Så nåede vi en vigtig milepæl på Lifestyle Hub Aarhus
En vigtig milepæl blev nået, da vi holdt rejsegilde i Sydhavnen i Aarhus på de nye rammer for vores Lifestyle Hub Aarhus. Sammen med Det Jyske Kunstakademi og VIA Design skaber vi et samlet miljø i tre bygninger, hvor omdrejningspunktet er virksomheder og uddannelser inden for kunst- og livsstilsområdet.
Lifestyle and Design Cluster’s Lifestyle Hub Aarhus skal fremme innovation, netværk og matchmaking inden for den grønne omstilling. Her er mulighed for sparring, viden, netværk og masser af events for både mode-, møbel- og designbranchen.
- Vi glæder os til at åbne et hus, der bliver det første af sin slags i Danmark, sagde direktør i Lifestyle and Design Cluster, Betina Simonsen.
Huset ventes at stå færdig 1. december i år.
Vil du vide mere: Kontakt Head of Incubation, Christian Chapelle
To EU-projekter samarbejder om cirkulær økonomi i møbelsektoren
De to EU-projekter CIR4FUN og R-EVOLVE vil styrke deres samarbejde om øget bæredygtighed i den europæiske møbelindustri. Projekterne fokuserer på at implementere cirkulære principper for at imødekomme stigende råvarepriser og ændrede forbrugerpræferencer.
Målet er at skabe et stærkt økosystem, hvor interessenter bidrager til bæredygtige løsninger og regulativ tilpasning. Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union
I sidste uge mødtes 22 nordiske virksomheder på Audo Copenhagen for at arbejde med sporbarhed og transparens. Her diskuterede de brug af data som baggrund for nye forretningsmodeller
De er alle en del af projektet ’Data til Business’, som blandt andet arbejder med at gøre EU´s produktpas til en konkurrencefordel. På to dage fik ambitiøse virksomheder masser af ny viden og inspirerede hinanden på kryds og tværs.
Tilmeld dig forløbet “Cirkulært innovationsforløb for start-ups” og få hjælp til at identificere udfordringer/gaps i din forretningsmodel, bliv klogere på interne systemer og egne værdikæder og udnyt/aktiver vækstpotentialet for cirkulær forretningsudvikling.
Projektet løber fra marts til juni 2025 og igen fra august til september. Det henvender sig til startups i livsstilsbranchen og forsøger at fremme virksomheders transformation mod mere og flere af de cirkulære forretningsmodeller: Udlejning, gensalg, reparation og redesign.
Vidste du, at søpølsen spiser sin egen hjerne, og at fremtiden har flyttet sig? Og hvad har det med redesign, reparation og cirkulære forretningsmodeller at gøre?
Det fik godt 50 virksomheder, videns-partnere og erhvervsfremme-aktører nogle bud på, da de var samlet på DesignskolenKolding til et af Closing Loops mange tværgående events, denne gang med overskriften ReDesign & Repair - veje til vækstvirksomheders nye forretningsmodeller.
Lene Espersen giver den 3. april et unikt perspektiv på, hvordan virksomheder skal navigere i en verden præget af geopolitiske spændinger, udfordringer med forsyningskæder og nye reguleringer. Med fokus på told mellem USA/EU, Kinas og Indiens rolle, globale værdikæder, cyberrisici og råstofmangel, sætter hun scenen for de strategiske valg, SMV’er står over for. Derudover adresseres den grønne omstilling og de krav og muligheder, den bringer.
Kom med til vores arrangementer. Lifestyle & Design Cluster understøtter mode-, møbel- og designvirksomheder med netværk, sparring og vidensdeling på tværs af organisationer.
Træd ind i fællesskabet og få del i vigtig viden for branchen.