View this email in your browser
Velkommen til vores september nyhedsbrev. I denne måned kan du læse om: 
Tryk på linket for at springe til det der interesserer dig mest! 

Næste nyhedsbrev lander i din indbakke i oktober. I oktober påbegynder vi også vores årlige foreningsundersøgelse, hvor vi tager kontakt til alle vores medlemsforeninger. Formålet er at blive klogere på jeres oplevelser i foreningerne, og blive klogere på hvordan vi bedst muligt kan understøtte og imødekomme jeres behov. Fra d. 1. oktober vil vi begynde at ringe til kontaktpersonerne for alle vores medlemsforeningen - vi håber, at I har tid til en snak med os! 

Tjek også jeres indbakker. Vi udsender informationer om kontingent for næste år og har også udsendt et spørgeskema til ønsker af faste lokalebookinger i 2025.

Derudover starter vi nu vores juleoverblik over de mange tilbud der kan hjælpe økonomisk trængte familier og sårbare mennesker i Aarhus til jul. Hvis I har et tilbud, som kan gøre en forskel til jul, så skriv til os på [email protected], så vi kan hjælpe med at sikre, at dem der har brug for ekstra støtte i juletiden kan finde frem til jer. Husk også at oprette dem på Aarhus.socialkompas.dk.

Vi glæder os til at høre fra jer!
Tak for en fantastisk Frivillig Fredagsbar

Tusind tak til de 100 personer der trodsede regnen og deltog i vores Frivillige Fredagbar! 

I forbindelse med fejringen af Frivillig Fredag d. 27. september, havde vi en fantastisk hyggelig eftermiddag i Domen på Aarhus Ø. Vi nød en inspirerende tale fra folketingsmedlem Camilla Fabricius, dejlig jazzmusik fra De4Maver og skønne spil med præmier. Vi glæder os allerede til at fejre frivilligheden sammen med jer igen næste år.

Tusind tak til alle frivillige der bidrager til et stærkt civilsamfund i Aarhus
! 🩷

Billeder af Gert Medom Madsen

Stem til Idun-prisen 2024
De fem nominerede til Idun-prisen er fundet! Lær de nominerede at kende i boksen nedenfor og afgiv din stemme senest d. 27. oktober.
Lev Aarhus, der bidrager til at sætte fokus på mennesker med udviklingshæmning.

Landsorganisationen KRIS, Aarhus-afdelingen, som hjælper seksuelt misbrugte via terapi og sociale selvhjælpsgrupper.

Rikke Sejthen fra Hjemløs i Aarhus, som er en forening, der gør en stor forskel for mange socialt udsatte og hjemløse borgere i Aarhus.


Tine Hejbøl Vinter, formand for Hjernerystelsesforeningen, der gennem sit utrættelige arbejde og dedikation gør en bemærkelsesværdig forskel for mennesker, der lever med en hjernerystelse.

Livsliniens frivillige rådgivere i Aarhus. Rådgiver mennesker med selvmordstanker eller som er i en anden alvorlig livskrise.
 
Stem på din favorit her
Frivillighed er for alle
Sikke meget begejstring, som det første møde med frivillighed kan bringe! Kunne jeres forening tænke sig at få noget af den begejstring i spil hos jer?

I et spændende projekt i samarbejde med Egmont Højskolen arbejder vi på at klæde unge med handicap på til at blive frivillige og give dem en god oplevelse med frivillighed. I foråret deltog de blandt andet i Aarhus 1900, hvor de hjalp med at forberede Royal Run. Vi er nu i fuld gang med at planlægge efterårets forløb og leder efter foreninger, der har lyst til at give de unge en god første oplevelse som frivillig. 

Har I konkrete opgaver, som du unge kan løse? Eller kender I et godt sted? Så skriv til Kelly på [email protected]. Vi håber på at høre fra jer!

 
17 anbefalinger og en ny værktøjskasse til foreningsbestyrelser
Frivilligrådet har udarbejdet 17 nye anbefalinger for god ledelse i den frivillige sociale sektor. Sammen med Center for Frivilligt Socialt Arbejde har de udarbejdet en ny online værktøjskasse med inspiration, viden og værktøjer til at arbejde med anbefalingerne. Værktøjskassen kan hjælpe jer i gang med vigtige drøftelser og overvejelser om jeres bestyrelsesarbejde og ansvar, samt sikre gode rammer for jeres forening.
Dyk ned i værktøjskassen her
Vi søger praktikanter til foråret 2025
Leder du efter et meningsfuldt praktikforløb, hvor du er med til at gøre en forskel for frivillige sociale foreninger og sårbare borgere i Aarhus? Kunne du tænke dig at få erfaring med projektarbejde, NGO-området og frivillighed? Så er du måske vores nye praktikant hos Frivilligcenter Aarhus! Du kan læse mere om praktikstillingen nedenfor. Ansøgningsfristen er d. 31. oktober 2024.
 
Se praktikantopslaget her
Kommende kurser

Fundraising for begyndere

D. 29. oktober kl. 16.00-19.00 inviterer vi til fundraising for begyndere. På dette kursus for begyndere får du en introduktion til fundraisinglandskabet. Derudover fokuserer kurset på at give dig og din forening inspiration til, hvordan I kan arbejde med at udforme en god ansøgning til fx en pulje eller et fond.
Læs mere og tilmeld her.

Fundraising for øvede


D. 30. oktober kl. 10.00-13.00 inviterer vi til fundraising for øvede. Dette kursus er for dig der allerede har erfaring med fundraising. Du får gode råd til hvordan du laver research, kan arbejde med din kommunikation og skærpe din fortælling i mødet med fondene. Derudover vil du få tid til at udarbejde en konkret handleplan. 
Læs mere og tilmeld her.

Bliv Socialkompaspilot


D. 19. november kl. 08.00-16.00 inviterer vi medarbejdere og frivillige til at blive Socialkompaspiloter. På kurset bliver du knivskarp til at aktivere de mange tilbud og fællesskaber, du finder på Socialkompasset. Du vil blive introduceret til værktøjer og metoder, der gør dig i stand til at oplære dine kollegaer eller medfrivillige.
Læs mere og t
ilmeld dig her.

Mød Fondene

D. 21. november kl. 16.00 inviterer vi til et stort arrangementet, hvor I kan møde repræsentanter fra Gl. Skanderborg Fonden, Nordea Fonden og Velliv Foreningen. Der bliver mulighed for at tale med fondene i plenum og i mindre grupper. Så kom og lær fondene at kende og få svar på jeres spørgsmål, så I kan sende de bedste ansøgning afsted! Læs mere og tilmeld her.
Hjælp os med at planlægge næste års årsmøde for det frivillige sociale arbejde
Vi er i fuld gang med at planlægge næste års årsmøde for det frivillige sociale arbejde i Aarhus. Det bliver d. 25. marts 2025, så sæt allerede nu et kryds i kalenderen! Vi har brug for din hjælp. Vi har udvalgt fire emner for det kommende årsmøde, og vi vil gerne høre, hvilke du synes er mest relevante og interessante! Du kan hjælpe os ved at give dit input i et kort spørgeskema nedenfor. Vi glæder os til at skabe endnu et fantastisk årsmøde sammen med jer!
 
Svar på spørgeskemaet her
Temadag i efterårsferien
Paradigmeskiftet inviterer til en yderst relevant temadag: De Sårbare Unge: Fortællinger, Viden og Læsninger d. 16. oktober kl. 10.00-15.00 på Dokk1 i efterårsferien. Temadagen er gratis. Læs mere og tilmeld her.
6. oktober: Headspace inviterer til velgørenhedsløb
10. oktober: CFSA webinar: Forandringsteori
16. oktober: Temadag: De Sårbare Unge:  Fortællinger, Viden og Løsninger
23. oktober: CFSA kursus i Middelfart: Nå i mål med foreningens projekt 
26. oktober: CFSA kursus i Middelfart: Få flere frivillige
27. oktober: Deadline for stemmer til Idun-prisen
28. oktober: CFSA webinar: Styrk samarbejdet i bestyrelsen med en forretningsorden
29. oktober: Foreningsdag for 58+ - Børn og Unge på Folkestedet
29. oktober: Kursus: Fundraising for begyndere
30. oktober: Kursus: Fundraising for øvede
5. november: CFSA webinar: Kom godt i gang med AI
12.-13. november: CFSA kursus i Middelfart: Grundkursus i fundraising
13. november: CFSA webinar: brug de sociale medier strategisk og effektivt
18. november: CFSA webinar: Boligsociale indsatser
19. november: Kursus: Bliv Socialkompaspilot
20. november: CFSA webinar: Den svære samtale
21. november: Mød Fondene
28. november: CFSA webinar: Brug SWOT-analyser til at kickstarte foreningens strategiarbejde
2. december: CFSA webinar: Bestyrelsesarbejde er for alle 
2.-3. december: CFSA kursus i Middelfart: Ny leder for ildsjæle
11. december: CFSA webinar: Få en introduktion til fundraisinglandskabet

 
Har din forening et arrangement, som I gerne vil have med i vores nyhedsbrev? Så send det til os på [email protected]!
Website
Facebook
Instagram
LinkedIn
Copyright © 2024 Frivilligcenter Aarhus, All rights reserved.
Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har tilmeldt dig Frivilligcenter Aarhus' nyhedsbrev eller deltaget i et af vores arrangementer.

Our mailing address is:
Frivilligcenter Aarhus
Sønder Allé 33, 1.
Aarhus C 8000
Denmark

Føj os til din adressebog


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp