savoie-vinene ikke er ”slået igennem” som store salgssucceser, er det ikke på grund af manglende kvaliteter eller appel, men ganske enkelt fordi der ikke laves særligt store mængder. Mange af vinene kommer aldrig uden for Frankrigs, nogle ikke engang uden for Savoies grænser. Jeg kan godt forstå savoyarderne. De vine ville jeg da heller ikke dele med Gud og hvermand."
– Signe Wulff
VIN FRA SAVOIE
Ramt af Amors pil
De franske alpevine fra Savoie er stadig sjældent sete i Danmark, men Savoie fortjener meget mere opmærksomhed og familien Raviers vine ramte vores smagepanel lige i hjertet.
Mondeuse, 2019
Domaine Ravier
Mondeuse er Savoies stolthed, når det kommer til rødvin. En druesort med oprindelse i det østlige Frankrig, som næsten forsvandt helt i slutningen af sidste århundrede med blot 200 ha. tilbage i Frankrig i år 2000. Mondeuse er nu på vej tilbage, og Savoie er stort set det eneste sted, den dyrkes i Europa.
Vinen er til den lette side med udpræget friskhed i syre og tanniner, og den bør serveres ved maksimalt 15 °C, gerne til retter med indmad, charcuteri og patéer eller til pølser eller udskæringer af gris på grillen.
En unik Cru under Vin de Savoie-appellationen, som udelukkende inkluderer Roussanne, der også kendes fra Rhône-dalen.
Rig og kraftfuld, men med mere friskhed, end man som regel oplever i Roussanne fra Rhône-dalen.
Flot balanceret med vægt uden at den opleves tung og tilpas koncentration til at være anvendelig til et bredt udvalg af retter med stegt fjerkræ og fisk, indmad eller lagrede hvidskimmeloste. Servér ved 8-10 °C.
"Sidst jeg var i Savoie, boede jeg med min familie i Talloires. Vi lejede os ind på et bed and breakfast i La villa des roses – Rosenvillaen (...) Talloires ligger ud til Annecy-søen, og her er bare betagende smukt. (...) Forestiller man sig noget mere luksuriøst, så prøv at google Hôtel Royal i Evian-les-Bains. Jeg drømmer om et ophold der med højfjeldssol, alpe-ro, fantastisk mad i de smukke lokaler, kildevand og Savoie-vin i passende mængder."
OPSKRIFTEN TIL VINENE
Flamberet kyllingelever med bitre salater og grillet asparges
Kyllingens lever er en udsøgt spise, som udover en skøn smag byder på en lang række næringsmæssige fordele. Vi ser kun gode grunde til at lade kyllingelever indgå i madplanen og kan på det varmeste anbefale denne opskrift, hvor kyllingelever flamberes i cognac og serveres med bitre salater og grillede grønne asparges og løg.
Skal der druer til, skal du ikke snyde dig selv for et match i særklasse, nemlig med de franske Savoie-vine i glasset.
Raclette, Fondue Savoyarde, Tomme de Savoie, Reblochon, Diots au vin blanc, Tarte aux myrtilles, Crozets de Savoie... Listen er lang, og det kan være svært at nå igennem det hele, når der skal smages på Savoies herlige gastronomi.
Du kan altid bladre dig igennem den aktuelle udgave af magasinet, læse artiklerne, lade dig inspirere og købe direkte ved at klikke på ikonet med indkøbskurven.
Klub Løgismose er en del af Løgismose Meyers Ny Vestergade 2-4 · 5672 Broby
John, du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig Klub Løgismose Vin & Mad.
*Fragtfri levering til pakkeshop, gælder på ordrer der indeholder vin eller spiritus, for medlemmer af Klub Løgismose Vin & Mad. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer og ændrede priser.