| Store mængder og en stor variation af frugt og grønt er måske det vigtigste kostråd Både mængde og variation af frugt og grøntsager er gavnlig. I en undersøgelse fik forskere to grupper af mennesker til at spiste omtrent samme mængde frugt og grøntsager, men med den forskel, at den ene gruppe spiste en relativ lav variation og den anden gruppe spiste en stor variation af frugt og grøntsager. Alle deltagere i forsøget fik 8-10 portioner frugt og grøntsager dagligt (eller hvad der vel svarer til 800 - 1.000 gram dagligt). De deltagere, der fik den største variation af frugt og grøntsager, oplevede signifikant reduktion i DNA oxidation.[1] Også når det gælder kognitiv funktion er større variation i frugt og grønt forbundet med en større forbedring.[2] I en undersøgelse konkluderede forskerne at variation, mere end den samlede mængde af frugt og grønt i kosten, kan give kognitiv beskyttelse hos midaldrende og ældre voksne.[3] Det er også kendt, at både mængden og variationen er forbundet med lavere niveau af inflammation i kroppen. Det er muligvis en af grundene til, at netop mængden og variationen af frugt og grøntsager ofte har en forebyggende og i nogle tilfælde helbredende virkning.
[1] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16857842/
[2] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21068354/
[3] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22717056/
Frugt og grønt er generelt set de sundeste kategorier af fødevarer, vi har. Store mængder af frugt og grønt og stor variation af frugt og grønt er to af de mest overkommelige og sundeste kostvaner, vi kan indføre. Når vi sænker indtagelsen af usunde fødevarer — eventuelt blot gradvist efter lyst, eller i det tempo vi finder overkommelig — alt imens vi øger mængden og variationen af frugt og grøntsager i kosten, kommer vi hurtigt og rimelig let i gang med sundere kostvaner. ___
B12 som cyanocobalamin eller methylcobalamin? (4) Selv om der endnu ikke er helt klarhed om, hvilken form der er bedst (eller om det har nogen relevant betydning), kan vi fra videnskabelige undersøgelser konkludere, at cyanocobalamin og methylcobalamin optages nogenlunde lige godt i kroppen. Diætisten Rachael Link skriver: »Nogle undersøgelser tyder på, at din krop optager cyanocobalamin lidt bedre end methylcobalamin. Faktisk fandt en undersøgelse, at folks kroppe absorberede ca. 49% af en 1-mcg dosis cyanocobalamin sammenlignet med 44% af den samme dosis methylcobalamin.
Omvendt rapporterede en anden undersøgelse, der sammenlignede de to former, at ca. tre gange så meget cyanocobalamin blev udskilt gennem urinen, hvilket indikerer, at methylcobalamin kan bibeholdes bedre i din krop.
Imidlertid antyder nogle undersøgelser, at forskelle i biotilgængelighed mellem de to former kan være ubetydelige, og at absorption kan påvirkes af faktorer såsom alder og genetik.
Der findes desværre kun begrænset ny forskning, der direkte sammenligner disse to former for vitamin B12.« Der er sandsynligvis sjældne tilfælde, hvor en person ikke optager den ene form ret godt, men har lettere ved at optage den anden form. Hvis tilskud ved en mangeltilstand med den ene form ikke får B12-niveauet op (eller ikke kan vedligeholde nok B12 i blodet), kan det være oplagt at prøve med den anden form. Min konklusion vedr. cyanocobalamin vs. methylcobalamin:
Begge former er fine. Hvis der er en forskel er den sandsynligvis lille. Personligt hælder jeg mest til methylcobalamin, eftersom jeg mener, at en del relativ ny forskning peger i retning af, at den er mest sikker. Hvis fremtidige grundigere videnskabelige undersøgelser, der sammenligner de forskellige former for B12, konkluderer noget andet, ændrer jeg fluks mening :-) For en sikkerheds skyld bør alle med nedsat nyrefunktion afholde sig fra at bruge cyanocobalamin i mængder på eller over 400 µg dagligt (i gennemsnit). Rygere kan også for en sikkerheds skyld vælge methylcobalamin. Den syntetiske cyanocobalamin er en del billigere end den naturidentiske methylcobalamin, så hvis du vil spare nogle få kroner per glas, kan du vælge cyanocobalamin. |