Hvad skal I lave i efterårsferien?


Det ikoniske modehus Hermès flytter indenfor i DAC i efterårsferien. Kom og oplev de gamle traditionelle håndværksmetoder, som ligger til grund for designvirksomhedens produkter. Hermès inviterer alle indenfor, og det betyder, at vi åbner dørene med gratis entré i hele efterårsferien. Du kan også opleve den nye anmelderroste designudstilling Nålen i høstakken, som går tæt på den danske designer Cecilie Manz' arbejdsprocesser fra idé til færdigt produkt. Og så er der kreative værksteder for børn, som kan prøve kræfter med egne designs og omsætte idéer til smukke produkter. 

Vi ses! 
 

Oplev hvordan kunsthåndværkere fra det ikoniske designhus Hermès arbejder

Hermès in the making 15. oktober - 24. oktober

Gratis entré, men book din billet på forhånd. 


Silketryk, indfatning af ædelstene, porcelænsmaling, handskesyning, ja selv en sadelmager kan du opleve i DAC i efterårsferien. Her rykker den traditionsrige franske mode- og designvirksomhed Hermès ind, og omdanner DAC til et levende værksted. Se hvordan 10 specialiserede håndværkere forarbejder kvalitetsråvarer, så de bliver til luksusprodukter skabt til at kunne gå i arv gennem generationer. Kom og oplev bæredygtigt og specialiseret kunsthåndværk, helt tæt på. 
 
Book din billet

Kulturnat i Dansk Arkitektur Center 

Fredag d. 15. oktober kl. 18 – 24

Gratis med Kulturpas. Kan købes i 7eleven og i DACs billetsalg. 


Så går det løs! Fredag den 15. oktober er det igen Kulturnat, og i DAC har vi en perlerække af oplevelser klar til dig! Mød fx livsstilekspert Anne Glad i en talk om bæredygtig mode, eller kom til vidensskabsshow med Kåre og Emil fra Store Nørd. Hver time kan du komme med på gratis guidet tur i området omkring BLOX, og i Bygalleriet er der sæbebobleworkshop. DAC Café serverer lækker aftensmad for 135 kr. 
 
Se Kulturnat-programmet

Efterårsferie for hele familien

Hver dag 10 –18, torsdag til 21

Gratis entre, men bestil din billet online 


Efterårsferien i DAC stiller skarpt på design. Begge vores aktuelle udstillinger dykker ned i designernes verden: I Guldgalleriet viser vi Cecilie Manz' Nålen i høstakken og i Forum kan du opleve Hermès in the Making, hvor kunsthåndværkere fra Hermès bl.a. laver silketryk og syr sadler i læder. I Educatorium kan du kigge forbi vores familieværksted, og arbejde videre med de samme teknikker som Hermès’ kunsthåndværkere: Du kan designe din egen notesbog med læder fra modehuset, og lave badges og nøgleringe i dit eget smarte design. Til de allermindste har vi Lego-pool i Bygalleriet. 
 
Se efterårsferie-programmet

Vil du med ud i byen? 

Guidede ture

Voksen 150 kr. Barn 50 kr. Klubmedlem 50 kr. 

 

Efteråret er perfekt til en guidet tur. Hver dag i efterårsferien kan du tage familien med på en sanselig guidet gåtur for familier. Turen varer en time, og prisen inkluderer varm chokolade i vores café. Er du morgenfrisk, kan du komme med på sejlturen Når byen vågner. Eller gå med på Ny dansk arkitektur, som gennemgår den nyeste byudvikling rundt om Inderhavnen med nedslag på bla. Papirøen og Cirkelbroen. Har du gæster fra udlandet, kan I tage med på Capital of Cool, og få historierne om de ikoniske byggerier i Ørestad. 

Se alle vores ture

Dansk design - fra small til ekstralarge 

DAC Arkitektur Akademi 

Fra 25. oktober til 29. november. Pris: 795 kr. 

 

På 6 mandage i efteråret kan du blive klogere på dansk design, designhistorien, de nyeste tendenser og de store ikoner. Kom og lær, hvad der kendetegner dansk design, og om man kan tale om en særlig dansk stil? Oplev bl.a. arkitekt, designer og forfatter Thomas Dickson, designerne Mie Hørlyck, Maria Bruun og Anders Arhøj. Samt arkitekterne Niclas Nolsøe og Katrine Virén og designanmelder Lars Hedebo. 

Læs mere
Foto: Lance Gerber, Courtesy of SUPERFLEX

Superflex udstiller på Bryghuspladsen og i DAC Passage

Interspecies Assembly

28. oktober til 28. november. Gratis adgang 

 

Nu åbner den danske kunstnergruppe Superflex' udstilling 'Interspecies Assembly' ved BLOX. Udstillingen, der netop har været udstillet ved FN i New York, er en opfordring til at se klimaforandringerne i øjnene og skride til handling. Udstillingen omfatter både en dramatisk interaktiv videoinstallation og en fysisk installation. Alle er velkommne til udstillingsåbning torsdag den 28. oktober kl. 18 på Bryghuspladsen foran BLOX. Udstillingen vises på Kunsten i Aalborg i 2022. 

Læs mere
Foto: Jens Lindhe

Spot på hjørnehuset på Ny Østergade 

På hjørnet af Store Regnegade og Ny Østergade lå i mange år en tom byggegrund. Nu har Praksis arkitekter i samarbejde med arkitekt Carsten Juel-Christiansen bygget et af byens mest bemærkelsesværdige nye huse. Bygningen trækker på klassiske dyder. Den kunne være bygget for 100 år siden, men er samtidig helt moderne. Huset binder på smukkeste vis de to gader sammen. Gå forbi på din næste tur igennem byen, og læg mærke til alle de fine detaljer: Den nyfortolkede hjørneløsning, som har skabt en lille plads og de stor karnarper.  Læg hovedet tilbage og få øje på det fine ur og drøm dig op på husets taghave.

Læs mere

Vi ses! 

Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig nyhedsbrevet på www.dac.dk

Adresse
Dansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10
1473 København K
 
Læs vores persondatapolitik
Send nyhedsbrevet til en ven 
Copyright © 2021 Dansk Arkitektur Center, All rights reserved.