View this email in your browser
Glædelig første forårsmåned :) Og velkommen til vores marts nyhedsbrev. I denne måned kan du læse om: 
Tryk på linket for at springe til punktet.

Næste nyhedsbrev lander i din indbakke til april.

 
Årsmøde for det frivillige sociale arbejde

Så er der under en uge til, at vi åbner dørene til 2024's årsmøde for det frivillige sociale arbejde i Aarhus. Dette års tema er 'samarbejder på tværs af sektorer', og der er masser af mulighed for at få ny viden, faglig inspiration, nyt netværk - og garanti for godt selskab!

Til årsmødet kan du...

  • Høre hele to foredrag om samarbejder på tværs af sektorer (fx civilsamfund/kommune og civilsamfund/stat). Poul Erik Clausen fra Frivilligrådet og Marie Baad Holdt fra Ingerfair giver deres bud på, hvorfor det gode samarbejde er vigtigt, og hvordan man samarbejder på en god måde, hvor alle parter er tilfredse ,og man som forening ikke går på kompromis med egne værdier.
     
  • Møde to rådmænd - henholdsvis Anders Winnerskjold, Rådmand for Sociale Forhold & Beskæftigelse, og Thomas Medom, Rådmand for Børn & Unge. Til årsmødet kan du høre om deres perspektiver på samarbejde mellem foreninger og kommune, og deltage i dialogen om hvordan det gode samarbejde kan se ud.
     
  • Gøre din indflydelse gældende til Frivilligcentrets generalforsamling. På generalforsamlingen kan du bl.a. høre om udviklingen det seneste år og være med til at sætte dit præg på, hvad der skal ske det kommende år. Desuden skal der vælges medlemmer til bestyrelsen, som skal sætte retningen efter generalforsamlingen.

Traditionen tro slutter vi af med fællesspisning som i år tilberedes af Kvindehuset og masser af mulighed for at netværke med andre engagerede mennesker. 

Læs mere og tilmeld dig via knappen nedenfor.

Læs mere om årsmødet her
Foreningsundersøgelsen 2023
I Frivilligcenteret laver vi årligt en foreningsundersøgelse, og derfor har vi i efteråret igen været i kontakt med alle vores medlemsforeninger for at blive klogere på, hvordan vi bedst muligt kan understøtte dem i det fremadrettede foreningsarbejde. Foreningsundersøgelsen giver os desuden en større indsigt i vores medlemsforeningers arbejde samt eventuelle fælles udfordringer. Nu er resultaterne fra 2023 klar og vi i sekretariatet er glade for at kunne dykke ned i resultaterne og arbejde videre med dem. Blandt andet viser undersøgelsen at 
  • Der er stor efterspørgsel på vores lokaler, men mange foreninger er også interesserede i at benytte lokalerne i Folkehusene, hvis de får mere viden herom.
  • Mange foreninger har et ønske om at bruge vores kurser mere og blive en del af et netværk.
  • Flere foreninger er udfordret i frivilligerekruttering, og ønsker kurser om netop rekruttering af frivillige.
  • Flere foreninger ikke kender til vores koncept om foreningsvejledere og frivilligsamtaler. 
Der er mange gode nedslagspunkter i foreningsundersøgelsen, og vi er i fuld gang med arbejdet. Tak for den tid I i medlemsforeninger har brugt på at besvare undersøgelsen. 
 
Kommende arrangementer

Online: fyraftensmøde om sorggrupper d. 7. marts kl. 15-17
Mød Kræftens Bekæmpelse, Folkekirken i Aarhus, Det Nationale Sorgcenter og Skyggebørn.
Deltag via dette link.

Online: Fyraftensmøde om støtte til børnefamilier d. 21. marts kl. 15-17
Mød Familiestøtten, Børns Voksenvenner, Fru Ref's og 2 Timer om Ugen.
Deltag via dette link.

Fagligt arrangement: inklusion af mennesker med handicap d. 23. april kl. 16-19
Ifølge Frivilligcentrets foreningsundersøgelse føler kun ca. en tredjedel af medlemsforeningerne sig godt klædt på til at inkludere mennesker med handicap som frivillige i deres forening. Kom med til dette arrangement, hvor vi vil klæde dig og din forening på gennem viden, nye perspektiver og erfaringer fra andre foreninger og mennesker med handicap. Læs mere og tilmeld her.


Fagligt arrangement: unges mistrivsel d. 25. april kl. 16-18
Statistik efter statistik beretter om stigende mistrivsel blandt unge. Men hvordan kan vi forstå unges trivsel, mistrivsel og udsathed i dag? Kom med til dette arrangement hvor Anne Görlich vil stille skarpt på spørgsmålet om, hvordan samfundsmæssige rammesætninger bidrager til at producere mistrivsel blandt unge. Læs mere og tilmeld her.

Kursus i frivilligrekuttering d. 28. maj kl. 16-19
Mange foreninger oplever, at det kan være svært at rekruttere frivillige til foreningens opgaver. På dette kursus i frivilligrekuttering får du inspiration og nye redskaber til at arbejde med rekruttering af frivillige. Kurset vil veksle mellem faglige oplæg fra underviseren, Cecilie Seidelin Petersen fra CFSA og gruppeøvelser. Det er baseret på CFSA’s nye bog ”Få frivillige? En håndbog i frivilligrekruttering” og deltagerne vil få et gratis eksemplar af bogen med hjem. Læs mere og tilmeld her.

 

Læs mere om arrangementerne her
Tilmelding til Årets Ren Natur Ruter
Vil I være med til at samle affald i udvalgte områder her i kommunen – og samtidig tjene et beløb til jeres foreningskasse? Så skal I tilmelde jer en af årets Ren Natur ruter! 

Ren Natur arrangerer affaldsindsamlinger for alle lokale foreninger, der har lyst til at bidrage til en renere by og natur. I får frisk luft, godt samvær, stor anerkendelse fra de lokale og et beløb på 2.500 kr. 

Det er nemt at deltage i Ren Natur. I skal blot vælge en rute og tilmelde jer, og så får I stillet alt det nødvendige udstyr til rådighed.

 
Læs mere om projektet og tilmeld jer her
Gratis hæve/sænkeborde og kontorstole

Hvis jeres forening står og mangler kontorudstyr, så har SIND Rådgivning 4 hæve/sænkeborde og dertilhørende kontorstole, som de gerne vil give væk gratis. Hvis jeres forening er interesseret i at overtage dem, så kontakt Julie Krarup på [email protected]

Nye åbningstider i weekenden

Fra marts måned vil hoveddørene til Frivilligcenteret være åbne fra kl. 10-18 i weekenderne. Administrationen er fortsat lukket, men I vil have adgang til huset og lokalerne uden nøglebrik.


7. marts: Online fyraftensmøde om sorggrupper
8. marts: Oplæg og debat: Kvindernes internationale kampdag i Kvindehuset
12. marts: Årsmøde for det frivillige sociale arbejde i Aarhus
12. marts: Foredrag om ensomhed i Gallo Huset
12. marts: Brain awareness week: Livet før og efter stroke
16. marts: Brain awareness week: Blive klogere på depression og psykose
16. marts: Temadag hos Børns Voksenvenner
19. marts: Ingerfair webinar: Samarbejde mellem frivillige og ansatte
19. marts: Foredrag om stemmehøring i Gallo Huset
21. marts: Online fyraftensmøde om støtte til børnefamilier
21. marts: Onlinemøde om crowdfunding
16. april: Onlinemøde om crowdfunding
23. april: Fagligt arrangement: Inklusion af mennesker med handicap i foreninger 
25. april: Fagligt arrangement: Unges mistrivsel
24. maj: Konference: Fremtidens Funding af Sociale Indsatser
28. maj: Kursus i frivilligrekuttering 


Har din forening et arrangement, som I gerne vil have med i vores nyhedsbrev? Så send det til os på [email protected]!
Website
Facebook
Instagram
LinkedIn
Copyright © 2024 Frivilligcenter Aarhus, All rights reserved.
Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har tilmeldt dig Frivilligcenter Aarhus' nyhedsbrev eller deltaget i et af vores arrangementer.

Our mailing address is:
Frivilligcenter Aarhus
Sønder Allé 33, 1.
Aarhus C 8000
Denmark

Føj os til din adressebog


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp